Psykiske forstyrrelser - fagudtryk og begreber

Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Læs om psykiske forstyrrelser og forklaring af ord indenfor psykiatrien. Få ordforklaring på psykoanalyse, psykoterapi, psykose. Læs om forskellige begreber indenfor psykiatrien.


Ved beskrivelsen af psykiske sygdomme og deres behandling anvender man specielle betegnelser. De fagudtryk som forekommer i dette kapitel har en ganske nøjagtig mening, som kan være uklar for en lægmand. Herunder følger derfor nogle forklaringer og definitioner på sådanne udtryk.

Psykiater:

En psykiater er en læge med specialuddannelse i mentale sygdomme. En psykiaters kompetenceområde omfatter både kropslige og mentale sygdomme, og han kan ordinere medicin til alle sygdomme.


Psykolog:

En psykolog har ingen medicinsk uddannelse, men beskæftiger sig med studiet af normale mentale processer og kan hjælpe mennesker gennem kritiske perioder i livet. Der findes flere forskellige slags psykologer, og de arbejder ofte med psykologiske tests og statistiske analyser. Der findes også psykologer, som for det meste arbejder med psykoterapi.

Psykoanalyse:

psykoanalyse er basis for den såkaldte dynamiske psykoterapi. Den udøves af autoriserede psykoanalytikere og psykoterapeuter. Analysen gælder patientens ubevidste og bevidste sjæleliv. En psykoanalytiker behøver ikke have en lægeuddannelse, men det er almindeligvis læger der er psykoanalytikere.


Psykoterapi:

psykoterapi er en fællesbetegnelse for forskellige behandlingsformer med psykologiske midler, f.eks. insigtsterapi, kognitiv terapi og adfærdsterapi, der anvendes ved psykiske forstyrrelser.

Neurotiker:

neurose er et udtryk som stammer fra psykoanalysen og bruges til at benævne personer med angst- eller fobisymptomer. Neurotikere reagerer ofte stærkt på følelsesmæssige og psykiske belastninger. Forstyrrelserne er ikke så kraftige, at virkelighedsopfattelsen påvirkes. Betegnelsen neurose anvendes sjældent i moderne terminologi.


Personlighedsforstyrrelse:

Hvis en følelsesmæssig forstyrrelse har påvirket og ændret hele personligheden, kan man sige at personen har en personlighedsforstyrrelse. For eksempel taler man om en paranoid personlighedsforstyrrelse, hvis personen er unormalt mistænksom i alle relationer. Hvis man har en skizoid personlighedsforstyrrelse lever man unormalt isoleret og er ude af stand til at klare sine sociale kontakter. En person med tvangsmæssige personlighedsforstyrrelser er overdrevet metodisk, stiv og kontrollerende. Personen har også tvangsmæssige ideer.

Psykose:

en psykose er en svær form for psykisk forstyrrelse, som medfører at virkelighedsopfattelsen er forstyrret, og at den syge ofte eller altid er ude af stand til at optræde rationelt. Psykoser har almindeligvis biologiske årsager.

Psykosomatisk:

en psykosomatisk sygdom er en virkelig, organisk sygdom, som forårsages af psykiske faktorer.

Antisocial personlighedsforstyrrelse (psykopati):

psykopater kan ikke føle samvittighed og forsøger i almindelighed at manipulere deres omgivelser. En psykopat er abnormt impulsiv og føler sig uansvarlig for de sociale konsekvenser af sine handlinger.