Lokalbehandling af psoriasis

Dato: 25. august 2010, revideret 13. oktober 2010
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Psoriasis/psoriasis-lokalbehandling.jpg

Lokalbehandling af psoriasis består i at man kun behandler de områder af huden som er sygdomsramte. På den måde undgår man at påvirke den raske hud alt for meget. Behandlingen består i at smøre huden med cremer og salver som indeholder enten D-vitamin (Calcipotriol), binyrebarkhormon, eller tjære


Når man lokalbehandler psoriasis-
smører man den sygdomsramte
hud

Lokalbehandling af psoriasis består i at man kun behandler de områder af huden som er sygdomsramte. På den måde undgår man at påvirke den raske hud alt for meget. Behandlingen består i at smøre huden med cremer og salver som indeholder enten D-vitaminanalog (Calcipotriol), binyrebarkhormon, eller tjære
 

Binyrebarkhormon

Hormoncremer som indeholder binyrebarkhormon eller -steroider er en effektiv og meget anvendt behandlingsform.  Hormonpræparater er opdelt i grupper efter styrkegrader, hvor styrken afhænger af molekylestrukturen i præparatet. Gruppe I og II er de relative svage midler. Gruppe III og IV er de stærke præparater.  Jo tyndere huden er jo mildere præparat bruger man.

Man behandler med hormoncremer i en begrænset periode, da huden bl.a. kan blive tynd ved for lang tids behandling. Det er vigtigt at man trapper langsomt ud af behandlingen for at undgå en opblusning. Følg altid lægens anvisning.

Hormoncremer kan også bruges i kombination med systemisk behandling og lysbehandling
 

D-vitaminanaloger (Calcipotriol)

Brug fugtighedscreme

Uanset hvilken form for behandling du benytter dig af, er det en god ide at smøre huden ind i fed fugtighedscreme morgen og aften
Calcipotriol er et vitamin D3 lignende stof, som nedsætter celleproduktionen og dermed normaliserer cellemodningen i psoriasisramt hud. Calcipotriol bruges i kombination med betamethason dipropionat til lokalbehandling af let til svær psoriasis og har især vist sig at være effektivt til behandling af den almindelige psoriasis (psoriasis vulgaris)

Calcipotriol fås som salve og get og kan også bruges til hårbunden og har få og som oftest milde bivirkninger. Den mest almindelige bivirkning er let hudirritation, der, som oftest, forsvinder igen. Calcipotriol er et langsomt virkende stof, så der kan gå op til 8 uger, før man får den maksimale effekt. Man kan behandle med calcipotriol uden tidsbegrænsning, og behandlingens effekt aftager ikke med tiden. Calcipotriol er derfor velegnet til vedligeholdelsesbehandling.

Calcipotriol kan også kombineres med systemisk behandling, lysbehandling og binyrebarkhormoncreme
 

Tjære

Tjære er en af de ældste behandlingsformer af psoriasis og har en god virkning. Desværre er det ofte forbundet med misfarvning af huden og tøj samt lugtgener.  De cremer man benytter indeholder 2-10 % stenkulstjære. Der går et par uger inden man opnår maksimal effekt.  Der findes også tjæreshampoo som kan benyttes ved hårbundspsoriasis.

Behandling med tjære gør huden lysfølsom, og der kan opstå hudirritation og sjældent allergiske reaktioner.