Svimmelhed og balance

Dato: 14. oktober 2003, revideret 16. februar 2006

Hvis man er svimmel, kan det enten føles som man selv drejer rundt, eller som om det er omgivelserne der gør det. Det første kaldes subjektiv svimmelhed, det andet objektiv svimmelhed. Fælles er det imidlertid, at det kan være særdeles ubehageligt og i høj grad ødelægge ens dagligdag.

Der findes mange årsager til svimmelhed.
Der findes mange årsager til svimmelhed.

Hvis man er svimmel, kan det enten føles som man selv drejer rundt, eller som om det er omgivelserne der gør det. Det første kaldes subjektiv svimmelhed, det andet objektiv svimmelhed. Fælles er det imidlertid, at det kan være særdeles ubehageligt og i høj grad ødelægge ens dagligdag.
 

Hvilke årsager kan føre til svimmelhed

Svimmelhed kan skyldes problemer i hjerne-rygmarv. Det kaldes "central svimmelhed". Årsagen kan også være problemer med nakkens muskler og led. Så taler man om "nakke svimmelhed". Synssansen og funktionen af det indre øre er også afgørende. Endelig kan flere årsager spille ind samtidig. Hvis nakkens muskler og led belastes forkert, kan det føre til svimmelhed. En type nerver sender besked til rygmarv og hjerne, hvis det gør ondt. En anden giver signaler om, hvordan man oplever kroppens bevægelser og stillinger (f.eks. svimmelhed). Den sidste slags nerver findes i fodsålerne, omkring hofte-korsbensleddene (S-I leddene) og specielt mange i nakkens ledkapsler og muskler. De kaldes "proprioceptive receptorer".

De større blodårer der passerer gennem halshvirvelsøjlen i hver side, fortsætter ind i kraniet. Her har de forbindelse, både til det indre øre hvor ligevægtsorganerne sidder, og til de centre i hjernestammen, der har med balancen at gøre. Bliver de trykkede eller irriterede forstyrres blod-forsyningen, og så kan man blive svimmel.
 

Hvilket arbejde udføre hjernen

Hjernen bearbejder de signaler, den modtager fra de proprioceptive receptorer ( fx i nakken) og sender så nye signaler ud til kroppen, der får vores bevægelser til at fungere optimalt. Dette samspil mellem impulser til og fra hjernen kaldes det proprioceptive system. Hvis det bliver forstyrret, fører det til dårligere funktion i led og muskler og ringere balance. Omvendt kan man ved at sørge for at nakken fungerer så godt som muligt og ved at træne med balanceøvelser, forbedre den måde led og muskler arbejder sammen på.
 

Kiropraktisk behandling til patienter der lider af svimmelhed

Den canadiske kiropraktor C. Fitz-Ritzon offentliggjorde i 1991 resultaterne af en stor undersøgelse om kiropraktisk behandling af patienter der led af svimmelhed. Det skete i det internationale tidsskrift JMPT. I den periode undersøgelsen stod på, søgte 235 patienter hans klinik på grund af overbelastning af nakken. Næsten halvdelen led af nakke-svimmelhed. Fitz-Ritzon beskriver i artiklen, hvordan man på forhånd kan undersøge om svimmelheden stammer fra nakken eller ej. 90,2% slap helt af med deres svimmelhed efter kiropraktisk behandling. Mens den hårdest medtagne behøvede 18 behandlinger, kunne halvdelen nøjes med 9. Ingen fik det værre. De patienter der havde lidt af svimmelheden kortest tid, kom sig hurtigst. Fitz-Ritzon konkluderer derfor, at det er vigtigt at komme i behandling så hurtigt som muligt, og understreger i øvrigt, at det er vigtigt at behandle både muskler og led.

Resultaterne stemmer fint overens med to tidligere undersøgelser af den berømte tjekkiske neurolog Karel Lewit. Med kiropraktisk behandling (manipulation) fjernede også han svimmelheden hos 90% af patienterne. Ifølge Lewit kan nakken have betydning i enhver form for svimmelhed.
I 2000 offentliggjorde Bracher en undersøgelse af kiropraktisk behandling af nakkesvimmelhed, der viste at efter 3-10 behandlinger blev 60% symptomfri og yderligere 20% oplevede kun sjældne episoder af svimmelhed.

