Kønsvorter

Dato: 14. oktober 2003

Kønsvorter er små blomkålsagtige knopper på kønsorganerne eller ved endetarmen, og skyldes et virus, nemlig "humant papilloma-virus" (HPV). Kønsvorter smitter ved samleje. Læs om behandling og beskyttelse mod smitte.

Kønsvorter smitter ved samleje.
Kønsvorter smitter ved samleje.

Kønsvorter er en anden kønssygdom der skyldes et virus "humant papilloma-virus" (HPV).
 

Hvordan ser de ud?

Kønsvorter er små blomkålsagtige knopper på kønsorganerne eller ved endetarmen.
 

Hvad er kønsvorter?

Kønsvorter skyldes et virus, nemlig "humant papilloma-virus" (HPV), der også forårsager almindelige hånd- og fodvorter. Kønsvorter er den hyppigst forekommende kønssygdom i Danmark - man regner med, at op imod 20 af yngre seksuelt aktive er smittet med sygdommen. Problemet er bare, at man ikke altid kan se vorterne med det blotte øje - specielt oppe i skeden kan de være svære at få øje på. Kønsvorter giver heller ikke altid symptomer.
 

Hvad gør man ved kønsvorter?

Lægen pensler dem med en væske, og man skal som regel gå til behandling én gang om ugen i et stykke tid. Nogle gange kan det være nødvendigt at skrabe eller fryse dem af for at få dem helt væk - det sker i lokalbedøvelse. Laserbehandling er ligeledes en mulighed. Desværre kommer vorterne ikke sjældent tilbage. Vaccinen mod HPV beskytter til dels mod kønsvorter.

Endelig findes der også receptpligtige produkter til hjemmebrug, som typisk skal smøres på 3-7 gange ugentligt. De nyeste undersøgelser viser, at der er gode resultater ved disse produkter. Det skal dog nævnes, at der også ofte følger bivirkninger som rødme, hævelse, svie og smerte med ved brugen heraf.
 

Hvordan smitter kønsvorter?

Kønsvorter smitter ved samleje, og der kan gå flere måneder, fra man er smittet, til de viser sig. Som sagt er der endda tilfælde, hvor man slet ikke mærker noget til sygdommen. Kontakt din læge, hvis du er i tvivl.
 

Hvordan beskytter man sig mod kønsvorter?

Med kondom.
 

Se også:

Kondylom i skedens slimhinde
Kondylomer på penis

AKTUELT

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Bi- og hvepsestik

Det gør ondt at blive stukket af bier eller hvepse. Det er vist kun...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...

8 gode råd mod flåten

Flåten er vel det tætteste vi i Danmark kan komme på et farligt dyr....