Hvad er god og tidssvarende seksualundervisning?

Forfatter:Suzanne Bjerregaard , centerleder og Jacob Jensen, underviser, Center for Sex og Sundhed
Kilde:www.sexogsundhed.dk
Dato:08. juli 2010

God seksualundervisning er informerende, indholdsrig, sjov, provokerende og saftig, men det kræver, at det foregår i en tryg atmosfære, hvor eleverne kan komme på banen med det, der optager dem. Det kræver en saglig og motiveret underviser, som vil lade eleverne komme til orde og styre debatten ved hjælp af spørgsmål. det er elevernes handlekompetencer, der skal udvikles, og de skal have afklaret nogle holdninger. det får de kun, hvis de selv deltager i undervisningen og ikke kun får stoffet formidlet.
 

Klassens lærer

Det er helt afgørende, at klassens egen lærer varetager størstedelen af elevernes seksual-undervisning, da denne ikke kan overstås på to timer. Hensigtsmæssig adfærd i forhold til markering af egne grænser og ønsker indlæres ikke på nogle få timer, men skal opbygges gennem elevens barndom og ungdom. Klassens egen lærer medvirker dermed til, at det dels kan blive en længerevarende og mere grundig undervisning, dels at eleverne har den samme person at komme til med spørgsmål, som de måske ikke vil stille foran hele klassen. Desuden har klasselæreren mulighed for at forankre og perspektivere seksualundervisningen i forskellige faglige sammenhænge.(1)
 

Supplerende tilbud udefra

Det kan ofte være en god idé at supplere lærerens seksualundervisning med én eller flere oplægsholdere udefra. I disse tilfælde er det en fordel, hvis ikke elevernes daglige lærer deltager i undervisningen. Eleverne vil således få et frirum til at stille de spørgsmål, som de ellers kan have svært ved overfor læreren - især hvis denne har fulgt dem siden de små klasser. Den daglige lærer kan følge op på den eksterne undervisers arbejde ved at evaluere undervisningen med den eksterne underviser og på den måde finde ud af, hvilke emner eleverne fortsat mangler viden om.
 
Der findes mange forskellige grupper og organisationer rundt om i Danmark, som tager ud og fortæller om forskellige sexrelaterede emner. Der er studerende, som fortæller om sex, prævention og svarer på spørgsmål (Ung til yngre), homoseksuelle, der fortæller om det at være homoseksuel og det at springe ud (gå ud grupper), sundhedsplejersker, mobil seksualoplysning (SikkerSexKaravanen) og lignende. (2)
 

Lærernes opfattelse af den eksisterende seksualundervisning

  • Kun hver tiende lærer synes, at den nuværende undervisning er tilfredsstillende.
  • Hver femte oplyser, at han/hun afsætter i alt to timer til seksualundervisning.
  • Over halvdelen mener, at man kun skal undervise i faget, hvis man har lyst.
  • Der mangler tidssvarende undervisningsmateriale - og mange efterlyser mere brug af Internettet.
  • De adspurgte er ikke faktuelt opdateret: Man savner viden om nye præventionsmetoder, fx p-ring og p-plaster, og man bruger uforholdsmæssig meget tid på mindre relevante præventionsformer for unge, fx pessar.
 
Referencer
  1. Se afsnittet Tværfaglige forløb.
  2. Læs mere om de forskellige muligheder på www.sexogsundhed.dk og www.bedreseksualundervisning.dk
  3. Sex & Samfund kortlagde i perioden oktober 2004 - marts 2005 seksualundervisningens aktuelle situation i de danske folkeskoler. Læs mere i Strategi for styrkelsen af seksualundervisningen i folkeskolen 2005, www.sexogsamfund.dk

Læs også:

Afliv myterne!
Aktuelle initiativer om unge og sex
Andre seksuelt overførte sygdomme
Eksempler på emner - Faktuelle emner
Eksempler på emner - Bløde sammensatte emner
Eksempler på emner - Temadage
Etik - seksualitet
Genetal Herpes Simplex Virus
Gode råd til læreren om seksualundervisning
Gonoré
Hepatitis B (leverbetændelse)
HIV infektion (AIDS)
Human Papilloma Virus (HPV) eller kondylomer/kønsvorter
Hvad er god og tidssvarende seksualundervisning?
Inspiration til seksualundervisning
Klamydia
Mål for seksualundervisning i folkeskolen
Præventionsformer
Sexsygdomme
Syfilis
 






Nyheder

Test dig selv

Symptomguiden

Temaer

TIlbud

Top 5

Sundhedsfagbogen

Information

Nyheder: Dagens Nyhed | Alle Nyheder Temaer: Alle temaer | Allergi | Barnet| Børn og inkontinens | Brystkræft | Cancer/kræft | Dermatologi - Laserbehandling | Diabetes/sukkersyge | Forkølelse og influenza | Gastric bypass | Gigt | Graviditet og fødsel | Hjerte-kar sygdomme | Knogleskørhed | Kom i form | Kost og ernæring | KOL & Rygestop | Kønssygdomme | Lus | Overvægt og vægttab | Psoriasis | Rygproblemer | Søvnproblemer | Test dig selv | Underlivssvamp Information: Om Sundhedsguiden | Annoncering | Kontakt

Foreign editions: Brain and Nerves | Mózg i nerwy

 
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site.
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold. Hjem. Kontakt
 
© Copyright 1999 - 2010 - www.sundhedsguiden.dk
 
Sundhedsguiden
2. September 2010    |    Bookmark Sundhedsguiden    |    Om sundhedsguiden    |    Annoncering
Søg på sundhedsguiden.dk:Find behandler:
Søg
Temaer / Alle temaer / Sex og samliv / Seksualundervisning / Hvad er god og tidssvarende seksualundervisning?