Det at snorke er en almindeligt forekommende tilstand, som findes hos omkring 20% af den mandlige befolkning og halvt så mange kvinder. Den mest dominerende årsag til snorkning er fedme, specielt fedme omkring halsen. Frekvensen af snorkning stiger med alderen, og faktorer som alkohol, sovemedicin og tobak forværrer tendensen til at snorke.
Snorken
opstår som følge af for små pladsforhold bag tungeroden og i næsen. Nu snære forhold i næsen og bag tungeroden, samt nu længere drøbel, desto større tendens til at snorke.
Både alkohol og sovemedicin får forholdene bag tungeroden til at mindskes som følge af en slaphed af haslmuskulaturen. Tobaksrygning får slimhinden til at svulme op, go derved bliver pladsforholdene dårligere end hvis man ryger. Almindelig snorken er helbredsmæssigt ufarligt, men kan være socialt uacceptabelt og bare af den grund nødvendigt at mindske. Der findes nogle simple råd og vink til at mindske tendensen til at snorke. Disse råd kan ses nedenfor.
Ophør med alkohol efter kl. 18.00
Undgå sovepiller og andre beroligende midler
Tab i vægt
Ophør med tobak (får slimhinden bag tungeroden til at hæve op)
Sove i sideleje
Bedring af passagen i næsen
Hæve hovedgærdet (ikke med en pude hvilket bare vil bøje nakken)
Nozovent (se nedenfor)
Bideskinne
Ørepropper til partneren
Nozovent er en simpel plastik indretning (device), som placeret korrekt kan holde den forrest del af næsen åben. I nogle undersøgelser har det vist sig effektivt i 5-10 procent af tilfældene.
Nogle af de personer, som snorker højlydt, har uregelmæssig søvn og en ulidelig dag træthed. Langt tilbage i tiden findes de første beskrivelser af folk, der uopfordret falder i søvn i dagtiden. Deres søvn blev beskrevet som værende præget af en stødvis vejrtrækning, med vejrtræknings-pauser, hvor vejret holdes i op til flere minutter. Efter en periode hvor vejret er blevet holdt opstår der højlydt snorken som følge af dybe vejrtrækninger.
Det syndrom der dækker både dag træthed, natlige vejrtræknings pauser og snorken kaldes Obstruktiv sønapnøe-syndrom. Det er en tilstand der er helbredsmæssigt betydelig alvorligere end den simple snorken. Hovedparten (2/3) med søvnapnøe snorker, men ikke alle, der snorker, har søvnapnøe.
Obstruktiv sønapnøe-syndrom (OSAS) er en tilstand, hvor der under søvn opstår tillukning af de øvre luftveje, hvorved vejrtrækningen umuliggøres på trods af udtalt brug af vejrtrækningsmusklerne. Apnøetilfældende ledsages af natlig iltmangel og hyppige opvågninger. Patienter med OSAS er præget af mange forskellig symptomer.
Det primære er dagtræthed, som i starten findes ved passive aktiviteter, men som senere også ses som træthed ved daglige gøremål.
Tilstanden kan udvikle sig til at være en erhvervsmæssig trussel, for eksempel kan bilkørsel være direkte farligt. Der ses da også en øget forekomst af ulykkestilfælde hos personer med obstruktiv søvnapnøe-syndrom.
Dag træthed/søvninghed
Tab af hukommelsen
Manglende evne til at tilegne sig ny viden
Personlighedsændringer
Snorken
Uregelmæssig vejrtrækning, med pauser
Hovedpine
Hyppig vandladning om natten
Nedsat evne/lyst til sex
Hjerteproblemer (forstyrrelse af hjerterytmen og hjertekramper)
Forhøjet blodtryk
Forværring af kronisk bronkitis
Symptomerne skyldes mangel på dyb søvn som følge af en eget afbrudt søvn. Tilstande forekommer hos omkring 2-4 af den voksne befolkning, er hyppigst hos overvægtige mænd på 50 års alderen. Her følger 4 sygehistorier, hvor patienterne viste sig at have obstruktiv sønapnøe-syndrom.
En 54 årig let overvægtig and ansat i et forsikringsselskab med meget administrativt kontorarbejde. Han havde gennem de sidste år fået tiltagende svært ved at klare den daglige arbejdsmængde og var belastet af det. Han havde flere gange fundet sig selv siddende ved sit skrivebord, støttende sig på albuerne, dybstorsovende. Dette skete, specielt i starten, sidst på eftermiddagen, hvilket måske kunne undskyldes med lange arbejdsdage og store arbejdsmængder. Men det blev gennem årene tiltagende hyppigt også om formiddagen.
