Multipel sklerose

Dato: 8. august 2007

Multipel sklerose kaldes også for dissemineret sklerose. Det er en kronisk neurologisk sygdom, der rammer flere forskellige dele af centralnervesystemet, således at disse gradvis ødelægges.Der er i ca. 7000 personer med multipel sklerose i Danmark, og næsten hver dag diagnosticeres et nyt tilfælde. Sygdommen rammer hyppigst yngre mennesker i alderen 20-40 år, og ca. dobbelt så mange kvinder som mænd rammes.

Man kan godt leve et aktivt liv, selvom man har multipel skleroseMultipel sklerose kaldes også for dissemineret sklerose. Det er en kronisk neurologisk sygdom, der rammer flere forskellige dele af centralnervesystemet, således at disse gradvis ødelægges.Der er i ca. 7000 personer med multipel sklerose i Danmark, og næsten hver dag diagnosticeres et nyt tilfælde. Sygdommen rammer hyppigst yngre mennesker i alderen 20-40 år, og ca. dobbelt så mange kvinder som mænd rammes.
 

Definition og årsager til Multipel sklerose

I de første år med multipel sklerose ses ofte anfald (attakker) med forskellige symptomer, som forsvinder helt eller delvist. Senere i forløbet vil disse symptomer ikke længere forsvinde helt, hvilket vil medføre tiltagende handicap 

Læs også:  Symptomer på multipel sklerose 

Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven, og her ligger legemerne af alle nervecellerne (grå substans) samt disses udløbere (hvid substans). Hver nervecelle har et varierende antal udløbere, som den bruger til at modtage nervesignaler fra andre nerveceller. Disse kaldes dendritter. Desuden har hver celle en enkelt udløber, der kan sende cellens eget signal videre; et såkaldt axon.

Endvidere findes der særlige hjælpe-celler (oligodendrocytter), der danner en fedtskede omkring axonet som en slags isolering. Denne kaldes en myelinskede og medvirker til, at nervesignalet kan ledes meget hurtigt samt til beskyttelse af axonet (som isolation om en ledning).

Ved multipel sklerose angribes disse myelinskeder af immunforsvaret, hvorved de ødelægges. Det gør, at nervesignalet nu ikke længere kan ledes så hurtigt, og i sidste ende kan selve axonet også ødelægges, så der slet ikke sker nogen overledning af nervesignal.

Årsagen til, at immunforsvaret aktiveres mod myelinet, kendes ikke i detaljer. Man mener, at nogle af de hvide blodlegemer måske kan være blevet aktiveret mod et virus eller en bakterie, der har en overflade, der ligner myelinskedens. Senere kan disse blodlegemer så tage fejl og tro, at myelinskeden er en virus eller bakterie og angribe den. Dette efterlader et område uden myelin om axonerne (demyeliniseret) samt noget arvæv. Et sådant område kaldes et plague og kan ses på en MR-scanning af hjernen

Læs også: Diagnosticering af multipel sklerose

Da axonerne ligger i den hvide substans, er det mest her, man ser sygdomsaktivitet. Ikke hele den hvide substans angribes på en gang, hvilket er årsagen til, at sygdommen kan give meget forskellige symptomer (se Symptomer på multipel sklerose ).

Man får symptomer fra det område, der er angrebet. Det vil sige, at hvis den del, der skal bevæge højre hånd, er angrebet, vil man have svært ved at bevæge højre hånd. Hvis det derimod er området, der fører signaler om følesansen i venstre fod, vil man få enten nedsat eller forstyrret følesans på venstre fod.

I begyndelsen vil mange af symptomerne forsvinde igen som udtryk for, at skaden på myelinskeden ikke var total, og evt. er der dannet nyt myelin rundt om. Senere i sygdommen vil skaderne være så alvorlige, at symptomerne er blivende, og der vil ofte opstå yderligere skader andre steder, hvilket fører til nye symptomer.
 

Hvem får multipel sklerose?

Der er i dag ca. 7000 personer med multipel sklerose i Danmark, og næsten hver dag diagnosticeres et nyt tilfælde. Sygdommen rammer hyppigst yngre mennesker i alderen 20-40 år, og ca. dobbelt så mange kvinder som mænd rammes.

Der er en vis arvelig disposition for sygdommen, idet den ses hyppigere i familier, hvor der er et familiemedlem med multipel sklerose. Det er dog ikke en egentlig arvelig sygdom, da der ikke kendes noget gen, der alene er ansvarlig for udvikling af multipel sklerose. Man mener, at det, man arver, er en øget modtagelighed overfor de (ukendte) faktorer, der fører til sygdommen.

Read this article in English

Przeczytaj ten artykul w jezyku polskim


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...