Søvnapnø er en sygdom, som kendetegnes ved pauser i vejrtrækningen under søvnen. Dette skyldes enten en forstyrrelse af den del af hjernen, som styrer åndedrættet eller på blokerede luftveje. Den sidste form er den almindeligste og forekommer oftere blandt overvægtige.
Symptomer
Symptomerne karakteriseres ved udtalt træthed om dagen, stærk snorken, korte pauser i vejrtrækningen, som afsluttes at en prustende lyd, rastløshed, træthed, hovedpine og problemer med hukommelse og koncentration.
Hos nogle kan iltmanglen i blodet ved nattetid føre til forhøjet blodtryk, lungesygdomme, forstyrrelser i hjertets rytme og pumpeevne, epileptiske anfald eller personlighedsforandringer.
Behandling
Hjemme: det er vigtigt at holde vægten inden for normalområdet. Søvnapnø plejer at blive mindre, hvis man går ned i vægt. Det er også vigtigt at undgå alkohol og sovepiller. Det kan være livsfarligt at køre bil.
Hos lægen: Det er vigtigt for lægen at få klarlagt hvordan og hvornår man sover. For at få klarhed over dette spørger man ofte et andet familiemedlem, som har set patienten sove. Lægen spørger hvilken medicin der anvendes. Hvis der ikke findes en enkel forklaring, henvises tilfældet til en neurolog. Ved hjælp af blodprøver udelukkes andre årsager til træthed som for eksempel en sygdom i skjoldbruskkirtlen. Hvis mistanken om et søvnapnøsyndrom stadig findes, lader man patienten overnatte på sygehuset. Her måler man hjernens aktivitet under søvnen og der tages forskellige prøver.
Det er påvist at lægemidler, der indeholder protriptylin og medroxyprogesteron har god effekt i visse tilfælde. Man kan også være nødt til at ændre på medicineringen mod andre sygdomme. Hvis man får pauser i vejrtrækningen på grund af mekaniske hindringer, kan et apparat der skaber et tryk, som åbner luftvejene, forbedre tilstanden. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at operere. |
