Hvilke undersøgelser foretages ved rejsningsproblemer

Dato: 9. december 2005

Hvilke undersøgelser foretages ved rejsningsproblemer. Læs om symptomer. læs om behandling


 

Hvilke undersøgelser foretages ved rejsningsproblemer?

  • Sygehistorie

  • Undersøgelser

  • Blodprøver

  • Andre undersøgelser


Hvad opnås ved sygehistorien?

For at kunne give den bedste behandling er det nødvendigt, at lægen får grundig indsigt i sygehistorien, den såkaldte anamnese. Sygehistorien er oplysninger om problemets varighed, hvordan det er opstået (f.eks. efter en operation i det lille bækken). Det er desuden oplysninger om hvilken medicin patienten får og ikke mindst ærlige oplysninger om forbruget af tobak og spiritus. Det er desuden nødvendigt at vide, hvordan forholdet er til partneren, om man har børn, og hvordan de sociale forhold er, og om der er problemer på arbejdspladsen.

Det er også vigtigt for lægen at få at vide, om problemet er situationsbestemt, om det kun optræder under visse omstændigheder. Det har stor betydning for den videre behandling. Det tager naturligvis tid at få fat i alle disse oplysninger, men jo grundigere der bliver spurgt ind til problemet, des større er chancen for at behandlingen kan blive effektiv.

Hvilke undersøgelser af patienten vil blive foretaget?

Undersøgelse af patienten vil fokusere på kønsorganerne, dvs. først og fremmest penis. For eksempel om der er nogen abnormiteter, som kan forklare problemet og derfor evt. behandles.

Der undersøges også om udviklingen af penis er normal og om de sekundære kønskarakterer er normale. Endvidere undersøges blodtrykket og pulsforholdene til benene for at undersøge om blodgennemstrømningen i karrene er optimale.


Hvilke blodprøver skal tages?

Som regel tages der ikke blodprøver, med mindre sygehistorien eller undersøgelsen af patienten peger på, at det er relevant. Rutinemæssigt udføres der ikke undersøgelser af hormonerne. Kun hvis der er ændret lystfølelse, er der indikation for måling af det mandlige kønshormon.

Urinundersøgelser, dvs. undersøgelse for sukker i urinen, vil næsten altid blive foretaget.

Hvilke andre undersøgelser kan foretages?

I tilfælde af at en person aldrig har haft rejsning, kan der blive tale om at foretage røntgenundersøgelse af blodkarrene, for at se om der skulle være abnormiteter til svulmelegemerne i penis. Endvidere kan der foretages ultralydsscanning af penis for at se, om der er abnormiteter i svulmelegemerne, og man kan endvidere undersøge, om blodkarrene i penis reagerer normalt ved tilførsel af medicin, som fremmer rejsningen.

 

 

Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden i jan


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...