JS er her:
 
 
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
Temaer
Symptomguiden
Test dig selv
Alle Nyheder
Find Behandler

S-I leddet

Forfatter:Kiropraktor, Henrik Uldall
Dato:06. februar 2006

   
 Vi har to S-I led- et på hver side af korsbenet.S-I leddet. Under dette noget kryptiske navn dækker der sig en forkortelse af "Sacro-Iliaca leddet". "Sacro" henviser til korsbenet, der sidder lige under lænden, og "Iliaca" til noget, der har med hoftebenet at gøre. S-I leddet er altså et led, der forbinder hofteben med korsben.
  Mest læste artikel
 
  

Vi har to S-I led- et på hver side af korsbenet.
Vi har to S-I led- et på hver side
af korsbenet.

Under dette noget kryptiske navn dækker der sig en forkortelse af "Sacro-Iliaca leddet". "Sacro" henviser til korsbenet, der sidder lige under lænden, og "Iliaca" til noget, der har med hoftebenet at gøre. S-I leddet er altså et led, der forbinder hofteben med korsben.
Vi har to S-I led- et på hver side af korsbenet.

De to hofteben og korsbenet danner tilsammen bækkenet. Bækkenet er via korsbenet forbundet til lænden opadtil, og via hofteskålene i hoftebenene til lårbensknoglerne. De to hofteben mødes fortil i skambenet, hvor de er forbundet med en bruskskive, symfysen.
 

S-I leddets funktion

Når vi står normalt eller sidder, er ledbåndene i S-I leddene og resten af bækkenet løse. Hvis vi bærer på noget mens vi står, vil vægten af det vi bærer sammen med kroppens vægt presse nedad på korsbenet, og ledbåndene vil så stramme op. Det giver større stabilitet. Gennem bækkenet bliver vægten ført videre til benene via vores hofteled. Hele bækkenets stabilitet er på den måde afhængig af ledbåndene. Hvis denne støtte ikke fungerer tilfredsstillende kan det give problemer i lænden, mest udtalt når vi bærer eller går.

Den måde S-I leddene fungerer på har altså betydning for normal funktion i ryggen.
Bækkenets hældning er iøvrigt også afgørende for ryggens krumninger og dermed vores holdning. En typisk patient med smerter fra et S-I led halter, når han skal gå. Når han skal sidde, har han mere vægt på den ene balde end den anden. På den måde bliver et S-I led der giver symptomer aflastet. Når man spørger , hvor det gør ondt, peger han direkte på den ene S-I led og nogle gange også frem i lysken. Ned over balden eller på låret i samme side. Smerterne strækker sig sjældent længere ned end knæet. De forværrers når han skal gå op ad en trappe eller rejser sig fra en stol efter at have siddet i længere tid. Benet føles nogle gange tungt eller svagt. Smerter fra et S-I led opstår ofte efter en foroverbøjning kombineret med drejning af kroppen, for eksempel et skævt løft, fald på ski, på enden eller på strakte ben.

Sidst i graviditeten er der mange kvinder, der får ondt i lænden eller omkring hoftebenene, især over S-I leddene. Man mener, mange af disse kvinder får ondt, fordi den ændrede hormonbalance på dette tidspunkt fører til løsere ledbånd omkring S-I leddene. Det er naturens måde at sørge for mere bevægelige led og dermed lettere passage, når barnet skal fødes. Under fødslen løsnes ledbåndene så yderligere. Den negative side af sagen er, at nogle kvinder ikke får normale stramme ledbånd igen efter fødslen, og derfor kan udvikle en svag ryg og eventuelt kroniske lændesmerter. Tidligere troede man ikke S-I leddet kunne bevæges. I dag ved man der normalt ses en glidende bevægelse på ca. 2 mm samt en rotation i størrelsesordenen 3 grader. Bevægeligheden er størst hos børn. Den aftager med alderen og hos gamle mennesker bliver leddet normalt helt stift. Bevægelsen er vigtig, for den måde vi går på.
 
  • Begge led bevæger sig for meget...

    Er bevægeligheden i begge led for stor, bliver der en tendens til at vralte - hofterne bevæger sig lige op og ned, i retning af stemplet i en pumpe. Det ses ofte hos kvinder, der har født mange gange og vil tit medføre smerter over begge S-I led. For det meste er musklerne generelt svage, især lår, haser og balder. Det kan også forekomme hos kvinder med bækkenløsning.
     
  • Begge led bevæger sig for lidt...

