JS er her:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Behandling af karforandringer

Forfatter:Redaktionen på Sundhedsguiden.dk
Dato:09. august 2005

   
 Her finder du informationer om behandling af karforandringer.
  Mest læste artikel
 
  


Karforandringer i huden udgøres af en række forskellige tilstande og sygdomme. Bl.a. nævus flammeus (portvinsmærke), hæmangiomer (jordbærmærker), teleangiektasier (små kar) og diffust erythem (rødme).

Talrige behandlinger har været anvendt til behandling af karforandringer i huden, disse inkluderer:

  • elkaustik (brænding med elektrisk kolbe)

  • dermabrasio (hudslibning)

  • scleroterapi (indsprøjtning af karødelæggende stof)

  • laserterapi og

  • behandling med intens puls lys.

Karforandringer i ansigtet er som regel asymptomatiske og ved behandling er det væsentligt at anvende den behandling, som giver det pæneste kosmetiske resultat, med færrest bivirkninger. I dag anvendes således fortrinsvist forskellige laser systemer samt intens puls lys (IPL) til disse behandlinger.

Laser anvendes til behandling af såvel karforandringer, som andre læsioner i huden. Formålet med laser-behandlingen er at opnå en selektiv varmepåvirkning af det ønskede mål, fx kar, pigment eller hårsække, og således få den mindst mulige påvirkning af det øvrige væv.

Ved anvendelse af de forskellige tilgængelige lasersystemer, er det vigtigt at være opmærksom på, at den behandlende læge har kendskab til fysikken bag laserapparatet, hudens anatomi og den måde hvorpå målet, der behandles, reagerer termisk.

For karforandringerne er målet farvestoffet i de røde blodlegemer.
Målet og dybden af absorption af laser lyset afhænger af laserens bølgelængde. Vævets reaktion afhænger bl.a. af energimængden, puls længden, samt af det anvendte laserlys.

For hver enkelt behandling må man således tage hensyn til patientens hudtype og til størrelsen og lokalisationen af den karforandring, som ønskes behandlet.
Hvilken laser eller hvilket intens puls lys system, der anvendes til den givne behandling afhænger således af den eksakte diagnose på den karforandring, der behandles.


 

Kilde: Rapport fra Sundhedsstyrelsen, December 2004
"Kosmetiske indgreb der foretages af læger i Danmark"

Teksten er offentliggjort d. 9/8- 2005


Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Behandling af karforandringer
Behandling af pigmentforandringer i huden.
Behandling af rynker - Hudslibning (dermabrasio)
Behandling af rynker - Kemisk peeling
Behandling af rynker - Laser
Behandling af rynker - Vævsfyldere
Hårtransplantation






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk