Skizofreni

Dato: 14. marts 2007

Skizofreni er en alvorlig sindslidelse. Skizofreni er en sygdom i hjernen. Den skizofrene har forstyrrelser af tænkning, opfattelse og følelser. Skizofreni debuterer i ungdomsårene eller tidlig voksenalder.


Definition og årsager


Skizofreni er en af de mest gådefulde og alvorlige sindslidelser, der findes. Der er tale om en sygdom i hjernen, som giver den skizofrene store problemer med kontakt og kommunikation til omverden, samtidig med at der optræder nogle psykotiske fænomener, som er karakteristisk for den skizofrene. Dette munder ud i, at den skizofrene har store forstyrrelser af tænkning, opfattelse og det følelsesmæssige område.

Typisk udvikler skizofreni sig over mange år, men kan også opstå akut. Den skizofrene vil ofte være præget af social isolation og tendenser til Autisme , hvor den skizofrene har en ejendommelig adfærd med besynderlige idéer. Skizofreni debuterer oftest i ungdomsårene eller i den tidlige voksenalder.

For at definere skizofreni er der en række forhold, som gør sig gældende:

  • Man skal have en vedvarende bizar vrangforestilling (en oplevelse, der er helt urealistisk, og som andre i samfundet finder uvirkelig. F.eks. en overbevisning om, at man bliver udspioneret af marsmænd) eller

  • Man skal have skal udvise tegn på forstyrrelser, som er karakteristisk for skizofreni (såkaldte førsterangssymptomer, se symptomafsnittet nedenfor) eller

  • Man skal have 2 eller flere af: vedvarende hallucinationer (som er en sanseoplevelse uden ydre påvirkning, hvor man fx hører stemmer, når der ikke er nogen tilstede), usammenhængende tale, mærkelig kropslig adfærd (kataton adfærd) eller negative symptomer (se under Symptomer nedenfor).

  • Derudover skal ovenstående symptomer have varet over 1 måned.

  • Slutteligt skal en organisk årsag som f.eks. hjernetumor udelukkes.


Årsagen til skizofreni er ikke helt klarlagt endnu, men den arvelige faktor har vist sig at have stor betydning. Hvis en enægget tvilling er skizofren, er risikoen for, at den anden enæggede tvilling, med præcis det samme arvemateriale, også er skizofren 50%. Dette betyder, at miljøfaktorer har en del af ansvaret for de sidste 50% risiko for at udvikle skizofreni. Er man genetisk disponeret for skizofreni, kan for meget og/eller lidt miljøpåvirkning have indflydelse på udviklingen af skizofreni.

Skanninger af hjernen har vist, at der er mindre blodgennemstrømning i den forreste del af hjernen, samt tegn på ændringer i hjernens stofskifte, uden at man kan forklare den præcise sammenhæng.

Nyere studier har ikke kunnet påvise, at den socialøkonomiske status har nogen indflydelse på udviklingen af skizofreni. Risikoen synes at mindskes, hvis man er gift og/eller har gode kontakter udenfor hjemmet.

Risikoen for at blive skizofren i løbet af livet (livstidsrisikoen) er blandt den danske befolkning ca. 1%. Har man en af sine forældre, som er skizofren, er livstidsrisikoen 6 %, og har man en søskende, er livstidsrisikoen 10 %. Skizofreni debuterer typisk ml. 20-25 år.

Der findes ca. 25.000 skizofrene i Danmark lige nu, og sygdommen rammer kvinder og mænd lige hyppigt. Sygdommen har en senere debut hos kvinder (25-35 år), men en dårligere prognose for mænd (debut: 15-25 år).


Symptomer på skizofreni


Et karakteristisk symptom hos den skizofrene er den sociale tilbagetrækning, som er typisk ved Autisme. Selvom Autisme ikke indgår i definitionen på skizofreni, er der mange autistiske træk i forbindelse med udviklingen af skizofreni. Dette ses bl.a. som en isolation fra virkelighedens og realiteternes verden, hvor den skizofrene vil fokusere på sin egen fantasiverden. Dette resulterer i, at den skizofrene får sværere ved at forstå omverden og samtidig føler, at omverden ikke forstår ham. I forbindelse med Autisme udvikler man mange af de negative symptomer, som indgår i definitionen af skizofreni.

  • Negative symptomer (betegner en mangeltilstand): Sløvhed, initiativløs, passivitet, følelsesneutral, sprogfattig, kontaktforringelse, formålsløs adfærd, indsynkning i sig selv, social tilbagetrækning.

Kommunikationen til andre mennesker forringes, og der ses en udvikling af sproglige tankeforstyrrelser. Disse skal forstås som forstyrrelser i tankerne, som kommer til udtryk via sproget. Her kan der opleves:

  • Uforståelig tale som kan ligne ordsalat. Omstændelig og afsporet tale. Nyskabelse af egne ord (neologismer). Sprogfattigdom.

I modsætning til negative symptomer findes der også positive symptomer, hvilket betyder symptomer som aktivt kommer til udtryk hos de skizofrene. Mange af de psykotiske symptomer er positive.

Psykotiske symptomer:
Hallucinationer
defineres som en sanseoplevelse uden ydre fysisk påvirkning. Der kan både være tale om hørelses-, syns-, og følehallucinationer:

  • Hørelseshallucinationer den hyppigste form, og findes hos omkring 50% af de skizofrene. Der høres en eller flere stemmer, som kommenterer den skizofrene i 3. person. Ofte er disse stemmer nedværdigende.

  • Synshallucinationer ses hos ca. 15% af de skizofrene, og kan have form af makabre ting eller bare prikker og mønstre.

  • Følehallucinationer er mere sjældne og ses kun hos 5%.

Vrangforestillinger er en uvirkelig oplevelse, som ikke er i overensstemmelse med samfundets normer og kulturelle baggrund. En vrangforestilling er urokkelig og kan ikke korrigeres. Der findes forskellige former for vrangforestillinger, hvor den hyppigste er en form, hvor man føler sig overvåget, forfulgt og udspioneret af f.eks. CIA. En anden hyppig vrangforestilling er en tilstand, hvor man tror, at man er en berømt, religiøs eller speciel person som f.eks. Jesus.

  • Førsterangssymptomer: Denne gruppe af symptomer omhandler bl.a. tankepåvirkningsoplevelser og styringsoplevelser. Ved førstnævnte kan man have fornemmelse af, at nogle andre stjæler ens tanker, påfører en selv fremmede tanker eller kan høre den skizofrenes egne tanker. Et andet tilfælde kan være, at den skizofrene føler, at sine tanker bliver spredt gennem f.eks. tv. Styringsoplevelser er en fornemmelse af, at andre overtager kontrollen med ens handlinger eller følelser.

Kataton adfærd er en tilstand, hvor der er en række bevægelsesforstyrrelser. Dette kan f.eks. være en fastlås kropsstilling eller gentagne bevægelser.

Forholdsregler og diagnose


Har man familiemedlemmer, som er kendt med sygdommen, skal man være ekstra opmærksom på, om andre i familien udvikler ovennævnte symptomer. Mistænker man et familiemedlem for at være skizofren, kan det oftest være svært at overbevise personen om at søge læge, da den syge ofte ikke har nogen erkendelse af sygdommen.

I tilfælde af at en person har åbenlyse psykotiske symptomer, skal man være opmærksom på, at personen ikke skader sig selv. På den anden side kan en psykotisk person også være til fare for modparten, hvorfor man må vurdere situationen nøje.

Har symptomerne stået på gennem flere måneder, kan man indlægge personen via den psykiatriske skadestue. Har personen psykotiske symptomer og er til fare for selv, men nægter at lade sig indlægge, kan man indlægge personen under tvang.

Diagnosen bliver først stillet af en psykiater efter længere tids indlæggelse og samtaler, hvor man har observeret personen nøje.


Behandling


Behandlingen af skizofreni er en meget tidskrævende og udfordrende proces. I den akutte fase af sygdommen skal patienten behandles på et psykiatrisk sygehus. I tilfælde af at personen er meget forpint, er målet at skabe ro og tryghed samt opstarte behandling med antipsykotisk medicin. I den senere stabile fase, hvor personen er mindre psykotisk, opbygges der en hverdag med fast struktur, således at patienten kan rehabiliteres til at klare hverdagen derhjemme, uden eller med lidt hjælp.

Familien inddrages på et tidligt tidspunkt i behandlingen. Således informeres de om sygdommen samt uddannes i at takle fremtiden med et skizofrent familiemedlem.

De fleste patienter kræver langvarig behandling, og hvis man er i tvivl om, hvorvidt patienten selv kan administrere sin medicin, kan man give en injektion (depotmedicin) hver 2. uge. Dette foregår enten på sygehuset eller hos distriktspsykiatrien. Man kan på denne måde samtidig følge patientens tilstand.

Forløb og komplikationer


Blandt de patienter som bliver behandlet, bliver ca. 20% helbredt. 60% har et episodisk forløb, og 20% bliver kronisk syge.

Dødeligheden blandt skizofrene patienter er dobbelt så høj som baggrundsbefolkningen, hvoraf selvmord skyldes 30%. Andre sygdomme, som f.eks. øget hyppighed af hjertekarsygdomme, rygning og forhøjet blodtryk, forklarer den sidste del.


 


 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...