Aldersforandringer i huden

Forfatter: Læge, Rune Sort
Dato: 14. maj 2004

Huden forandres tydeligt med alderen, men hvad er årsagen og kan man gøre noget ved det? Den menneskelige krop er fysisk i topform i omkring 20-25-års alderen. Herefter begynder den lange ældningsproces, der varer resten af livet. Dette gælder også for huden, der kan regnes for kroppens største organ.

Huden forandres tydeligt med alderen, men hvad er årsagen og kan man gøre noget ved det? Den menneskelige krop er fysisk i topform i omkring 20-25-års alderen. Herefter begynder den lange ældningsproces, der varer resten af livet. Dette gælder også for huden, der kan regnes for kroppens største organ.
Man kan sige at dele af huden hele tiden fornyer sig selv, idet overhudens celler konstant dør og bliver udskiftet med nye men "kvaliteten" forringes - langsomt men sikkert.

Læs også:  Hudens opbygning
 

Huden bliver svagere med alderen

Huden forandres både funktionelt og udseendemæssigt. Den bliver tyndere og svagere og dårligere til at binde væske og til at producere nødvendige fedtstoffer. Man mener i dag, at solens skadelige UV-stråler er den væsentligste årsag til hudens ældning, idet huden i teorien skulle kunne holde "evigt" på grund af den store grad af fornyelse (se Solbeskyttelse ). Også andre faktorer kan dog spille ind - rygning bidrager f.eks. i høj grad til aldersforandringerne.

Læs også om solbeskyttelse her
 

Rynker og furer

Efterhånden som huden bliver ældre, mister den sin fylde og spændstighed. Både overhuden men især den underliggende læderhud (se Hudens opbygning ) bliver tyndere. Det skyldes bl.a. at de reparationsmekanismer, som normalt hele tiden udskifter skadet væv ikke længere fungerer optimalt. Det går især ud over læderhudens kollagene og elastiske fibre, som langsomt nedbrydes. Derved mister huden sin styrke og elasticitet. Når bindevævslaget i læderhuden bliver tyndere, bliver der også færre af de store vandbindende molekyler (f.eks. hyaluronsyre), som ved at binde væske i huden opretholder dens spændstighed. Disse aldersforandringer fører efterhånden til ændringer i hudens overflade i form af rynker og furer. Det er påvist at både rygning og sollys (UV-lys) nedsætter læderhudens reparationsevne og dermed bidrager til hudens og udtynding og dannelsen af rynker.
 

Pigmentforandringer

Efterhånden som hudens ældning skrider frem ses stadig flere rynker og huden bliver løsere bundet til underlaget, da også bindevæv og fedt i underhuden efterhånden bliver mindre rigeligt. Med tiden begynder der også at opstå pigmentforandringer. Der findes mange typer af pigmentforandringer og de fleste er helt uskadelige.

I overhuden ligger de pigmentproducerende celler (melanocytter) i et jævnt mønster og giver huden den jævne farve, som ses hos unge mennesker. Med alderen og dermed mange års skadelig UV-bestråling fra solen, ændres denne organisering. Pigmentcellerne kan ligge meget tæt i små områder og helt mangle i andre. Det giver mørke, brunlige områder eller pletter på huden, som kan ændre sig og endog forsvinde igen.

Pletterne kaldes ofte for "leverpletter" og er meget almindelige. De begynder hyppigt at kunne ses i 50-60-års alderen, hvilket dog kan variere meget. Pletterne er i sig selv helt uskadelige, men er et almindeligt alderdomstegn, formentlig forårsaget af mange års UV-stråling fra sollys. Hvis en opstået plet buler ud fra huden eller klør eller bløder, bør man gå til en læge og blive undersøgt for Modermærkekræft .
Store og meget mørke eller rødlige pletter kan skyldes Senil Purpura. Disse mærker kan se voldsomme ud, da der er tale om blødninger i huden, men de er helt uskadelige.
 

Tørhed og eksem

Det er ikke kun reparationen og fornyelsen af bindevævets celler og molekyler, der kompromitteres med alderen. Også overhudens celler bliver mindre aktive og udskiller mindre fedtstoffer. Disse fedtstoffer lægger sig normalt mellem hudens ydre, forhornede celler og danner "hudbarrieren" (se Hudens opbygning ). Denne barriere gør huden vandtæt og sørger for, at vandet i hudens dybere lag ikke fordamper. Når fedtstof-barrieren ikke opretholdes, fordamper vandet og huden tørrer ud. Derfor har ældre mennesker ofte problemer med tør hud og bør være særlig opmærksomme på at benytte hudplejeprodukter. Tør hud kan give kløe og medføre eksem og mindre infektioner i huden.