Der findes altså undersøgelser, der underbygger patienters og kiropraktorers erfaring om, at der er gode muligheder for, at svimmelhed kan helbredes eller lindres ved kiropraktisk behandling. Det gælder især, hvis en undersøgelse af nervesystem og ører ikke viser noget unormalt, hvis en bestemt bevægelse af nakken medfører svimmelhed og der i øvrigt er tegne på at nakken ikke fungerer som den bør- fx gør ondt, er stiv eller har en unormal holdning. Yngre personer skal helst kunne stå på ét ben med korslagte arme og lukkede øjne i 30 sekunder. Med alderen bliver det tidsrum, man kan stå sådan, kortere.
Prøven er ikke så svær med åbne øjne og endnu lettere, hvis armene kan bevæges frit. Der bør ikke være forskel på, om man står på det ene eller det andet ben.
 

Balancetræning

I dag ved man, at balancetræning vil være gavnlig som en del af et hvilket som helst træningsprogram. Det vil nemlig medføre hurtigere reaktion og bedre samspil mellem musklerne. Det gælder især i nogle af vores vigtigste aktiviteter som at gå, at stå og at have en god holdning.
Blandt de der vil kunne have glæde af balancetræning er:
 
  • Kroniske lændepatienter. De vil kunne opnå bedre kontrol over kroppen og større stabilitet af bækkenpartiet
  • Patienter, der har haft akut lændehold, kan nedsætte risikoen for tilbagefald
  • Kroniske nakkepatienter
  • Patienter, der har haft akut nakkehold, kan nedsætte risikoen for tilbagefald
  • Ved ustabile ankler eller efter forstuvning
  • Ved ustabile knæ
  • Med medfødt rygskævhed
  • Med dårlig holdning generelt
  • Mennesker med dårlig koordination af deres muskler
  • Ved nogle former for svimmelhed
  • Med forsigtig træning vil nogle ældre kunne nedsætte risikoen for fald.
 

Vippebræt og balancebræt

Et vippebræt er et meget effektivt instrument til at træne koordination/ balance. Det har den fordel, at det er mere effektivt og en del lettere at styre end et balancebræt, da det kun kan vippe frem og tilbage. Balancebrættet er rundt med en halvkugle placeret på midten af undersiden, så man kan vippe i alle retninger på det. Vippebrættet er aflangt, og har et afrundet stykke træ under hver ende, så man kan vippe frem og tilbage på det.

Her er et øvelsesprogram rigtig mange vil kunne have glæde af. Du må ikke gå videre til næste øvelse før du kan lave den forgående uden problemer. 2 gange 4 minutter dagligt er tilstrækkeligt. Begynd evt. med det halve. Bare fødder på brættet er bedst. Pas på hvis du har knæproblemer og vent, hvis du har slemme smerter.
 
  1. Stå med parallelle fødder på brættet og hold det vandret. Hold på en væg eller lignende for at gøre det lettere at holde balancen.
  2. Stå med parallelle fødder og vip roligt forover til kanten når gulvet og så tilbage- så langt du kan uden problemer. Start evt. med kun at vippe lidt frem- og bagover. Hold på en væg eller lignende for at gøre det lettere at holde balancen.
  3. Stå med parallelle fødder og vip roligt forover til kanten når gulvet og så tilbage- så langt du kan uden problemer. Du må ikke holde på noget, men gerne bevæge armene frit omkring for lettere at kunne holde balancen.
  4. Stå med parallelle fødder og vip roligt forover til kanten når gulvet og så tilbage- så langt du kan uden problemer. Du må ikke holde på noget og ikke bevæge armene.
  5. Som 1-4, men nu med lukkede øjne. Vær forberedt på det kan tage mange måneder før du kan lave hele programmet, men hold ud- der er meget at vinde!

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...