Præventionsmidler

http://cdn.sundhedsguiden.dk/praevention.jpg

Der findes idag adskillige former for præventionsmidler. De midler kvinder kan bruge er fx. p-piller, som har både positive og negative effekter, minipiller, pessar, spiral og for mænds vedkommende kondomet, som også er god beskyttelse mod kønssygdomme. Nogle mænd og kvinder vælger også et operativt indgreb, og bliver steriliseret.

Der findes idag adskillige former for prævenstionmidler. De midler kvinder kan bruge er fx. p-piller, som har både positive og negative effekter, minipiller, pessar, spiral og for mænds vedkommende kondomet, som også er god beskyttelse mod kønssygdomme. Nogle mænd og kvinder vælger også et operativt indgreb, og bliver steriliseret.

P-piller

Der anvendes i dag to forskellige typer p-piller, kombinationspiller og minipiller. P-piller er medicin og skal ordineres af en læge. De virker ved ad hormonal vej at påvirke forplantningsorganerne for at undgå graviditet.

P-piller er pålidelige under forudsætning af, at de tages regelmæssigt ifølge brugsanvisningen. Kraftige anfald af diarre eller opkastninger kan imidlertid medføre at de virksomme stoffer i pillerne ikke optages i kroppen. I sådanne tilfælde bør man fortsætte med at tage pillerne, men også anvende et andet præventionsmiddel. Herunder beskrives nogle af p-pillernes fordele og ulemper.

Hvordan virker p-pillerne?

Den meste anvendte og pålideligste type p-piller kaldes kombinationspiller og indeholder to typer kønshormoner, østrogen og progesteron (hormoner fra det gule legeme, gestagener). Denne type er meget velkendt og effektiv. Minipiller indeholder kun progesteron, hvad der gør at de ikke er fuldt så effektive. På den anden side giver de færre bivirkninger.

Hormonerne i p-pillerne påvirker kønsorganerne ved at hindre ægløsningen, gøre livmoderhalsen ugennemtrængelig for spermatozoer og påvirke livmoderslimhinden, så den ikke kan tage mod et eventuelt befrugtet æg.

Når man begynder at tage p-piller, skal man som regel begynde på næste menstruations 1. dag og behøver så ikke samtidigt anvende et andet præventionsmiddel. Pillerne tages gennem 21 dage og herefter følger 7 pillefrie dage. Kombinationspillerne medfører som regel at blødningerne ved menstruationen bliver mindre end sædvanligt, og at menstruationssmerter og PMS bliver mildere.

Bivirkninger ved brug af p-piller

Nogle få kvinder kan få mindre blødninger mellem menstruationerne. Disse blødninger er ufarlige og kræver ingen behandling. Kombinationspillerne findes dog med forskellige hormonsammensætninger, og hvis en type kombinationspille skulle vise sig at give ulemper, kan man i stedet prøve med en anden.

Bivirkninger: Inden lægen ordinerer p-piller udføres en indgående gynækologisk undersøgelse, og derefter udføres kontrolundersøgelser med 1-2 års mellemrum.
Kombinationspillerne kan i enkelte tilfælde medføre alvorlige bivirkninger såsom hjerteinfarkt , slagtilfælde og kan være uegnede for kvinder som har en øget tilbøjelighed til blodpropper (Blodpropper i benene ). Man har imidlertid studeret midlernes effekt på tusindvis af kvinder, som har anvendt dem i mere end ti år, og opdaget at alvorlige bivirkninger i princippet ikke optræder blandt kvinder under 30 år. Pillerne i vore dage indeholder desuden mindre end halvt så meget østrogen som tidligere og giver derfor formodentlig endnu mindre bivirkninger. Efter 35-års alderen kan det imidlertid være fornuftigt at overveje, om man skal gå over til at andet præventionsmiddel, dette gælder især hvis man ryger.

Kombinationspiller kan også være uegnede for kvinder som har tilbøjelighed til at danne blodpropper, har højt blodtryk , diabetes , fibrom eller cancer i brystet eller livmoderhalsen.

