JS er her:
Javascript:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Unge og pornografi

Forfatter:Sexolog Gerd Winther, læge og seksualitetsforsker Christian Graugaard og kommunikationskonsulent Jepser Madsen
Dato:14. oktober 2003

   
 Unge og pornografi
  Mest læste artikel
 
  


Børn forbruger i dag de samme typer medier som voksne - inkl. videoer, websider og cd-rom med erotisk indhold, bl.a. porno. En del fagfolk, bl.a. læger, råder forældrene til at forhindre de unge i at se porno, og vi i Sundhedsguiden mener da også, at påvirkningen kan være uheldig, fordi pornoen stort set har monopol på at fortælle hvordan seksualiteten konkret foregår. Men forbud har tradition for at føre til en underskov af forbudte varer, og interessen bliver ikke mindre af den grund. Og at forbyde det kan sammenlignes med at sige til de unge: I må ikke spise slik på vej hjem fra skole...

Pornografien er en del af det moderne menneskes hverdag, og kunsten er at inddrage den i undervisningen, så at de unge får skærpet deres kritiske sans, også på dette vigtige område. På den måde kan skolen være med til at gennemhulle nogle af de myter og vrangforestillinger, som ellers nemt kan få drenge og piger til at gå skævt af hinanden, også senere i livet.

Vi kan ikke censurere os ud af et pornoforbrug, selv om det giver os et vrangbillede af seksualiteten. Udfordringen består i at give dem et billede af seksualiteten, som er mere nuanceret end pornoens. Den må ikke stå alene. Men desværre er seksualitet og porno stadig et område med mange tabuer - også blandt læger, pædagoger og andre faggrupper - og deri ligger et pædagogisk problem:

Vores eget forhold til sex og porno gør det ofte svært at formidle en kritisk holdning, der ikke ligger underdrejet på grund af vores opdragelse, moral og personlige oplevelser. Men der er ingen vej uden om - vi er nødt til at tage denne udfordring op, ellers får vi ikke dialogen med de unge, og de får i så fald ingen hjælp til at forholde sig kritisk til de medier, der har så stor tiltrækningskraft: Film, video, cd-rom og Internet.

 

Udarbejdet af sexolog Gerd Winther, læge og seksualitetsforsker Christian Graugaard og kommunikationskonsulent  Jesper Madsen.

 

 


Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

ærlighed
Den lille forskel
Er jeg pervers
Første gang
Hvad gør de andre?
Hvad med kondomer
Kend dine grænser
Når man mærker lysten
Unge og pornografi
Unge, Sex & Internet
Web-mediets særlige karakter






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk