JS er her:
Javascript:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Behandling af rygproblemer

Forfatter:Læge, Jakob Fraes Rasmussen
Dato:06. november 2007

   
 Rygproblemer og behandling af rygproblemer, hvad kan man selv gøre ved rygproblemer, lægebehandling ved rygproblemer, diagnosen på rygproblemer, forebyggelse af rygproblemer. Læs mere nedenfor.
  Mest læste artikel
 
  

Generelt om rygproblemer

De fleste vil på et eller andet tidspunkt i deres liv opleve at have rygproblemer, men i langt de fleste tilfælde forsvinder problemerne uden behandling. I de fleste tilfælde er sygdomme i ryggen lokaliseret til lænde- eller nakkeregion, og det er karakteristisk, at rygproblemer har et varierende forløb. I tilfælde af længerevarende rygsmerter kan man opsøge læge, som kan undersøge hele kroppen og evt. henvise til røntgenundersøgelse eller MR-skanning .

Visse  typer rygproblemer kan afhjælpes ved at patienten bærer et støttekorset  (herover) som aflaster ryggen. I mange tilfælde er den bedste  behandling dog fuldstændig hvile på et underlag, der støtter ryggen i  hele dens længde (herunder). Ryggen hviler bedre med bøjede end med  strakte ben.Rygproblemer udgør en stor samfundsøkonomisk udgift pga. sygemeldinger, hvorfor det er yderst vigtigt at lave en forebyggende indsats.
 

Behandling i hjemmet

I tilfælde af lette til moderate rygsmerter er det vigtigt, at man ikke ligger i sengen i mere end højst 1-2 dage, men derimod bevæger sig og bruger ryggen indtil smertegrænsen. Man kan supplere med smertestillende medicin, for at være i stand til at bevæge sig og for at undgå overspænding i musklerne. Muskelsmerter vil kunne lindres ved varmepudebehandling. Når smerterne aftager, skal man langsomt begynde at lave rygøvelser og udspændingsøvelser. Ved at henvende sig til en fysioterapeut kan man få de optimale træningsråd. Får man en henvisning fra egen læge, er der tilskud til fysioterapitræningen.

Det er vigtigt at lave en forebyggende indsats for at undgå rygproblemer. Man skal tænke på at have den rigtige arbejdsstilling, som ikke belaster ryggen. Ligeledes skal man sørge for at have varierende arbejdsstillinger, da gentagende arbejde belaster ryggen mere. Mange rygproblemer kommer efter at have oplevet et forkert løft, hvorfor den rigtige løfteteknik, hvor tunge genstande bliver holdt inde til kroppen, og hvor benene laver det primære arbejde, er vigtig. Motion og træningsøvelser hver dag er yderst essentiel i forebyggelsen af rygproblemer.
 

Behandling ved læge af rygproblemer

Ved længerevarende og meget smertefulde rygproblemer skal man søge læge. Ved rygproblemer med muskellammelse, føle- og/eller kraftnedsættelse i benene, samt ved påvirket blærefunktion og afføringskontrol, skal man altid søge læge. Lægen undersøger ryggens knogler og muskler for ømhed. Ligeledes kigger lægen på ryggens stilling og bevægelse i alle retninger. Derudover bliver der også undersøgt for føle- og kraftforstyrrelser i benene for at undersøge, om nerverne er påvirket.

I tilfælde af vedvarende stærke smerter og nervepåvirkning har lægen mulighed for at henvise til røntgenundersøgelse eller en CT- eller MR skanning  og videre udredning hos en reumatolog (specialist i ledsygdomme), en neurokirurg eller en ortopædkirurg. Derudover kan lægen henvise til fysioterapi og kiropraktor. Hvis der er tale om inflammation i led eller mistanke om cancer, kan lægen tillige tage blodprøver.

Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Behandling af rygproblemer
Behandling med diskusprotese
Bente fik hverdagen og nattesøvnen tilbage
Spinalstenose - ældre skal ikke blot affinde sig med rygproblemer og gangbesvær
Behandling af piskesmældslæsioner i tværfagligt regi






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk