Syfilis

Dato: 9. juli 2007
Kilde: www.sexogsundhed.dk

Syfilis forårsages af en bakterie og kan blive en meget alvorlig sygdom. Syfilis kan i lang tid forløbe uden symptomer. Syfilis behandles effektivt med antibiotika. Seksuelt overført syfilis kan delvist forebygges ved brug af kondom,

Årsag

Syfilis forårsages af en bakterie, treponema pallidum.
 

Forekomst

Sygdommen forekommer overalt i verden.
 

Smitteveje

Smitten sker fra menneske til menneske, og der er intet reservoir af syfilis-bakterien i dyr. Smitten sker enten ved seksuel kontakt, eller ved overførsel af bakterien gennem moderkagen fra mor til foster, eller ved blodtransfusion.
 

Symptomer

Seksuelt overført syfilis giver i løbet af tre uger anledning til et sår, dette kaldes syfilis i første stadium. Såret er ikke ømt og kan, afhængig af hvordan den seksuelle kontakt har været, sidde et sted, hvor det ikke bemærkes af patienten, fx i kvindens skede, eller hos begge køn i endetarm, mund og svælg.
 
Ubehandlet kan bakterien spredes med blodet og give anledning til feber, hovedpine og et udslæt på hele kroppen. Dette kaldes syfilis i andet stadium, som kan udvikle sig til syfilis i tredje stadium, hvor der enten kan være kronisk infektion i hjerne og rygmarv, i den store legemspulsåre tæt ved hjertet eller i led og hudens bindevæv.

Sygdommen kan i lang tid forløbe uden symptomer og kan i sådanne tilfælde kun opdages gennem blodprøveundersøgelser. Denne tilstand kaldes latent syfilis og kan udvikle sig til tredje stadium af syfilis. Smitte i fostertilstanden kan give anledning til abort, dødfødsel eller medfødt syfilis. Medfødt syfilis kan ytre sig som svær akut sygdom efter fødslen eller kan resultere i en række forskellige kroniske tilstande, fx misdannelser og mental retardering. I milde tilfælde opdages tilfældet måske først senere i livet. Blodtransfusionsoverført syfilis kan give anledning til et sygdomsbillede, som det, der ses ved syfilis i andet stadium.Diagnose
 
Ved mistanke om smitte med syfilis, bør man undersøges hos egen læge eller helst på en klinik for kønssygdomme. De fleste tilfælde af syfilis, som diagnosticeres i dag, har ingen symptomer. Hvis der påvises et sår, vil bakterien kunne ses ved en særlig form for mikroskopi. I alle tilfælde vil sygdommen kunne påvises gennem blodprøveundersøgelser, der foretages på Statens Serum Institut.
 

Behandling

Syfilis behandles effektivt med antibiotika. enten med Benzylpenicilllinprocain i ca. 10 dage eller med tetracylin i op til 15 dage.
 

Vaccination

Der findes ingen vaccine mod syfilis, og man bliver ikke immun efter overstået infektion med syfilis-bakterien.
 

Anden forebyggelse

Seksuelt overført syfilis kan forebygges ved brug af kondom, men såret kan være lokaliseret til mundslimhinde og analregionen, ligesom bakterier ved sekundær syfilis findes i huden.
 
Blodtransfusionssyfilis kan forebygges ved at fravælge alle donorer, der har en positiv blodprøve for syfilisantistof. Danmark ophørte i 1983 med undersøgelse af alle donorer, baseret på en dansk undersøgelse, der viste, at det ikke var nødvendigt længere. Norge ophørte også, baseret på de danske tal. Men undersøgelse af bloddonorer foretages fortsat i alle andre lande.
 
Medfødt syfilis kan forebygges ved blodprøveundersøgelse af alle gravide. Dette foretages i alle lande, bortset fra Danmark, hvor Sundhedsstyrelsen i 1998 besluttede, at kun gravide, der anses at være i særlig risiko, skal tilbydes denne undersøgelse ved første lægebesøg.
 
Det kan være svært at afgøre og stiller store krav til de praktiserende læger. Det ville være lettere blot at tilbyde en blodprøveundersøgelse til alle. Hvis der efter en antistofundersøgelse er mistanke om syfilis, behandles den gravide og dermed fosteret med penicillin, og der følges op med undersøgelser af den nyfødte i op til tre måneder. Derved opnås meget stor sikkerhed for, at barnet udvikler sig helt normalt.
 

Hyppighed

I industrialiserede lande er syfilis i dag sjælden. I Danmark var der i 1998 og 1999 ca. 30 tilfælde pr. år, men hyppigheden steg til ca. 50 tilfælde pr. år i 2000 og 2001. Lignende hyppighed og stigning i de seneste år er observeret i andre lande i Europa. I USA har man i den fattige del af befolkningen i mange store byer fra slutningen af 1980'erne og op til midten af 1990'erne haft en

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...