Patienterne oplever, at de ikke kan opretholde rejsningen. Oftest kan de opnå en nogenlunde stivhed af penis, men når de begynder på selve samlejet falder rejsningen. Derefter er de ikke i stand til at gennemføre samlejet. Det medfører i sagens natur en følelse af utilfredsstillelse, nervøsitet og præstationsangst. Patienterne bliver tilbageholdende for at dyrke sex, og partneren oplever ofte at blive afvist. For partneren betyder det også, at der kan opstå en følelse af ikke længere at være attråværdig eller måske ligefrem en ubegrundet mistanke om, at patienten har fundet en anden seksualpartner.
Det er derfor meget væsentligt for parret at være opmærksom på de misforståelser, der kan opstå. Med andre ord må patienten nødvendigvis være åben og fortælle sin partner, at han har et rejsningsproblem. Et problem som ikke nødvendigvis bunder i manglende tiltrækning eller utroskab.
Efterhånden vil potensen svækkes yderligere og patienten vil ikke kunne opnå nogen form for rejsning. Omfanget af rejsningsbesværet og tidsudviklingen er noget vekslende og afhængig af årsagen til selve problemet.
Selv om patienten er ude af stand til at få rejsning, kan han som regel godt få orgasme og sædudtømmelse, men kvaliteten af disse fænomener er ikke på niveau med det som patienten typisk tidligere har oplevet. Det er værd at bemærke, at libido (lysten til seksuelt samvær) som hovedregel er ganske uforandret.
Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden i januar 2006
| 