Positive effekter ved brug af p-piller

Udover at forhindre graviditet kan p-piller have andre positive effekter. En kvinde som bruger p-piller har en mindre risiko for at rammes af cyster i æggestokkene end en som ikke gør det. Risikoen er også mindre for at få knuder i brystet , blodmangel , ledegigt og betændelse i æggelederne . Kombinationspiller kan også forhindre graviditet uden for livmoderen .

P-piller og cancer

Visse undersøgelser har vist, at der findes en sammenhæng mellem p-piller og cancer i såvel brystet og livmoderhalsen. Siden man har mindsket østrogenindholdet i pillerne er sammenhængen mellem pillerne og brystcancer blevet mindre, og de seneste undersøgelser viser at risikoen for at udvikle cancer er meget lille, hvis den overhovedet eksisterer.

Hvis man tager p-piller bør man regelmæssigt få taget en celleprøve fra livmoderhalsen for tidligt at være i stand til at opdage en eventuel cancer.

På den positive side kan anføres at p-piller har vist sig at beskytte mod cancerudviklingen i både æggestokke og selve livmoderen.

Hvordan tager man p-piller

Det er meget enkelt at anvende p-piller. Almindeligvis tager man den første piller på næste menstruations 1. dag. Derefter tager man pillen på samme tid hver dag i tre uger. Nogle midler indeholder syv inaktive piller som man skal tage i den sidste uge af cyklusen. Efter man har taget den sidste pille med hormonindhold, synker hormonindholdet i blodet hurtigt, og menstruationsblødningen begynder. Hvis man glemmer at tage en pille, skal man tage den så snart man opdager fejltagelsen. Hvis man glemmer at tage to eller flere piller, bør man også anvende en anden form for prævention. Hvis man har glemt at tage en pille kan hormonindholdet synke, så det fører til en mellemblødning.

P-piller påvirker ikke evnen til at få børn, efter man er ophørt med at anvende dem. Man kan eventuelt vente, enten tre måneder eller til man har haft to menstruationer, inden man forsøger at blive gravid.

Minipiller

Hvis ikke man har det godt med at tage kombinationspiller, kan minipiller være et godt alternativ. De indeholder kun det ene af hormonerne som findes i kombinationspillerne, nemlig progesteron. Det er formodentlig bedre at tage minipiller, hvis man lider af højt blodtryk, diabetes, arvelig tilbøjelighed for blodpropper eller andre sygdomme, som kan forværres af store mængder østrogen. Da de ikke indeholder østrogen som forhindrer livmoderslimhinden i at løsne sig midt i menstruationscyklusen, kan man få blødninger når som helst. Menstruationen kan også udeblive i lang tid. Minipiller er ikke lige så effektive som kombinationspillerne. I gennemsnit bliver 2% af de kvinder som har anvendt pillerne gennem et år gravide.

Almindeligvis begynder man at tage minipillerne på menstruationens første dag og fortsætter med at tage dem dagligt så længe man ikke ønsker at blive gravid. Det er vigtigt at tage pillen på samme tidspunkt hver dag. Da minipillerne fungerer mest effektivt cirka fire timer efter man har taget dem, kan det være praktisk at tage dem tidligt på aftenen, hvis man normalt har samleje, når man er gået i seng. I de første 14 dage eller ved begyndelsen af minipiller skal man anvende anden form for beskyttelse samtidig.

Spiral

En spiral er en lille plasticgenstand, somme tider forsynet med en smule kobber, som føres ind i livmoderen hvor den bliver siddende for at forhindre graviditet. Spiralens virkemåde er ikke kendt i detaljer, men dens pålidelighed er god og synes at blive større jo længere tid spiralen anvendes. En speciel type spiral der frigør et progesteronlignende hormon kan være et godt alternativ, da den kan forhindre de menstruationsproblemer som ofte opstår ved brug af almindelige spiraler. Spiralen sættes op af den praktiserende læge eller evt. af gynækolog. Det sker næsten smertefrit og tager ikke mere end nogle minutter. Kobberspiraler bør fornys hvert 5.-8. år afhængig af mærket, og progesteronspiraler bør udskiftes hvert femte.

