Opdragelse

Er man opdraget i et hjem, hvor far og mor ikke viste deres følelser og hvor man aldrig så dem uden tøj, så vil man ofte have svært ved at "give sig lov" til at mærke følelserne eller være nøgen sammen med andre.

Har man som barn haft dårlige erfaringer med så vigtige ting som kropslighed, følelser og kærlighed, kan man som voksen blive nødt til at gøre en ekstra indsats for at få et godt kærligheds- og sexliv. Ellers vil man blive ved med at reagere på den måde, man som barn lærte at kende som den eneste "rigtige".

Mange piger er direkte eller indirekte opdraget til ikke at føle og udtrykke seksuelle lyster. Det gør "pæne piger" ikke. Det kan nogle gange gøre det svært for den voksne kvinde at give sig lov til at mærke den seksuelle lyst, at sige hun har lyst - og give sig hen til den. Hun kan måske føle, at hun er beskidt eller vulgær, hvis hun gør det.

Drengene får som regel ikke "besked" på at fornægte lysten, de kan derimod have svært ved at vise følelser som angst, sorg og glæde. Og de vil nogle gange opfatte det som om pigerne er nogle sarte, uskyldige væsener, der skal forføres eller "tages", hvis der skal komme gang i det seksuelle. Som om det kun er dem selv, der er "ude på noget", mens pigen skal "give lov" til sex.

Naturligvis opdrager forældre sjældent bevidst deres børn på den måde, men der er tale om gamle mønstre, der ubevidst gives videre. Og selv om både mødre og fædre har oplevet den såkaldte seksuelle frigørelse og går ind for ligestilling, tager det ofte mere end en generation at ændre gamle mønstre og vaner. Men heldigvis ændrer vore vaner og normer sig støt og roligt, og de piger og drenge, der vokser op i dag, får som regel et andet forhold til sex end de ældre generationer.

Også som voksen kan man selv gøre meget for at ændre sine mønstre - for eksempel kan man øve sig i at mærke efter hvordan man har det med sin seksualitet og derpå sige det med ord til sin partner. Det kan også være en god idé at lave sanseøvelser sammen med sin partner. Men nogle gange kan det føles så svært eller håbløst at komme videre ved egen hjælp, og så må man søge professionel hjælp.

Det er der ikke noget underligt eller "pinligt" i - hvis man har forstuvet foden, tøver man jo heller ikke med at gå til én der har forstand på det. I mange tilfælde viser det sig, at man efter nogle få samtaler med en rådgiver er i stand til at komme videre selv. Og så vil man føle sig meget mere optimistisk - og være glad for, at man tog skridtet og søgte hjælp!

Udarbejdet af sexolog Gerd Winther, læge og seksualitetsforsker Christian Graugaard og kommunikationskonsulent  Jesper Madsen.

Læs også:

Nyheder

Test dig selv

Symptomguiden

Temaer

TIlbud

Top 5

Sundhedsfagbogen

Information