Manglende evne til at få orgasme

Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Manglende evne til at få orgasme skyldes næsten altid et bagvedliggende problem. Desuden kan kvinders manglende evne til at opnå orgasme skyldes, at hun mangler lyst, mens en manglende erektion hos manden kan skyldes en organisk skade på nervesystemet, f.eks. efter en ulykke eller sygdom eller som bivirkning af noget medicin.

Hver tredie kvinde får regelmæssig orgasme

Ikke at kunne få orgasme er meget usædvanligt hos mænd, medens kun omkring hver tredje kvinde regelmæssigt får orgasme ved samleje uden klitoris samtidig stimuleres. Cirka 10% af alle kvinder får aldrig orgasme, ikke engang ved onani.

Læs også: Smerter ved samleje

Hvis man har svært ved at opnå orgasme eller får det alt for sjældent, bør man tale åbent med hinanden om problemet. Man kan så komme frem til, at man er nødt til at ændre samlejeteknikken og i større udstrækning stimulere hinandens kønsorganer med hænderne eller med munden før samlejet. En samlejestilling hvor kvinden sidder oven på manden kan ofte være meget stimulerende for hende. På den måde kan hun nøjagtigt kontrollere intensiteten og hvor i skeden hun har mandens penis.
 
Manglende orgasme søg hjælp hos specialist

Hvis det er umuligt sammen at løse problemet kan man henvende sig til en læge, der kan henvise til en specialist. Behandlingen sker almindeligvis ikke ved hjælp af medicin, såfremt der ikke findes en bagvedliggende sygdom som kræver det. I stedet anvender man psykoterapi, hvor man søger at klarlægge psykiske problemer som kan være årsag til problemet. Terapeuten kan også rådgive om, hvordan man øger den seksuelle stimulering, f.eks. gennem seksuelle fantasier.