Når spiralen er sat op, kan der opstå en grad af ubehag, men ubehaget mindskes, hvis man tager det roligt resten af dagen. De almindeligste problemer med spiraler er, at menstruationerne bliver kraftige og undertiden smertefulde. Derfor er det ikke praktisk at anvende spiral som præventionsmiddel, hvis man allerede har langvarige, smertefulde menstruationer. Det sker at man får pletblødninger, såkaldte spottings, mellem menstruationerne i omkring 2-3 måneder efter spiralen er sat op, men herefter plejer de normalt at forsvinde. Menstruationerne bliver sædvanligvis mindre voldsomme efter 1-2 år med spiral.

Når spiralen er sat på plads forhindrer den graviditet så længe den er placeret i livmoderen. Hvis spiralen udstødes ved en fejltagelse, plejer det at ske i løbet af de første måneder. Man kan kontrollere at spiralen sidder som den skal ved at føre en finger op i skeden til man mærker de tråde som stikker ud af livmodermunden. Hvis man derimod kan mærke det hårde plaststykke, bør spiralen udskiftes. Man bør under ingen omstændigheder selv forsøge at tage spiralen ud ved at trække i trådene. Hvis den forårsager problemer eller man ønsker at blive gravid, bør den fjernes af en læge.

Betændelse i æggelederne og graviditet uden for livmoderen er de alvorligste tilstande som kan forårsages af en spiral. Det er almindeligere med betændelse i æggelederne hos kvinder som har spiral. Infektioner er også hyppigere hos kvinder under 20 år som anvender spiral samt hos kvinder, som ikke har født.

Da betændelse i æggelederne og graviditet uden for livmoderen er alvorlige tilstande, bør man, hvis man anvender spiral, straks søge læge ved smerter nederst i maven, uforklarlig feber eller ildelugtende udflåd. Hvis man tror, at man er blevet gravid på trods af spiralen, skal man også opsøge en læge.

Minispiral

Minispiralen er en lille T-formet hormonspiral, der sættes op i livmoderen. Den er mindre end en almindelig hormonspiral og er derfor også egnet til kvinder, der ikke har født. Minispiralen indeholder en fjerdedel af den mængde hormon, som findes i en almindelig hormon spiral.

Kondomer

Et kondom er et tyndt gummihylster, som rulles på den stive penis før samlejet. Ved sædudtømningen opsamles spermen i kondomet og kommer derfor aldrig ud i skeden. For at forhindre befrugtning bør kondomet anvendes under hele samlejet, og der holdes fast i ringen på kondomet, når penis trækkes ud af skeden efter samlejet. Kondomets pålidelighed forøges, hvis man desuden anvender et sæddræbende middel (se tabellen ). En del kondomer er allerede behandlede med sådanne midler.



Kondomer er enkle at anvende og kan købes i mange forskellige forretninger. Kondomer giver også en god beskyttelse mod overførsel af kønssygdomme. Det kan medføre en forstyrrende afbrydelse at skulle sætte kondomet på penis, og manden kan opleve, at kondomet mindsker følsomheden i penis. Det er naturligvis meget vigtigt at der ikke går hul på kondomet.

En variant af kondomet ("femidom" - sælges ikke i Danmark) kan anvendes af kvinder. Det er en tynd tube som anbringes i skeden og som har en ydre kant, der bliver udenfor. Også denne form for kondom kan tjene som såvel præventionsmiddel som beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme.

Pessar

Et pessar er en gummikuppel , som anbringes over livmodermunden i skeden og udgør en mekanisk hindring for spermatozoerne, som på denne måde forhindres i at komme ind i livmoderen. Pessarer findes i forskellige størrelser og må måles ud individuelt af en læge. Pessaret sættes på plads før samlejet, dog ikke mere end seks timer i forvejen.

