Den væltede maskulinitet

Dato: 14. oktober 2003

Den væltede maskulinitet


Det virker noget omvendt. Vi har i årevis hørt om kvindernes manglende lyst til sex. Men at mænd kan have samme problemer, taler ingen højt om. Han kan godt - men gider ikke. Det handler om lyst. Eller mangel på samme.

Det ansete engelske tidsskrift New Scientist skriver, at 40% af alle franskmænd med en computer i hjemmet hellere vil tilbringe tiden sammen med den end med en elskerinde! Nu har mange kvinder fået den rå tone på. Og fyrene tænder af på dette. En undersøgelse (analyse-institutet IMU) blandt 500 svenske piger under 30 år viste, at hver tredje har den opfattelse, at man ikke behøver at være forelsket for at dyrke sex sammen. Mange mænd vil i dag gerne have romantik med i et forhold. Især de unge. Men pigerne er af en anden mening. Langt flere end tidligere vil i dag have kontant sex uden kærlighed. Flere vestlige rapporter beskriver i stigende grad, hvordan flere mænd går i baglås og mister lysten til sex med stærke piger. Og ikke nok med det. Tendensen synes at være stigende. Sexologiske klinikker er fyldt med frustrerede mænd, der har vendt sexlivet ryggen.

Hvorfor har det udviklet sig på denne måde?


Ligestillings processen igennem 70'erne og 80'erne har haft sin pris på det seksuelle område, idet mændene er blevet mere feminine og kvinderne mere maskuline, forstået sådan at maskulinitet var negativt og feminitet positivt. Mændene blev opfordret til at udvikle deres feminine sider, og når dette var opnået, når de blev bløde mænd, så fandt kvinderne heller ikke dette var sagen. Problemet i dag er derfor at mange mænd har god kontakt med deres feminine sider, men ringe berøring med deres maskulinitet. Man kan sige, at de er i kontakt med drengen/barnet i sig selv, men har ikke udviklet sig til en egentlig mand, og det er altså en rigtig mand, som kvinden til have!


Rollerne


Det er ikke nemt at være mand i dag. Der stilles store forventninger til ham - han skal kunne det hele!

Dagens mand skal se godt ud. Tænk på alle de »flotte« fyre, der optræder i fjernsynets, især amerikanske serier og i alle reklamefilmene. Den ene »skønhed« efter den anden. Jo, der er virkelig noget at leve op til. Han skal også være en god far. Deltage i opdragelse, aflevering og afhentning af børn i institution osv. Ja naturligvis, kunne man sige. Men det er nu engang sådan, at hvis han ikke er det - så bliver det understreget af kvinden. Endvidere forventes det fortsat at manden har et godt job og henter pengene hjem til familien. Det er ligesom hans ansvar. Og endelig, måske det væsentligste, han skal være en god elsker!

Nutidens kvinder siger til, når de ønsker sex. Går der for langt tid imellem, slår de bordet og forlanger sex! En sådan kontant udmelding er de fleste mænd ikke klar til at modtage, de slår bak, isolerer sig og mister lysten til sex.

Tilfældet bliver ikke bedre af det faktum, at samfundet på mange måder har gjort os a-seksuelle og mættede, hvad angår sex. Gå en tur op ad Strøget i København, og vi vil opleve det ene seksuelle signal efter det andet. Når vi så endelig skal til den, siger vi fra. Vi har fået nok.

Med ovennævnte menes ikke, at kvinderne skal tilba-ge til kødgryderne. Det er ikke, hvad det handler om. Men kønnene skal tilbage til deres naturlige roller. Det vil sige: hvor en mand er en mand og en kvinde en kvinde.

Kan der gøres noget?


Ja, det kan der bestemt. Det drejer sig om at kommuni-kere med sin partner! Det handler også om at lytte til kroppens signaler og ikke udelukkende lade sig styre af hjernen.

Samlivsterapi hos en sexolog eller psykoterapeut kan være en vej at gå, men hvis man ikke tager udgangspunkt i sig selv, sker der ingen forandringer.

Det er klart, at en fortravlet hverdag med masser af forpligtelser overfor job, børn, omgangskreds og jagten på statussymboler etc., kan gøre, at man i det hele taget har for lidt tid til hinanden. Og at det efterfølgende går ud over den seksuelle lyst, idet sex ofte går hen og bliver dagens sidste »forpligtelse«. Og er man presset til sex kommer der sjældent noget godt ud af det. Derfor får flere og flere mænd »hovedpine og menses«, og tænker hellere ingen sex end dårlig sex.

Kvinder, der gang på gang bliver afvist, kommer ubevidst til at ydmyge manden ved åbent at sige eller vise, at han ikke er mand nok til hende, og dette er uheldigt. Det handler ikke om, at hun skal give afkald på åbenhed og lyst, men give ham en chance. Det vil sige med feminin taktik og tålmodighed ikke mindst. Det er vigtigt for kvinden at vide, at hans begær ikke skal være den eneste målestok for hendes selvværd. Kvinden kan godt være dejlig - også selvom han ikke har lyst her og nu!

Som nævnt er evnen til at kunne kommunikere med sin partner et vigtigt element i at kunne få et parforhold til at fungere. Ofte oplever vi en magtkamp om, hvem af parterne der har magten på et givet tidspunkt.

Mange par er for dårlige til at sige fra og til klart at give udtryk for, hvad de ønsker sig. De drager ofte det negative frem og glemmer det positive. Det vil sige at anerkende og respektere hinandens forskelligheder. Vi kan alle lide at blive værdsat, bare engang imellem. Det er ligesom hunden, der bliver klappet. Den bliver glad og logrer med halen!

Men nedsat seksuel lyst (det gælder begge køn) behøver ikke at være tegn på, at der er noget galt i et parforhold. Ligesom andre dele af livet har vi blomstringsperioder med stor seksuel intensitet og perioder, hvor gnisten ikke er tilstede. Det er endvidere vigtigt at vi som mennesker kender til det spil, som hedder at tænde på hinanden. Man må forstå, at sex ikke kun er samleje, men at alt som går forud for den seksuelle akt er af stor betydning. Det vil sige flirten, påklædning, dufte, kropssprog osv. Sex begynder ved champagnen, ikke ved trussekanten!


En mand skal turde være en mand


Det er vigtigt at en mand tør være en mand, og stå ved sine meningers mod og viser voksne holdninger i retning af positivt menneskesyn og ansvarlighed. Kun på den måde kan han genrejse den væltede maskulinitet.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...