Udover trætheden havde han også et andet problem, han skulle op og tisse mindst 3 gange hver nat. Han forestillede sig, at hvis dette ikke var tilfælde ville han være mere udhvilet i løbet af dagen. Derfor opsøgte han sin egen læge og forelagde problemet om den hyppigt forekomme »nat-tisseri«. Patienten blev henvist til urologisk afdeling og fik gennem 1 1/2-2 år foretage gentagne flowcytometriske og cystoskopiske undersøgelser som alle var normale. Dernæst blev han henvist til den lokale intern medicinske afdeling til udredning for træthed og en let hypertension.
Han havde bemærket at problemet havde tiltaget med alderen, var størst når han i perioder vejede mere eller havde drukket alkohol. Han snorkede og havde gjort dette i mange år, også dette var tiltagende. Det viste sig at hustruen havde bemærket at han i lange perioder om natten holdt vejret. Det var hun lidt bange for, og derfor sov hun også dårligt. Ægteskabet havde være bedre. Disse bestod i at patienten var mindre aktiv, sov meget, var meget irritabel, glemte meget, samtidig med at de begge dagligt var meget trætte.
Diagnosen obstruktiv søvnapnø-syndrom blev stillet og patienten blev behandlet. Patienten slap af med sin søvninghed/træthed, blodtrykket normaliseredes og nyctureien forsvandt Forklaringen på patients nycture er, at når man er vågen om natten fortsættes sekretion af forskellige hormoner, hvilket ledsages af øget urinproduktion og øget diureser om natten med lethed kunne forklares ved obstruktiv sønapnøe-syndrom, alt normaliseres ved behandlingen som følge af normalisering af søvnen.
En 50-årig let overvægtig mand henvist til psykiatrisk behandling på grund af personlighedsændring og periodevis mani. Det viste sig, at patienten snorkede og havde hypersomni. Han blev derfor henvist til udredning for OSAS. Han var hyrevognschauffør. De sidste år havde han ikke kunnet tage køreture af længere varighed. Han sov mellem hver kunde, siddende i bilen. Han havde fundet ud af, at kunderne fra rutebådene fra Sverige ofte kun ønskede små korte ture ind til centrum. Han kørte så straks tilbage til færgelejet, satte sig og sov for derefter at blive vækket at næste færges tuden. Klar til næste kort køretur.
Hans indtjening var lav, fordi turene var for få og pauserne for lange. Denne sociale deroute skyldes de uopfordrede søvn anfald, men også den personlighedsændring som kan opstå hos disse patienter. Hans held har nok været at han også havde en underliggende manisk tilstand, som har hold ham igang.
Diagnosen obstruktiv sønapnøe-syndrom
blev stillet og patienten blev behandlet. Patienten slap af med sin træthed/søvninghed, personlighedsstrukturen blev bedre, men han havde stadig sin maniske lidelse. Økonomien blev bedre, men han havde svært ved at acceptere behandlingen i de perioder, hvor han psykisk var ustabil. Han kunne beholde sit kørekort, som ellers skulle have været inddraget.
En 55-årig mand indlagt med ustabil insulin krævende sukkersyge. Han præsenterer sig med nogen fedmen, forhøjet blodtryk, bronkitis og hjerte smerter. Det viste sig at han både snorkede og havde massiv træthed i dagtiden. Han fortalte at han var træt om morgenen når han stod op. Hvis han så videofilm om formiddagen faldt han i søvn efter cirka 10-15 minutter. Han var i gennemsnit 10 timer om at se en normal videofilm på 1 3/4 time, han så den bare i brudstykker. Han gik aldrig i biografen, først og fremmest fordi han snorkede højlydt, men også fordi han intet fik ud af filmen da han altid fald i søvn kort tid efter reklamerne. Han havde ikke nogen kæreste, havde tidligere haft forskellige, men ingen kunne i længden holde hans snorke og søvninghed ud. Han var arbejdsløs idet han ikke kunne arbejde på grund af sin øget somatiske sygelighed.
Diagnosen obstruktiv sønapnøe-syndrom blev stillet og patienten blev behandlet. Patienten slap af med sin søvninghed/træthed. Patientens sukkersyge blev lettere at regulere og hjertelungesygligheden blev bedret. Han har dog senere fået foretaget By-pass operation. Forklaringen på patientens kardiopulmonale sygelighed er at afbrudt søvn ledsages af manglende reduktion i for eksempel blodtrykket.
Mange patienter med søvnapnøe har dog hjerteproblemer (15%), hvilket har relation til graden af iltmangel under apnøperioderne.
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler. Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold. Hjem. Kontakt
Det at snorke er en almindeligt forekommende tilstand, som findes hos omkring 20% af den mandlige befolkning og halvt så mange kvinder. Den mest dominerende årsag til snorkning er fedme, specielt fedme omkring halsen. Frekvensen af snorkning stiger med alderen, og faktorer som alkohol, sovemedicin og tobak forværrer tendensen til at snorke. 