Erektil dysfunktion – impotens

Dato: 11. januar 2005
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Her finder du informationer om hvad problemet ved Erektil Dysfunktion er . Symptomer på ED . Behandling af rejsningsproblemer. Læs mere om erektil dysfunktion (ED)


Af overlæge Peter Lyngdorf, specialeansvarlig overlæge i urologi i Storstrøms Amt, lektor i kirurgi ved Københavns Universitet samt leder af Klinik for seksuelle dysfunktioner i Gentofte nord for København.

Seksualitet har altid haft et solidt greb i menneskeheden, uanset hvordan Verden har set ud: Politisk, kulturelt, socialt eller religiøst. Og det seksuelle engagement har ingenlunde mistet sin betydning eller kraft.

Alder er tidligere blevet beskyldt for at medføre svækket seksualitet, og det er på nogle punkter korrekt, f. eks. er samlejefrekvensen faldende med alderen. Og med alderen følger også, at den seksuelle formåen svækkes. Således vil mange mænd, der er kommet op i årene, opleve at potensen ikke længere er så stabil og kraftig som tidligere. De bliver med andre ord impotente eller mere korrekt: De har erektil dysfunktion (ED).

Denne betegnelse er at foretrække, da den er mere præcis og ikke har samme odiøse klang som ordet »impotens«, der betyder afmægtig, hvilket i øvrigt er, hvad mange mænd føler sig, når de ikke længere kan opnå og vedligeholde en rejsning. De er magtesløse, og de må give afkald på én af livets store glæder, nemlig den seksuelle udfoldelse. Men sådan behøver det ikke at gå! Der er indenfor de seneste år kommet en række særdeles gode behandlingstilbud til mænd med rejsningsbesvær. Inden evt. behandling af patientens potensproblem, er det vigtigt at patientens situation vurderes, at hans sygehistorie afdækkes samt at der foretages en grundig undersøgelse af patienten. Herved bliver det muligt at finde den bedste behandling for patienten og dermed opnå det bedste resultat.

Hyppighed af erektil dysfunktion


Tidligere anså man omfanget af ED for at være beskedent, men i takt med at der er kommet mere præcise oplysninger om forekomsten og hyppigheden af ED, har man ændret opfattelse. For mænd under 40 år er ED sjælden, men herefter tiltager lidelsen ganske hurtigt. Således vil mere end 40% af mænd over 70 år have mistet deres rejsningsevne. For mænd mellem 40 og 80 år vil ca. 50% have vekslende grader af ED.


Årsager


For at en mand kan få rejsning, skal en række betingelse være til stede: Således skal nerveforbindelserne være i orden, blodforsyningen skal være i orden og desuden kræves at personens psyke er i orden, dvs. at der ikke er for mange ubearbejdede psykiske belastninger. Endvidere kræves at lysten er til stede (libido). Hvis der er lidelser i en eller flere af disse områder, kan patienten få problemer med sin potens. De fysiske årsager til ED udgør ca. 80% af samtlige årsager.

At der er problemer med rejsningen kan være et symptom på anden lidelse, f. eks. forhøjet blodtryk eller sukkersyge - lidelser, der også undersøges for, når patienten udredes for sine seksuelle problemer. Problemerne kan også opstå efter operationer i bækkenet. Der ses også øget hyppighed af potensproblemer hos folk med uhensigtsmæssig livsstil: Alkoholisme, rygning og stofmisbrug. Foruden disse tilstande kan visse typer af medicin give potensbesvær. Nogle former for medicin mod forhøjet blodtryk (ß-blokkere) og vanddrivende medicin vil svække potensen. Nervemedicin vil svække lysten og potensen. Behandling med kvindelige hormoner vil også svække lyst og potens, og anabole steroider giver potensproblemer.

Symptomer


Problemer med potensen kan opstå akut eller de kan komme gradvist. De kan optræde i en bestemt situation, mens der ikke er problemer i andre situationer. En stor del af patienterne kan opnå rejsning, men kan ikke opretholde rejsningen under samlejet. Det medfører en følelse af utilfredsstillelse, nervøsitet og præstationsangst. Patienterne bliver tilbageholdende med at dyrke sex, og partneren oplever ofte at blive afvist. For partneren betyder det også, at der kan opstå en følelse af ikke længere at være attråværdig eller måske ligefrem en ubegrundet mistanke om, at patienten har fundet en anden seksualpartner. Partneren kan derved blive offer for selvbebrejdelser.

