Hvor blev lysten af

http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/sex_samliv/Sex_samliv_hvor_blev_lysten_af.jpg

Selv om man holder meget af hinanden, kan det ske, at lysten pludselig er væk. Det er med lyst som med sult: Nogle gange er man ved at dø af sult, andre gange trænger man kun til en lille bid, andre gange er man bare helt "mæt". Men synes man, at lysten kan ligge på et meget lille sted eller måske helt er forsvundet, kan det skyldes flere ting.

Selv om man holder meget af hinanden, kan det ske, at lysten pludselig er væk. Det er med lyst som med sult: Nogle gange er man ved at dø af sult, andre gange trænger man kun til en lille bid, andre gange er man bare helt "mæt". Men synes man, at lysten kan ligge på et meget lille sted eller måske helt er forsvundet, kan det skyldes flere ting.
 

Din dagligdag påvirker din lyst til sex

Nogle kan føle mindre lyst, hvis de er meget engageret i et eller andet, de skal lave eller brænder for - hvad enten det er arbejde, eksamen, sport eller kunstneriske udfoldelser. Det kan også være at man i en periode er meget optaget af at træffe nogle vigtige beslutninger i sit liv, og at det sluger al energien.

Det betyder også meget, hvordan man indretter sin dagligdag, når man for eksempel bliver lidt ældre og har stiftet familie. Mange har en hverdag, der er godt "fyldt op", også når de kommer hjem fra arbejde: Opvasken er taget, børnene er puttet, den sidste tv-avis er forbi, madpakkerne er smurt - og måske skal man lige klare lidt forberedelse til jobbet i morgen. Så er klokken blevet 23:30. Hvordan kan det dog være, at sex-lysten er taget på ferie..?

Læs også: Sådan kan du få et bedre sexliv
 

Der er forskel på hvor tit man har lyst

Men hvor tit vi har lyst hænger også sammen med vores følelsesmæssige baggrund - alt det vi har oplevet, siden vi blev født. Både gennem vores opvækst og i vores tidligere seksuelle forhold. Det kan også ske, at vi her og nu har nogle problemer, der bremser lysten. Det kan være på grund af konflikter med andre mennesker, det kan være én selv, der ikke er helt oppe på dupperne, for eksempel på grund af stress, træthed eller psykiske problemer. Sygdom, behandlinger og medicin vil også kunne dæmpe vores seksuelle lyst.

Læs også: Opdragelse påvirker sin seksualitet
 

Seksuel nydelse...

I nogle tilfælde er det opdragelsen, der driller os. Andre gange bliver lysten skræmt væk af de gifte eller stimulanser, vi har indtaget - alkohol, hash eller hård narko som speed, rygeheroin eller extasy. Man kan også miste lysten til noget, hvis omgivelserne opfatter det som noget forbudt - et tabu.

Men måske hjælper det ikke at lede efter forklaringer: Lysten er der bare ikke! I de fleste tilfælde dukker den op igen af sig selv igen, og uanset hvorfor den er gået i strejke, er det kun én selv, der kan lokke den på banen igen.

Læs også: Sex-har du lyst
 
 

Har mænd og kvinder lige meget lyst?

I vores århundrede har den vestlige videnskab ment, at mænd havde stærkere og hyppigere drifter end kvinder. Men på det sidste er den synsvinkel ved at ændre sig, og de fleste fagfolk mener nu, at mange forskellige ting har indflydelse på hvor meget og hvor tit vi har lyst til sex: Samfundets syn på sex, vores moral og opdragelse, vores hverdag, hvilket seksuelt forhold man eventuelt er i - samt en række psykologiske faktorer hos den enkelte.

Mænd har sikkert i en lang historisk periode oplevet mere lyst end kvinder, men nutidens mennesker har det ikke på samme måde. I dag kan der være større forskelle mellem to mænd eller to kvinder indbyrdes, end mellem en kvinde og en mand, hvis man spørger dem hvor tit og hvor meget, de har lyst.

Flere og flere mænd tør i dag stå ved, at de ikke har så meget lyst til sex, som de tror andre mænd har - og som de tror deres partner forventer af dem. Og flere og flere kvinder giver udtryk for, at de oplever lysten både stærkt og hyppigt.