P-pillerne er stadig på toppen

http://cdn.sundhedsguiden.dk/p-piller_risiko[2016131410504810].jpg

Af de forskellige præventionsmidler i Danmark ligger p-piller på toppen. Læs mere om lægebesøget inden udskrivelsen af recept, og læs om der er aldersbegræsning, og om hvor længe du kan tage dem. Læs også om Tetragynon, NorLevo

P-piller ligger på førstepladsen hvad angår prævention. Før lægen udskriver recept, vil han stille dig en del spørgsmål, for at afklare om det er den bedste præventionsløsning for dig. Din læge vil kunne informere dig om alle de spørgsmål du måtte have i den forbindelse.

Af de forskellige præventionsmidler i Danmark er p-pillen den mest anvendte

Danske kvinder bruger p-piller som aldrig før. De køber omkring 4 millioner pakker om året. Det svarer til at hver tredje kvinde i alderen fra 15 til 44 år bruger p-piller. Og ser vi på aldersgruppen 20-24 år er det omkring hver anden. De billigste p-piller koster 250 kroner om året. De dyreste tre gange så meget.

Mini-pillen

Mini-pillen, den østrogenfri p-pille, bruges af omkring 10.000 danske kvinder. Altså kun en brøkdel af forbruget af alminde-lige p-piller. De koster omkring 500 kroner om året.

Spiral

Disse tal kan sammenholdes med at 20-25.000 kvinder hvert år får spiral, som har en maksimal »levetid« på 5 år. Mange af disse kvinder er lidt ældre idet de har været gravide eller har født tidligere. Kobberspiraler koster 50 kroner om året, hvis de holder tiden ud. Hormonspiralen (Levonova) koster 5 gange så meget.

P-staven

Senest er p-staven Implanon kommet på markedet. Mindre end 10.000 har fået p-stav indlagt under huden på indsiden af overarmen. Den har en levetid på 3 år og koster 450 kroner om året.

Sikkerheden af ovennævnte præventionsformer

Alle disse metoder er - korrekt anvendt - næsten 100 procent sikre. Det er formentlig den væsentligste årsag til at de foretrækkes af de fleste.

Pessaret

Salget af pessarer, som for et par generationer siden var kvindens sikreste middel, er næsten gået i stå.

Kondomet

Der bliver derimod stadig brugt mange kondomer. En sikker metode, hvis den anvendes korrekt og kondomet ikke brister. Kondomer kan bruges alene, men AIDS-kampagnerne har sikkert gjort deres til at mange kvinder, som ikke lever i faste forhold, foruden p-pillerne bruger kondom. En klog disposition, som herhjemme kaldes »dobbelt-dans«.

"Sikre perioder"

Sikre perioder, temperaturmåling, kalendermeto-de, vurdering af skedens sekret og afbrudt samleje (»stå af i Roskilde«) nævnes for en fuldstændigheds skyld. Alt er bedre end ingenting.

Alligevel regner man med at mellem 17 og 29 procent af de helt unge ikke bruger kontraception konsekvent. Et højt tal som nok resulterer i en del uønskede graviditeter med provokeret abort til følge.

Hvad hvis kondomet brister?

I de situationer, som de fleste sikkert har oplevet, eller hvor kondomet er bristet, kan nødprævention redde situationen. Tetragynon (på recept) eller NorLevo tabletter (uden recept), som tages hurtigst muligt efter det ubeskyttede samleje kan i de fleste tilfælde hindre graviditet i at udvikle sig. Oplægning af en kobberspiral inden fem dage efter samlejet har samme effekt.

Er der nogen p-piller der er bedre end andre?

Men tilbage til p-pillerne. Der er mange af slagsen på markedet, men de indeholder alle 2 hormonlignende stoffer: en østrogent og en gestagent virkende komponent, som tilsammen hindrer de mekanismer, som normalt fremkalder ægløsning. Og uden ægløsning fra æggestokkene ingen befrugtning og graviditet.

Man kan ikke sige noget generelt om hvilken p-pille der er »bedst«. Hvad der er godt eller ideelt for den ene kvinde behøver ikke at være det for hendes datter, søster eller veninde. Selv om virkningen at hindre ægløsning er fælles for dem alle, så virker de måske lidt forskelligt fra kvinde til kvinde. Derfor er det godt for lægen og for dig at der er flere muligheder at vælge imellem, når der skal ordineres p-piller.

Overordnet er p-pillerne stort set ens - men kvinderne jo er forskellige. Det er da også en af grundene til at p-piller er på recept. Frit slag og valg fra apotekets hylder ville nok i mange tilfælde gå godt, men i andre tilfælde resultere i uventede bivirkninger, usikkerhed og deraf følgende svigt i brugen - og måske med uønsket graviditet til følge.

Hvad gør jeg, hvis jeg har brug for p-piller?

Du taler med din læge om det. Lægen vil snakke med dig om dit behov for svangerskabsforebyggelse og vil også fortælle dig om de andre muligheder der er for at beskytte sig. Det er vigtigt at I sammen når til enighed om at p-piller er det bedste valg netop for dig.