Det er derfor meget væsentligt for parret at være opmærksom på de misforståelser, der kan opstå. Med andre ord må patienten nødvendigvis være åben og fortælle sin partner, at han har et rejsningsproblem, som ikke nødvendigvis bunder i manglende tiltrækning eller utroskab. Efterhånden vil potensen svækkes yderligere, og patienten vil ikke kunne opnå nogen form for rejsning. Omfanget af rejsningsbesværet og tidsudviklingen er noget vekslende og afhængig af årsagen til selve problemet.

Selv om patienten er ude af stand til at få rejsning, kan han som regel godt få orgasme og sædudtømmelse, men kvaliteten af disse fænomener er ikke på niveau med det som patienten typisk tidligere har oplevet. Det er værd at bemærke, at libido som hovedregel er ganske uforandret.


Behandling


Behandling af ED har gennemgået en markant forbedring indenfor de seneste år. Der er nu effektive behandlingstilbud til alle patienter uanset årsagen til deres ED. Behandlingsmulighederne kan inddeles i:

  • Ændring af livsstil

  • Samtaleterapi

  • Medicinsk behandling og

  • Operation.

Ændring af livsstil


Hvis patienten er storforbruger af alkohol og tobak kan man indskærpe at forbruget ophører eller reduceres. Ligeledes kan overvægtige patienter have gavn af vægtreduktion. Er patienten i behandling med medicin, som kan være potens belastende, må man undersøge om anden form for medicin kan anvendes.


Samtaleterapi


Patienter, hos hvem der mistænkes en psykisk årsag til problemet, vil kunne drage fordel af sexologisk behandling. Behandlingen vil bestå i samtale med patienten og også helst dennes partner. Selv om problemet kun er hos den ene af parret, er de dog 2 om samlivet. Patienter med psykisk årsag til potensproblemer kan dog også have god nytte af behandling med anden medicin – se nedenfor.

Medicinsk behandling


Den medicinske behandling er blevet særdeles patientvenlig, og den er effektiv hos 80% af alle patienter. Det er fremkomsten af de såkaldte PDE-hæmmere (Phosphodiesterase-hæmmere), der har givet ED-behandlingen et grundigt løft. Af disse PDE-hæmmere findes 3 forskellige typer: Viagra, Cialis og Levitra.

Alle 3 typer medicin er effektiv og der er næppe nogen større forskel i effekten af medicinen. De 3 slags medicin har en række lighedspunkter, men der er også en del forskelle, som kan udnyttes individuelt. For alle 3 slags medicin gælder, at de kan bruges til enhver type af årsager til ED, det være sig åreforkalkning, følger af psykisk lidelse eller præstationsangst.

Tabletterne skal indtages ca. 1/2 time før forventet seksuel aktivitet. Herudover gælder for alle 3 stoffer, at lysten til sex skal være tilstede, ellers har medicinen ingen virkning. Med andre ord: Tabletterne medfører ikke nogen ændring i seksualdriften. Netop fordi tabletterne virker på samme måde, kan man forvente, at de også vil have stort set de samme bivirkninger. Dette er også korrekt.

Bivirkningerne er hovedpine, som den hyppigste, rødme i ansigtet og forstoppelse i næsen. Foruden de ovenfor nævnte fælles bivirkninger, kan der optræde bivirkninger, som stort set kun ses ved eet eller to af præparaterne. F. eks, vil der ved anvendelse af Viagra af og til optræde synsforstyrrelse i form af blåsyn eller tingene kan ses med et hvidligt skær. Ved anvendelse af Cialis vil nogle få patienter opleve beskedne muskelsmerter. Uanset hvilken type bivirkninger, der er tale om, bliver de mindre og mindre udtalte ved længere tids anvendelse. Og under udvikling af medicinen, hvor den blev testet, var der kun ganske få patienter, der udgik af undersøgelsen pga. bivirkninger.

