Piskesmæld

Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/images/front_whiplash_large.jpg

Her kan du læse om piskesmældsskade: Karakteriseret ved nakkesmerter, stivhed i nakke regionen, hovedpine - oftest som spændingshovedpine


Et piskesmæld er den acceleration-decelerations mekanisme, der kan forekomme, med en pludselig kraftpåvirkning til nakken. Det forårsager en overstrækning og forstuvning af bløddelene i halshvirvelsøjlen - på engelsk kaldet whiplash.

Det typiske eksempel ses ved et bilsammenstød. Hvis du bliver påkørt bagfra, bliver hovedet slynget tilbage og derefter frem. Kører du ind i noget er det lige omvent, her slynges hovedet først frem og derefter tilbage. Generelt bliver nakken yderlig belastet, hvis hovedet er drejet Bevægelserne foregår ukontrolleret og med stor hastighed.

Piskesmæld kan også forekomme ved sportsskader som f.eks., hvor personer løber sammen eller ved hovedudspring. Den pludselige og ukontrollerede kraftpåvirkning forårsager en overstrækning af muskler, sener og led, som bedst kan sammenlignes med en forstuvning. Som ved andre forstuvninger fører det beskadigede væv til hævelse, stivhed og smerte.

Forskerne diskutere stadig om piskesmældsskaden er væsentlig forskellig fra andre skadesmekanismer ved muskulær/ligament overstrækning eller beskadigelse. Skaden kan i sjældne tilfælde være så alvorlig, at den medfører lammelse og invaliditet.

  • Den akutte piskesmældsskade: Karakteriseret ved nakkesmerter, stivhed i nakke regionen, hovedpine - oftest som spændingshovedpine. Der kan forekomme føleforstyrrelser ud i armen. Andre symptomer er svimmelhed, synsforstryrrelser, søvnforstyrrelser og synkebesvær.

  • Typisk vil smerterne og stivheden begynde at aftage i løbet af nogle dage til få uger

  • Den kroniske piskesmældsskade: Ud over ovennævnte symptomer kan der også forekomme hukommelsesbesvær, nedsat koncentrations-, formulerings,- og indlæringsevne, uoverkommelighedsfølelse, tristhed, nedsat sexuallyst. Den store vifte af symptomer sammenholdt med manglende fund ved undersøgelse hos patienter med kronisk piskesmældsskade gør tilgangen til patienten problematisk. Begrebet "Whiplash Associated Disorders" (WAD) har vundet indpas og beskriver det symptomkompleks associeret med piskesmældsskader. Ved en stor undersøgelse i Canada har man lavet en WAD graduering.
Man har delt whiplash op i 5 grader (WAD gradueringen):

Grad 0:

Ingen klager i nakken og ingen fysiske tegn på overbelastning.


Grad 1:

Kun klage over smerte, stivhed eller ømhed i nakken. Ingen fysiske tegn på overbelastning.

Grad 2:

Nakkeklager og tegn i muskler og led, som ømhed ved tryk og nedsat bevægelighed.


Grad 3:

Nakkeklager og neurologiske tegn, som manglende eller svage reflekser, nedsat kraft eller føleforstyrrelser.

Grad 4:

Nakkeklager og knoglebrud eller forskydninger af led.

Faresignaler, hvor man bør søge læge hurtigt:
  • Kortvarigt bevidstløs eller hukommelsestab.

  • Opkast, kvalme.

  • Stærke smerter i hoved eller nakke.

  • Sovende/stikkende fornemmelse eller smerte i armen, specielt hvis symptomerne er værre end i nakken.

  • Armen føles tung og uden kraft.
Diagnosen stilles udfra patientens beskrivelse af, hvordan skaden er opstået, og hvilke symptomer der har udviklet sig. Der tages evt. røntgenbilled ved Grad 1 og altid i Grad 2 og Grad 3. Grad 4 skal videre til neurokirurg eller orthopædkirurg. Piskesmældsskaden kan ikke ses på CT-, og MR- scanning. Personer der har være udsat for piskesmæld har ikke nogen hjerneskade. I de sjældne tilfælde, hvor der er sket brud på nakken eller alvorlige ødelæggelse af ledbånd, kræves indlæggelse på hospital. Behandling generelt for pisksmældsskader er et kontroversielt områder, der spænder bredt fra ingen behandling overhovedet til intensiv behandling.

Tidligere bestod behandlingen af ro, blød halskrave og derefter langsom aktivering. Dette anbefales ikke i dag.


De senere videnskabelige undersøgelser peger på at det er meget vigtigt at informere og vejlede den tilskadekomne indenfor få dage. Informationen er vigtig for at komme i gang med at bruge nakken normalt, så hurtigt muligt. Aktivering af nakken bør ske indenfor 4 døgn efter uheldet.



Ved en piskesmældsskade sker der en overstrækning evt. brist af fibre i ledbånd og ledkapsler. Det kan medføre at nogle led i området bliver overbevægelige (hypermobile). Der vil i de fleste tilfælde også findes et eller flere led i nakken samt imellem skulderbladene, som bevæger sig for lidt. Frigøres de bliver den samlede bevægelighed fordelt på en sådan måde, at skaderne kan hele hurtigere. Der vil normalt også være ledsagende ømme muskler.

