Obstruktiv søvnapnø

Dato: 3. december 2010

I de værste tilfælde af snorken, er modstanden i luftvejene så stor at den snorkende suger så kraftigt for at få luft at han suger svælgets vægge mod hinanden så der opstår total aflukning af luftvejene, obstruktion, altså obstruktiv søvnapnø. Man behandler søvnapnø med operation, apnøtandskinne CPAP apparat


Obstruktiv søvnapnø kan behandles
med operation, apnøtandskinne
eller CPAP apparat

I de værste tilfælde af snorken, er modstanden i luftvejene så stor at den snorkende suger så kraftigt for at få luft at han suger svælgets vægge mod hinanden så der opstår total aflukning af luftvejene, obstruktion, altså obstruktiv søvnapnø
 

Obstruktiv søvnapnø er et kvælningsanfald

Ved den obstruktive apnø er der i virkeligheden tale om et kvælningsanfald. Den mangel på ilt i blodet som opstår, vækker hjernen og derved åbnes luftvejen igen og dette er årsagen til at den pågældende ikke dør af iltmangel. Vækningen er som regel så kort at personen ikke opdager det, han falder i søvn igen når iltindholdet i blodet igen er normalt efter 3-4 vejrtrækninger.

Snorkere med obstruktive apnøer kan have 100-200 apnøer hver nat
 

Flere hundrede opvågninger om natten.

Søvnen, som herved kan være forstyrret 100-200 gange af de korte opvågninger i løbet af en nat, giver ikke den normale hvile. Mennesker med obstruktiv søvnapnø oplever derfor at de er dårligt udhvilede, trætte og søvninge om dagen, har svært ved at koncentrere sig og huske, og kan falde i søvn i monotone situationer som  f.eks. ved bilkørsel, undervisning  eller når de ser fjernsyn.

Mange patienter med søvnapnø, benægter at de har et søvnproblem. Tværtimod mener de at have et godt sovehjerte: de kan sove når som helst og hvor som helst. Men dette er jo ikke normalt, men netop tegn på at deres søvnkvalitet er forstyrret.
 

Behandling af obstruktiv søvnapnø

Snorken og obstruktiv søvnapnø kan efter korrekt diagnosticering og nøje bedømmelse af pladsforholdende i de øvre luftveje behandles med operation, apnøtandskinne eller CPAP apparat.
Graden af søvnapnøsygdom og pladsforholdende er afgørende for hvilken behandling som anbefales.
 

CPAP

CPAP betyder Continuous Positive Airway Pressure, det er et lille apparat som med et let overtryk holder luftvejene frie. Gennem en maske over næsen, blæses luft med et lille overtryk ind i næsen og ’spiler’ svælget op. Apparatet måler på hver vejrtrækning og tilpasser trykket individuelt så det lige præcis er tilstrækkeligt til den pågældende person.

CPAP behandling er den bedste behandling som effektivt kan behandle alle grader af søvnapnø.
 

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...