Pessarer bør altid anvendes sammen med et sæddræbende middel. Man påsmører det sæddræbende middel rundt i kanten og cirka en teskefuld placeres midt på pessaret inden man sætter det på plads i skeden. Umiddelbart efter indsætningen bør man kontrolle at pessarets gummi dækker livmoderhalsen og at kanten sidder bag skambenet. Hvis kanten hviler mod livmodermundingen forhindres spermatozoerne ikke i at komme ind i livmoderen, og kvinden kan stadig blive gravid.

Efter samlejet skal pessaret blive siddende mindst seks timer for at det sæddræbende middel skal få tid til at virke. Hvis man har samleje igen i løbet af de seks timer, bør man placere mere sæddræbende middel i skeden. Seks timer efter det seneste samleje tages pessaret ud og rengøres. Hvis man er omhyggelig og behandler pessaret efter anvisningerne, er det et effektivt præventionsmiddel (se tabellen ).

Sæddræbende midler

Disse midler ødelægger spermatozoerne, så de ikke kan befrugte ægget. Sæddræbende midler kan fås som skum, creme, små puder eller vagitorier og føres ind i skeden før samlejet. Sæddræbende midler bør anvendes sammen med pessar for at opnå god pålidelighed. I sjældne tilfælde optræder overfølsomhed mod midlerne, hvad der ytrer sig som irritation og rødmen af kønsorganerne.

"Sikre perioder"

"Sikre perioder" i menstruationscyklusen, hvor det er usandsynligt at der kan forekomme en befrugtning, bygger på at man ved hvilken dag ægløsningen finder sted. De "sikre perioder" kræver således ingen kunstige midler for at forhindre befrugtning. Samleje i ugen lige før og frem til dagen efter ægløsningen er "usikre", og man bør derfor afholde sig fra samleje i denne periode. Dette bygger på at spermatozoerne kan leve i kvindens krop i op til 6 dage (4 dage i gennemsnit) og ægget kan befrugtes i op til cirka 24 timer efter ægløsningen.

"Sikre perioder" er ikke lige så pålidelige som præventionsmidler (se tabellen ). Det skyldes at hver enkelt kvindes menstruationscyklus kan variere i nogen grad, og metoden bygger på at man forudsiger, hvornår ægløsningen skal ske. Effektiviteten er afhængig af, at man ikke har samleje på de "usikre" dage. Man må have nøje kontrol over sin menstruationscyklus. Der findes fire metoder til at regne ud, hvornår man har ægløsning. Ægløsningen sker hos de fleste kvinder cirka 14 dage før menstruationens første dag.

Temperaturmetoden: Hos de fleste kvinder indtræffer en temperaturstigning på 0,5° straks efter ægløsningen, og temperaturstigningen varer så ved til menstruationen begynder. For at registrere denne temperaturstigning skal man tage sin temperatur hver morgen før man foretager sig noget som helst andet og angive resultatet på et temperaturdiagram. Den "sikre periode" i hver menstruationscyklus begynder når temperaturen har været forhøjet i tre dage i træk og varer ved til næste menstruation.

For at undgå befrugtning ved hjælp af denne metode , skal man undgå samleje fra menstruationens første dag til tre hele dage efter temperaturstigningen . Ulempen ved metoden er, at man ikke kan være sikker på, hvornår ægløsningen virkelig finder sted, og at man kan få falske temperaturværdier. Sygdom, alkohol og visse former for medicin kan påvirke legemstemperaturen.

Forandringer i konsistensen i skedens slim: Cirka fire dage før ægløsningen forandres skedens slim fra at have været tyktflydende og sparsomt til at være rigeligere, tyndere og klart. Det kan så trækkes ud i lange tråde. Man kan lære at kende forandringerne i slimet ved regelmæssigt at kontrolle det i løbet af menstruationscyklusen. Når slimet atter bliver tykkere og aftager i mængde er de "usikre dage" overstået. Man bør undgå samleje indtil fire dage efter dette.

Kombination af de to ovenstående: Hvis man kombinerer kontrollen af kroppens temperatur og konsistensen hos skedens slim, kan man opnå en ret sikker metode. Man må imidlertid afstå fra samleje i tre dage efter temperaturen er steget og fire dage efter slimen er blevet tyndere.