Som det er velkendt for Viagra, at der kan være problemer ved kombinationen af Viagra og en bestemt type hjertemedicin (nitroglycerin), gør samme forbehold sig gældende for Cialis og Levitra. Stofferne må ikke indtages sammen med nitroglycerinholdig medicin, dvs. den slags medicin, der benyttes af patienter med brystsmerter.

Hvis PDE-hæmmere indtages sammen med nitroglycerin, er der risiko for at blodtrykket falder voldsomt, hvilket kan være dødeligt. Hvis patienten har behov for nitroglycerin, må der anvendes en anden type potensmedicin, f. eks. injektionsbehandling med Caverject. Eller hvis patienten har indtaget en PDE-hæmmer og der optræder brystsmerter, må der anvendes anden smertestillende medicin. Kommer en patient under disse omstændigheder under behandling af sundhedspersonale incl. Falckreddere, vil det være en god idé at gøre opmærksom på at der er indtaget PDE5-hæmmere. Efterhånden er personalet dog bekendt med denne form for behandling af erektil dysfunktion, således at de vil spørge patienten om han har indtaget PDE5-hæmmere.

Når alt dette er sagt om hjertemedicin og PDE-hæmmere, skal det pointeres, at der ikke er nogen øget risiko for hjerteproblemer, det være sig blodprop i hjertet eller blodtryksforstyrrelser, ved indtagelse af PDE-hæmmere. Dette gælder uanset om patienten i forvejen får blodtryksmedicin eller ej. Der er heller ikke nogen øget risiko for blodprop i hjernen.

Forskellen mellem de 3 typer af PDE-hæmmere er betinget af forskelle i stoffernes optagelse i organismen og den hastighed, hvormed de bliver nedbrudt. Stofferne optages alle rimeligt hurtigt (de virker indenfor 1/2 time), men hvis Viagra indtages i forbindelse med et måltid, der er moderat fedtrigt, vil optagelsen blive langsommere og dermed vil virkningen blive mere usikker.

Den store forskel mellem stofferne er imidlertid virkningsvarigheden. Viagra virker ca. 4 timer og Levitra ca. 5 timer. Derimod holder virkningen af Cialis mindst 24 timer. Dosis af Viagra er 50 og 100 mg. Enkelte patienter kan klare sig med 25 mg. For Cialis er dosis 10 og 20 mg. Dosis af Levitra er 5, 10 og 20 mg.

Anden medicin:


Uprima er en anden type medicin end PDE-hæmmere. Den har væsentligt mindre virkning end PDE-hæmmerne, og den virker kun for lettere tilfælde af ED. Der er desuden en række bivirkninger i form af bl.a. kvalme. Kan ikke anbefales.

Injektionsbehandling


Caverject (PGE1) anvendes til de patienter som ikke har haft gavn af Viagra. Ved denne behandling indsprøjtes det aktive stof direkte i svulmelegemerne i penis. Der kan forventes, at 80% af patienterne vil have gavn af stoffet. Imidlertid ople-ver ca. 10% af alle patienter, at indsprøjtningen af stof fet i penis medfører kraftige smerter, hvilket begrænser anvendelse af stoffet hos disse patienter. Imidlertid er der også mange patienter som ophører med behandlingen, da det kan være problematisk forud for hvert samleje at skulle stikke sig i penis. Ved indsprøjtningen af stoffet optræder der rejsning, uanset om patienten bliver stimuleret eller ej. Der er en meget lille risiko for at patienten kan få en langvarig smertefuld rejsning ved anvendelse af dette stof.

Operation


Som en sidste udvej kan anvendes en penisprotese, som indopereres. Det er en udpræget specialistopgave og kræver nøje undersøgelse og vurdering af patienten, inden beslutningen om indsættelse træffes.

Konklusion

Førstehåndsvalget til mænd med ED vil være en PDE-hæmmer. De er sikre, effektive og de har få bivirkninger. 

 

Denne tekst er offentliggjort på Sundhedsguiden.dk i januar 2005