Læs også om tør hud her
 

Aldersforandringer og kræft

Generelt er de nævnte aldersforandringer helt normale og uskadelige. Dog bliver risikoen for at udvikle hudkræft større jo ældre man bliver. Det skyldes især, at man har udsat sin hud for sollys og dermed kræftfremkaldende UV-stråler i flere år. Hudkræft er den mest udbredte kræftform i Danmark (ca. 6500 tilfælde pr. år) og den farligste type hudkræft, Modermærkekræft (malignt melanom) , forårsages primært af overdreven solbadning.

Alle forandringer i huden kan i princippet være kræft, men langt de fleste af de nævnte forandringer er helt uskadelige. Hvis et modermærke eller en anden pigmentplet breder sig meget og f.eks. pludselig buler ud fra huden, klør eller bløder bør man imidlertid være opmærksom og eventuelt spørge sin læge, om der kan være tale om kræft.
 

Kan man undgå aldersforandringer?
 

Som nævnt mener man i dag, at den afgørende årsag til hudens ældning er de ultraviolette stråler i sollys (UV-stråler), som huden udsættes for gennem et langt liv. Solens lys kan ikke undgås og er også nødvendigt for kroppen. Dog kan man udsætte hudens ældning ved at undgå solarier og overdreven solbadning og ved at smøre sig tilstrækkeligt med solcreme (se Solbeskyttelse ). Desuden ved man at rygning er en væsentlig faktor, der bidrager til hudens ældning og giver rynker.


Kliniske behandlingsmuligheder?

Generelt må hudens aldersforandringer trods alt betegnes som helt naturlige fænomener, der ikke i sig selv er skadelige eller farlige. Derfor er det ikke normal klinisk praksis at udføre behandlinger for at mindske eller udsætte ældningen af huden.

Imidlertid kan sådanne behandlinger være relevante for nogen mennesker. Det kan dreje sig om patienter, som føler sig socialt hæmmede, fordi de f.eks. konstant har et træt eller misfornøjet udseende på grund af hængende øjenlåg eller mundvige. Desuden får nogen meget tidligt et ældet udseende præget af rynker og pigmentpletter, hvilket kan medføre psykiske gener for personen.

I dag giver en række kosmetologiske og lægelige klinikker mulighed for både kosmetisk og kirurgisk behandling af huden.


Kirurgisk behandling

De kirurgiske metoder behøver ikke at involvere en kniv. Den er kun nødvendig, når man vælger at foretage egentlige ansigtsløft, hvor der lægges et snit og huden trækkes til givende et glattere udseende. Mindre omfattende indgreb som f.eks. løft af øjenlåg, hage eller mundvige kan også foretages.

De mest anvendte metoder til fjernelse af rynker og ar fra f.eks. akne består imidlertid af behandlinger af overhuden såsom laserrynkefjernelse, hudslibning og kemisk peeling. Disse metoder består i at fjerne et tyndt lag af overhuden ved at henholdsvis brænde, slibe eller ætse det væk. Det lyder voldsomt, men der er tale om et tyndt lag som vokser ud igen i løbet af en til to uger og det nydannede lag har så en glattere overflade (læs mere i artiklen Kirurgisk behandling af rynker, solskadet gammel hud og acnear ). Der er både fordele og ulemper ved disse behandlinger og det er vigtigt at man opsøger flere klinikker og får tilstrækkeligt med information og rådgivning før man påbegynder en behandling!


Kosmetisk behandling

De kosmetiske metoder består i længere tids behandling med forskellige antirynke-cremer og lignende, der indeholder aktive stoffer med forskellig effekt på hudens forskellige lag. Der er en del uenighed blandt læger om effektiviteten af disse stoffer og en del vælger at forholde sig skeptiske.

Nogen speciallæger mener imidlertid, at der er tilstrækkeligt videnskabeligt bevis, offentliggjort i respekterede tidsskrifter, for at visse præparater har god effekt når det anvendes i de rette koncentrationer.
Af virksomme ingredienser bruges f.eks. frugtsyrer (AHA) til først at gøre det yderste hudlag tyndere, dernæst f.eks. creme med A- og C-vitamin, der skal stimulere hver sit lag i huden til at genopbygges med et nyt og glattere udseende. Der bruges også vandbindende stoffer som hyaluronsyre, der skal gøre huden mere spændstig og desuden benyttes f.eks. hydrokinon mod pigmentpletter (leverpletter, acnear osv.). Læs mere om disse produkter og deres virkning i artiklen Kosmetisk hudpleje år 2000 .


Læs mere: Hudproblemer hos ældre
Læs mere: Kirurgisk behandling af rynker, solskadet gammel hud og acnear
 

 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...