Der findes kiropraktiske behandlingsteknikker, der på en meget blid måde, kan få både muskler og led til at fungere mere normalt - de såkaldte "bløde teknikker".

Man kan selv udføre et trænings program med aktive nakkeøvelser som kiropraktoren har instrueret.

Visse kiropraktorklinikker har også specielt udstyr til dynamisk træning og aktivering af nakke musklerne når hævelsen har lagt sig.
  • Is:

    Hjælper mod spændte muskler, lindre smerte og mindske hævelser som ved enhver anden forstuvning. I princippet kan du bruge alt der, efter, at være kølet ned, kan få en passende facon- fx frosne grøntsager eller brun sæbe. De køleposer der er lavet til formålet, har den fordel, at de er bedst til at følge nakkens former og dermed får bedst kontakt med huden.

    Brug isen 15 til 20 minutter ad gangen og altid med 2-3 lag tøj (fx et viskestykke) mellem huden og isen. Hold et par timers pause mellem hver gang og vær især flittig de første dage. Så længe du er øm, kan du have glæde af isen.

    Små børn, svækkede ældre, samt personer med hjerteproblemer, må ikke bruge is.

  • Øjenøvelser:

    Disse har en afslappende effekt på de dybereliggende nakkemuskler. Øvelserne foretages uden at bevæge nakken. Træk vejre langsomt ind imens øjnene er i den beskrevet position.
    1: Se til højre i 10 sekunder.
    2: Se til venstre i 10 sekunder.
    3: Se op i 10 sekunder.
    4: Se ned i 10 sekunder

  • Isometriske øvelser:


    Når det går lidt bedre, kan du supplere øjenbevægelserne med isometriske øvelser- dvs. du bruger musklerne uden at bevæge dig. Træk vejret langsomt ind, imens du spænder musklerne.
    1. Se til højre, og tryk hovedet let mod højre hånd på højre tinding, uden at hovedet bevæger sig. Hold trykket i 10 sekunder. Det må ikke gøre ondt.

    2. Se til venstre, og tryk hovedet let mod venstre hånd på venstre tinding, uden at hovedet bevæger sig. Hold trykket i 10 sekunder. Det må ikke gøre ondt.

    3. Se ned, tryk hovedet let mod dine foldede hænder på panden, som om du skulle bøje hovedet forover. Hovedet må ikke bevæge sig. Hold trykket i 10 sekunder. Det må ikke gøre ondt.

    4. Se op, tryk hovedet let mod dine foldede hænder på baghovedet, som om du skulle bøje hovedet bagover. Hovedet må ikke bevæge sig. Hold trykket i 10 sekunder. Det må ikke gøre ondt.

    5. Se lige frem. Tryk hovedet let mod din højre hånd på højre side af hovedet, som om du skulle bevæge højre øre mod højre skulder. Hovedet må ikke bevæge sig. Hold trykket i 10 sekunder. Det må ikke gøre ondt.

    6. Se lige frem. Tryk hovedet let mod din venstre hånd på venstre side af hovedet, som om du skulle bevæge venstre øre mod venstre skulder. Hovedet må ikke bevæge sig. Hold trykket i 10 sekunder. Det må ikke gøre ondt.


  • Øvelser med bevægelse af nakken:


    Når det kan lade sig gøre uden det gør ondt, kan du:
    1. Se til højre og drej hovedet roligt samme vej. Stop inden det gør ondt.

    2. Se til venstre og drej hovedet roligt samme vej. Stop inden det gør ondt.

    3. Se ned og bøj roligt hovedet samme vej. Stop inden det gør ondt.

    4. Se op og bøj hovedet roligt samme vej. Stop inden det gør ondt. Ældre mennesker skal passer på denne øvelse eller undgå den helt- fx hvis man bliver svimmel.

    5. Se lige frem og bøj nakken til siden, så højre øre bevæges ned mod højre skulder.

    6. Se lige frem og bøj nakken til siden, så venstre øre bevæges ned mod venstre skulder. Træk vejret langsomt ind, imens du laver den beskrevne bevægelse.


  • Vippebræt:


    Det vil være en stor fordel at lave øvelser på vippebræt. Se tidligere artikel i Kiropraktik & Sundhed: ?En balancekunst?. Det skal igen bemærkes, at symptomerne ikke må forstærkes, men tolereres øvelserne, vil de være meget gavnlige.

Forskere har sammenfattet resultaterne af en række videnskabelige undersøgelser i den vestlige verden og konkluderer at ca. 90 bliver raske indenfor et halvt år efter en pisksmældsskade, som ikke har haft knoglebrud. Andre undersøgelser viser at jo før man lever så normalt som muligt, jo hurtigere får man det godt. Chancen for at komme sig fuldstændig er genereral god.

Den restgruppe med vedvarende symptomer efter en piskesmældsskade udvikler et såkaldt whiplash-syndrom eller på engelsk "Whiplash Associated Disorders" (WAD).

Whiplash-syndromet er vanskeligt at behandle, men ny forskning gør fremskridt med nogle af disse patienter.

Konklusionen er at det er vigtigt, at få undersøgt nakken efter et piskesmæld. Tidlig information om, hvordan og hvorledes man hurtigst muligt kommer igang og tilbage til almindelige daglige aktiviteter, synes at være vigtigst i forebyggelsen af et whiplash-syndrom.

Læs mere:

 

Denne artikel er opdateret 16.02.06