    Dette ses nogle gange for eksempel hos unge mænd, der lider af Bechterews Sygdom, en ledsygdom der medfører sammenvoksning og forkalkning i rygsøjlen - ofte først i S-I leddene. Generelt nedsat bevægelighed ses også som en normal aldersbetinget forandring. Gangen bliver tit vrikkende. Som kompensation for den manglende bevægelighed bliver den nederste del af lænden overbelastet og kommer til at bevæge sig for lidt og andre for meget, kan medføre smerte og andre former for ubehag.
     
  • Begge led bevæger sig for lidt, og der er stramme muskler i området...

    Her er der for stor bevægelighed i den nederste del af lænden sammen med stramme muskler på forsiden af begge lår. Hasemuskler og balder er også tit meget spændte. Ses ofte hos unge atleter.
     
  • Det ene S-I led bevæger sig for lidt, og der er for spændte muskler i området. Det andet led bevæger sig for meget...

    Det typiske S-I problem. Det stramme led medfører kompensation i det andet led, så det kan komme til at bevæge sig for meget - blive hypermobilt. Det er normalt dette led, der gør mest ondt. Problemet opstår ofte i forbindelse med en overbelastning eller en forkert bevægelse, for eksempel i sport eller et fald på hoften. De forreste lårmuskler i samme side som den nedsatte bevægelighed strammer for tit op. Hvis der er for stor forskel i benlængden bliver risikoen for denne type problemer større. En forskel på op til en cm regnes for normal.
Ud over de symptomer, der er beskrevet ovenfor, er der normalt ømme, spændte muskler omkring et S-I led, der ikke fungerer som det skal, og selve leddet er også gerne ømt, når man trykker på det.

En undersøgelse der ofte kan bruges kaldes bevægelses-palpation. Patienten står foran undersøgeren, der holder med én tommelfinger på hofteklammen bagtil, mens den anden er placeret på korsbenet. Patienten løfter et bøjet knæ op mod brystkassen, og graden af bevægelighed i S-I leddet kan så bedømmes ved den måde undersøgerens fingre bevæger sig på i forhold til hinanden.

Der findes også en række ortopædiske tests, der kan bedømme S-I leddets funktion. De er imidlertid noget usikre.

I sjældne tilfælde er symptomerne ikke afhængige af stillinger og bevægelser. Der kan så være tale om sygdom i knogler eller indre organer. I givet fald vil en kiropraktor henvise til anden form for undersøgelse og behandling. Behandling af bevægeproblemer i et S-I led bør rettes mod årsagen og ikke kun mod symptomerne. Et led, der bevæger sig for lidt, kan normalt frigøres ved kiropraktisk behandling - manipulation. Det gælder slevfølgelig ikke, hvis leddet er stift på grund af sygdom eller normal aldersbetinget forandring. Bahandlingen vil desuden - efter behov - være rettet mod de involverede muskler.

Det kan nogle gange i en periode være nødvendigt med et bælte omkring hofterne for at stabilisere bækkenet, hvis der er unormal stor bevægelighed.
Er smerterne lige opstået, kan de tit fjernes med nogle få behandlinger. Generelt gælder det, at jo før man kommer i behandling, jo mindre slemt er det nået at blive, samt jo bedre ens almen tilstand er, jo hurtigere går det med at blive rask igen. Muskler, der er for svage skal styrkes, og er de for korte skal de strækkes ud. Den generelle ledbevægelighed kan også påvirkes gennem øvelser. Som ved andre rygproblemer vil dynamisk rygtræning i maskiner ofte have en positiv effekt, når leddene iøvrigt bevæger sig normalt. Ellers kan det føre til forværring!

Tal med din kiropraktor om, hvad der gælder dig.

 

 
 
 
Søg efter behandler indenfor rygproblemer på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

5 gode rygøvelser
Balancekunst
Brug lænden - rigtigt
Brüggers siddestilling
Den største kilde til hovedpine, muskelsmerter, ondt i ryggen m.m. - er manglende egenomsorg
Hvad fejler rygpatienter - ellers?
Hvordan vælger du den rigtige madras?
Hvorfor får jeg ondt i ryggen igen?
Pas på ryggen når du går i haven
S-I leddet
Sov godt og forebyg rygproblemer
Svimmelhed og balance
Tunge løft - Brug hovedet!
Undgå løfteskader
Undgå musearm og kontornakke
Løft dit hoved

Dagens nyhed

Kan fremtidens kræftscreening klares med én blodprøve?

Læs her 

Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.                               Læs her 

Temaer


Astma

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp