Angst

Dato: 7. marts 2007
http://sundhedsguiden.dk/media/101/images/Billeder/depressed_1_rz.jpg

Angst er en sygdom, der kan behandles. Angstanfald kan skyldes mange ting. Hvilke typer er der. Hvordan er Angsttilstanden. Angst og fobier. Angst kan føre til depression.


Definition og årsager


De fleste mennesker vil opleve angst i løbet af livet, i større eller mindre grad, og dette vil føles som ængstelse og indre uro. Angst opstår ofte som reaktion på en truende situation eller en specifik psykisk belastning og er typisk en forbigående reaktion. Når angst antager en styrke og varighed, som medfører personlig og social indskrænkning i hverdagen, kan man tale om sygelig angst.

De 3 hyppigste former for angst er:

  • Generaliseret angst.

  • Fobisk angst (angst for specifikke forhold eller genstande).

  • Panikangst.


Genereliseret angst (GA)
Oplevelsen af generel angst uden årsag adskiller sig ikke fra en angst, som man udvikler pga. en specifik truende situation, da der ses den samme uro og ængstelse. GA ses ofte hos personer, som oplever ubehag ved at være sammen med andre mennesker, har få venner og som er bange for at komme i pinlige situationer. De oplever en modvilje til at møde nye udfordringer og oplevelser i hverdagen. Der er ikke et særligt forhold som udløser angsten.

Årsagen til angst er ikke klarlagt, men der er forskellige teorier: En af teorierne går på at, en oplevelse i barne- eller voksenlivet kan føre til angsttilstande, som personen derefter forsøger at undvige. En anden teori er, at personen er overbevist om at symptomerne (se nedenstående) er tegn på alvorlige fysiske lidelser, f. eks. ved en oplevelse af hurtig hjertebanken, som fører til tanken, at der kan være en alvorlig hjertefejl (hvilket dog meget sjældent er tilfældet).

Der er også biologiske teorier, som kan være med til at forklare årsagen til GA, da man har fundet ud af, at antidepressiv medicin også hjælper på angst. Dermed kan man antage, at medicinen dæmper angsten ved en indgriben i de signalstoffer (neurotransmittere), som er med til at inducere angst.

Fobisk angst
Ved denne type angst fremtræder angstsymptomer kun under specifikke forhold. Personen prøver at undvige den omstændighed, der udløser angsten. Det kan f.eks. være angst for at færdes alene, udenfor hjemmet eller angst for edderkopper. Årsagen til fobisk angst er ikke klarlagt.

Panikangst
Det gennemgående ved panikangst er panikanfald. Anfaldet er af kort varighed og når et maksimum efter ca. 10 min., og indeholder intens frygt og anspændthed. Panikanfaldet kan enten optræde fuldstændig uventet, eller opstå i forbindelse med udsættelse for, eller forestilling om, en bestemt situation. Under anfaldet er der ofte frygt for at miste kontrollen, at dø eller at blive sindssyg.


Symptomer på angst


Angst kan vise sig som både psykiske og fysiske symptomer:

  • Hjertebanken, anspændt ansigtsudtryk og rystende hænder.

  • Åndedrætsbesvær, sammensnørede fornemmelser i brystet, hyperventilation.

  • Svedige hænder, fødder og armhuler.

  • Bleg og tendens til gråd.

  • Mundtørhed, synkebesvær, maveuro og diarré.

  • Impotens og menstruationsproblemer.

Ved generaliseret angst kan der også ses:

  • Søvnforstyrrelser med mareridt, vågne perioder om natten med bekymrende tanker.


Forholdsregler og diagnose


Oplever man tilfælde af angst i hverdagen pga. ydre konflikter, kan man forsøge at identificere de udløsende faktorer. Her kan der være tale om problemer i familien eller på arbejdspladsen, som skal løses, eller der kan være tale om en fobi overfor f.eks. edderkopper, som man selv eller med familiens hjælp kan prøve at overvinde.

I tilfælde af at angsten bliver så omfattende, at livskvaliteten i hverdagen indskrænkes, skal man søge hjælp hos lægen. Her vil man få diskuteret problemerne igennem og evt. modtage en henvisning til en psykiater eller psykolog alt afhængig af, hvor udtalt angsten er. Lægen vil også udelukke, at symptomerne skyldes en organisk sygdom som f.eks. Tyreotoksikose   eller Fæokromocytom .


Behandling af angst


Der bruges primært psykoterapi og medikamentel behandling.
Det er vist, at psykoterapi kombineret med medikamentel behandling forkorter den periode, hvor der skal behandles med medicin. Støttende psykoterapi, hvor patienten støttes, samtidig med at hun udsættes for angstfremkaldende situationer, nedsætter angstniveauet. Ligeledes vil forskellige afslapningsøvelser og åndedrætsøvelser have en effekt.

Især ved sværere symptomer har medikamentel behandling en god effekt. Der benyttes beroligende samt antidepressiv medicin. Ved behandlingsstart er det vigtigt, at man trappes langsomt op, og ved reduktion af symptomerne skal man trappes langsomt ud af medicinen igen efter en periode. Årsagen til den langsomme optrapning er at forhindre udviklingen af bivirkninger.

Forløb og komplikationer


Prognosen for panikangst er god, og op til 50% oplever en klar forbedring efter behandling. Har man en blandingsdiagnose med både panikangst og fobi, ser prognosen dårligere ud.

Ved fobier er prognosen god ved behandling, hvor man lærer at mestre de ydre konflikter.

Forløbet er mere kompliceret ved generel angst, da prognosen her er meget afhængig af persontypen og sværhedsgraden af symptomerne. Velmotiverede patienter har bedre prognose.

Det skal bemærkes, at symptomerne ved generel angst minder meget om en depression, hvorfor lægen ved første samtale vil forsøge at udelukke, at der tale om en depression.