Sådan foregår lægebesøget når du ønsker p-piller

Lægen vil også vurdere om der er noget, der taler imod at du kan bruge p-piller. Derfor vil du blive spurgt om du eller nogen i din nærmeste familie - forældre eller søskende - har haft blodpropper eller andre kredsløbssygdomme. Eller om du lider af svær migræne, svær leversygdom eller enkelte andre meget sjældne lidelser.

Lægen vil i det hele taget ved spørgsmål checke din almindelige sundhedstilstand og din livsførelse - for eksempel om du ryger. Stabil, velbehandlet blodtrykssygdom hindrer ikke brug af p-piller, men kontrol af blodtrykket før og efter nogle måneders brug er en naturlig foranstaltning. Og skønt p-piller kun øger risikoen for udvikling af brystkræft meget beskedent, skal der foreligge en særlig god grund til netop at vælge p-piller, hvis du tidligere er behandlet for denne sygdom.

Skal jeg undersøges?

Tidligere var det almindeligt at lægen også foretog en undersøgelse af hjerte, lunger, bryster og underliv. Det anser man for overflødigt i dag med mindre samtalen har givet mistanke om legemlig sygdom. Men hvis det er tilfældet, er det naturligt at blive undersøgt - ikke fordi du skal have p-piller - men for at sikre at der ikke er noget i vejen med dig.

Kort sagt: en sund og rask kvinde behøver ikke at blive undersøgt - heller ikke underlivsundersøgelse - blot fordi hun skal have p-piller.
Netop underlivsundersøgelsen - den gynækologiske undersøgelse - var tidligere nok til at især de helt unge kvinder var betænkelige ved at gå til lægen for at få p-piller. Det er der altså ingen grund til at være i dag.

På den anden side kan det jo være at kvinden og lægen i samtalens løb bliver enige om at det kan være en god ide at benytte lejligheden til en underlivsundersøgelse. Usikkerhed eller frygt for at der er noget galt eller forkert kan forsvinde, hvis du får at vide, at alt er i orden. Det kunne være (mis)tanke om infektion. Det kunne også være at tiden var inde til at få taget celleprøve mod livmoderhalskræft - en undersøgelse danske kvinder får tilbudt hvert tredje år fra 23 års alderen.

Skal jeg gå til min egen læge?

Det vil være det mest naturlige. Din egen læge kender dig og vil ret let kunne vurdere om du egner dig til at bruge p-piller. Og du skal vide at din læge har tavshedspligt også over for dine forældre, selv om I har den samme læge, som du måske har kendt siden du var en lille pige.
Hvis du alligevel ønsker at bruge en anden læge, står det dig frit for al vælge selv. Det koster ikke noget. Eller du kan søge en af de - desværre alt for få - klinikker rundt om i landet, som kan hjælpe dig med rådgivning og vejledning ? og hvor du kan få recept på p-piller.

Hvornår kan jeg begynde?

Aldersmæssigt er der ingen nedre fast grænse. Behovet for beskyttelse mod graviditet er det afgørende. Men det er nok at foretrække at vente og tidligst starte et par år efter den første menstruation. Det er da som regel heller ikke noget problem, fordi behovet for kontraception for de fleste først opstår på det tidspunkt. Men er du tidligere på den med det seksuelle er det klart bedre at få p-piller eller end at tage nogen form for chancer.

Derimod skal du ikke begynde på p-pillerne, før du har et reelt behov. Du skal ikke begynde på p-piller bare fordi dine veninder bruger det. Har du ingen kæreste eller nogen du går i seng med, kan du lige så godt vente. På den anden side skal du være parat til at starte, så snart du har brug for det, for du kan blive gravid allerede ved dit allerførste samleje. Hvis du ikke har p-piller på det tidspunkt, skal du i hvert fald sørge for at I bruger kondom - hver gang - indtil du får startet på pillerne.

Hvor længe skal jeg tage p-piller?

Lige så længe du har behov for at være sikker på ikke at blive gravid. Der er ingen grund til at holde pauser. Selv efter brug af p-piller i mange år starter din normale hormonproduktion, rytme, ægløsning og graviditetsmulighed hurtigt efter du er holdt op med p-pillerne. Så er de helt ude af kroppen. Der er ingen eksempler på at en kvinde har mistet sin frugtbarhed, fordi hun tidligere har brugt p-piller. Men igen: der er ingen grund til at tage p-pillerne længere end behovet er der.

Nogle kvinder tager p-piller i få år eller i perioder hvor behovet for total sikkerhed er meget stort. Andre tager dem måske i længere tid, fordi p-pillerne giver dem andre gevinster med regelmæssige og acceptable blødninger uden ubehag.

Under alle omstændigheder bør du som p-pillebruger jævnligt ? mindst en gang om året - tage en samtale med din læge om det at du bruger p-piller stadig er det bedste netop for dig. For der er jo som nævnt mange andre og gode - muligheder for kontraception i dag. Måske er det tid at skifte eller holde op.