Rytmemetoden: Denne metode, som er den mindst sikre måde til afgøre om man har "sikre perioder", bygger på at man fastlægger menstruationscyklusens længde i mindst 12 måneder i træk. Herved regner man den første menstruationsdag som dag 1. For at nå frem til den første "usikre dag" i menstruationscyklusen fratrækker man 18 fra antallet af dage i den korteste cyklus (14 fra ægløsning til menstruation plus i gennemsnit 4 for spermatozoernes overlevelsestid). Den sidste "usikre" dag fås ved at man fratrækker 10 fra antallet af dage i den længste cyklus (14 dage fra ægløsningen til menstruationen minus 1 for æggets overlevelsestid og 3 dage for en sikkerheds skyld).

Hvis den korteste cyklus er 25 dage og den længste er 30 dage, er dag 7 til og med dag 19 i cyklusen "usikre". Denne metode er upraktisk, hvis man har uregelmæssige menstruationer, da man så må afholde sig fra samleje i de fleste af dagene i måneden.

Sterilisation

Hvis man er sikker på, at man under ingen omstændigheder vil have flere børn, kan man lade sig sterilisere. Sterilisering er en metode for fødselskontrol, som medfører absolut sikkerhed. Man må imidlertid være helt sikker i sin beslutning, da sterilisation er at betragte som et uigenkaldeligt indgreb.

Det er mere enkelt og sikkert at sterilisere en mand end en kvinde. Sterilisationen sker ved at man afbryder forbindelsen i de kanaler som fungerer som transportveje for henholdsvis æg og spermatozoer, og indgrebet påvirker ikke produktionen af kønshormoner. Mænd som steriliseres danner fortsat sædvæske, men den indeholder ingen spermatozoer. Hos kvinder sker ægløsningen på normal vis også efter sterilisering, men æggene kan ikke nå livmoderen og nedbrydes i stedet. Hverken kønsdriften eller oplevelsen ved samleje påvirkes på nogen måde af sterilisationen.

Sterilisering udføres gratis som et middel til fødselskontrol. Forudsætningen er at patienten er fyldt 25 år og af en ansvarlig er blevet oplyst om, hvordan indgrebet foretages, og hvilke konsekvenser det har.

Sterilisering af mænd

Indgrebet kaldes vasektomi og er meget enkelt. Det udføres ambulant under lokalbedøvelse og tager kun 20-30 minutter. Efter operationen kan pungen blive øm et par dage, mens snittet læges. Ubehaget lindres med smertestillende piller og ved at manden går med underbukser, som giver god støtte for pungen.

Fertiliteten eksisterer fortsat indtil de spermatozoer som findes i sædblærerne udtømmes eller dør. Derfor udføres en analyse af spermen efter operationen. Når man ved to analyser i træk har fundet at spermen ikke indeholder spermatozoer, kan manden anses for at være steril, men indtil da må der anvendes en form for prævention, almindeligvis 2-3 måneder. Det er helt op til manden selv, hvor hurtigt han ønsker at genoptage sin seksuelle aktivitet. Indgrebet påvirker ikke evnen til at få erektion eller orgasme.

Sterilisering af kvinder

Indgrebet udføres under narkose og er noget større end det tilsvarende indgreb hos mænd, da man her må ind i bughulen for at nå æggelederne. Operationen tager mindre end en time, og patienten skal herefter blive på sygehuset et døgn. Operationssnittet er lille og lægges lige under navlen. Det efterlader et ubetydeligt ar efter det er lægt. Et instrument, et laparoskop, føres ind i bughulen mod æggelederne. Instrumentet er forsynet med lys, som gør det muligt for kirurgen at betragte de indre organer, og det er også forsynet med en anordning, der elektrisk kan brænde æggelederne så de klapper sammen. Alternativt kan æggelederne skæres over og bindes op, men dette indgreb kræver et lidt større operationssnit og længere indlæggelse.