Brystimplantationer

Dato: 9. august 2005

Et stigende antal kvinder i Danmark får indsat brystimplantater enten til kosmetiske eller rekonstruktive formål, sidstnævnte som følge af alvorlig sygdom, ulykke eller medfødte misdannelser. (læs mere om brystrekonstruktion) Det skønnes således, at der om året i Danmark foretages omkring 2000 operationer med indsættelse af brystimplantater.

Et stigende antal kvinder i Danmark får indsat brystimplantater enten til kosmetiske eller rekonstruktive formål, sidstnævnte som følge af alvorlig sygdom, ulykke eller medfødte misdannelser. (læs mere om brystrekonstruktion) Det skønnes således, at der om året i Danmark foretages omkring 2000 operationer med indsættelse af brystimplantater.
Sundhedsstyrelsen udarbejdede "vejledning af 22.marts 2004 om risici ved brystimplantater" med det formål at henlede kvinders opmærksomhed på, hvilke overvejelser man bør have gjort sig, før man beslutter sig for at få foretaget en operation med indsættelse af brystimplantat.

Det er vigtigt, at man på forhånd er vidende om, at det kan blive nødvendigt med mere end en operation, at der ikke nødvendigvis er tale om en livstidsløsning /indretning, og at man, når man har fået foretaget indgrebet, ikke kan omgøre dette. Man skal derfor stille særlige krav til informationen, så man sikrer sig, at man har realistiske forventninger både til indgrebet og resultatet.

Det er vigtigt at gøre op med sig selv, hvilke bevæggrunde man har til at få indgrebet foretaget, og på baggrund heraf vurdere om der kan findes en anden løsning. 
 

Valg af implantater

Silikoneimplantater

I Danmark er den mest anvendte type implantater silikoneimplantater, som har en silikoneskal, der enten er glat eller nopret, og et indhold af mere eller mindre fast silikonegele.

Implantaterne findes i forskellige faconer - runde eller dråbeformede.


        
    

 

 

 

 

 

 

 

Silikoneskallerne er i dag generelt set af low-bleed-typen, hvilket er en 5 lags silikone samt en tynd hinde, som gør, at der gennem en årrække siver en mindre mængde silikone gennem skallerne.

Ved anvendelse af noprede proteser, skal kvaliteten af den noprede protese være af en sådan karakter, at nopringen bliver siddende på protesen og ikke bliver gnubbet af under brug. Proteseskallen skal være passende elastisk og kunne modstå tryk og træk. 

Den nyeste generation af silikoneimplantater indeholder silikonegele med så høj sejhed, at den ikke kan sive ud af protesen, hvis skallen går i stykker. Til gengæld føles den en lille smule fastere i konsistensen og kræver et lidt større snit, ved indførelse under brystet.
 

Saltvandsproteser

Saltvandsproteser har været kendt og anvendt i mange år, men er ikke så populære som silikoneproteserne, da de ikke føles så naturlige som disse. Saltvandsproteserne, som er noprede, føles mere faste og hårde end silikoneproteser. De folder oftere svarende til den nederste kant af protesen. Fænomenet har været særligt udtalt, hvis de indsættes på meget slanke kvinder uden eller næsten uden brystvæv. Imidlertid føles implantaterne i modsætning til implantater af silikone mere naturlig varme.

Fordele ved saltvandsproteser er, at de ikke skygger så meget som implantater af silikone, når man skal have foretaget mammografi. De er endvidere nemmere at skifte end et silikoneimplantat.
 

Silikoneprotese i saltvandspose

Der findes endelig et implantat, som indeholder en silikonepose beliggende i en saltvandspose. Uden om silikoneposen er der en hinde, der består af 3 forskellige lag, der er bygget ind i hinanden. Herefter er der et lag saltvand og så igen yderligere en hinde, der består af 3 lag.

Såfremt der går hul på den yderste hinde, vil de cirka 30-40 ml saltvand sive ud, hvilket ikke har stor betydning for størrelsen. Såfremt der går hul på den inderste hinde, vil silikonen alene komme ud i saltvandslaget. Hvis der går hul på begge hinder, kan silikonen komme ud og ligge frit i vævet. 

 

Kilde: Sundhedsstyrelsen
"Vejledning af 22. marts 2004 om risici ved brystimplantater"
 

 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...