JS er her:
Javascript:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Systemisk behandling af psoriasis

Forfatter:WebredaktørTrine Brøndsted, redigeret af Anders Clemmensen MD, Ph.D
Dato:25. august 2010

   
 Systemisk behandling af psoriasis er en mere omfattende behandlingsform end lokalbehandling. Systemisk behandling påvirker hele kroppen i det man behandler indefra vha. tabletter eller kapsler. Man behandler kun patienter med svær eller invaliderende psoriasis eller hvor mindst 10 % af kroppen er dækket af psoriasis. De mest benyttede præparater er Methotrexat, Acitretin og Cyclosporin. Der er ofte mange bivirkninger forbundet med denne type behandling.
  Mest læste artikel
 
  


Systemisk behandling af psoriasis
forgår vha. tabeletter eller kapsler

Systemisk behandling af psoriasis er en mere omfattende behandlingsform end lokalbehandling. Systemisk behandling påvirker hele kroppen i det man behandler indefra vha. tabletter eller kapsler.  Man behandler typisk patienter med svær eller invaliderende psoriasis. De mest benyttede præparater er Methotrexat, Acitretin og Ciclosporin. Der kan være bivirkninger forbundet med denne type behandling.
 

Methotrexat

Methotrexat er det mest benyttede middel og er ofte det man først prøver, når man går i gang med en systemisk behandling. Methotrexat hæmmer den forøgede cellevækst i huden og undertrykker immunapparatets funktion. Methotrexat skal tages en gang om ugen.

Hyppige bivirkninger er træthed, kvalme og opkastninger, som optræder indenfor 4-48 timer efter indtag og som kan reduceres ved samtidig indtag af folinsyre. Methotrexat kan påvirke leveren og knoglemarven hvor blodet dannes. Der tages derfor løbende blodprøver så længe man er i behandling med Methotrexat.

Gravide, ammende kvinder og par (både mænd og kvinde) som overvejer at få børn må ikke indtage Methotrexat .  Ønsker du at få børn skal du stoppe mindst 3 måneder før du forsøger at blive gravid.

Methotrexat benyttes også i behandlingen af psoriasisgigt, kræft og leddegigt.
 

Acitretin

Acitretin er et syntetisk stof i familie med A-vitamin, der hæmmer de betændelseslignende tilstande i huden og normaliserer celledelingen. Acitretin gives ofte i kombination med UVB behandling og PUVA.

Acitretin kan give problemer med tørre slimhinder, hudkløe, muskel- og ledsmerter, knogle- og ledbåndsforandringer.  Desuden skal man løbende have taget blodprøver, da det bl.a. kan påvirke leveren og øge mængden af kolesterol og triglycider i blodet. Medicinen giver fosterskader og kvinder må ikke blive gravide 2 år efter endt behandling.
 

Ciclosporin

Ciclosporin er et hurtigtvirkende lægemiddel til psoriasis, der nedsætter immunforsvarets funktion.  Ciclosporin er nok mest kendt fra behandlingen af transplantationspatienter, hvor det kan forebygge afstødning af det transplanterede organ.

De almindeligste bivirkninger er forhøjet blodtryk, nedsat nyrefunktion og øget risiko for hudkræft. Derfor skal blodtryk og blodprøver løbende kontrolleres.

Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Biologisk behandling af psoriasis
Lokalbehandling af psoriasis
Lysbehandling af psoriasis
Psoriasis og klimabehandling
Systemisk behandling af psoriasis






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk