Niklas har hygget sig fed

Dato: 24. marts 2009
Kilde: Dagens Puls, wwwdagenspuls.dk

Nyt projekt for overvægtige børn går til kamp mod de ekstra kilo hos 400 børn i hele landet. Blandt dem er otteårige Nicklas Seitzberg og hans familie, der er i gang med at omlægge vaner for livet. Selv hunden er for tyk.


Otte-årige Nicklas har
fået lidt andre vaner. Frem-
over skal han vokse i højden
og ikke i tykkelsen.
Foto: Kennet Havgaard

Nyt projekt for overvægtige børn går til kamp mod de ekstra kilo hos 400 børn i hele landet. Blandt dem er otteårige Nicklas Seitzberg og hans familie, der er i gang med at omlægge vaner for livet. Selv hunden er for tyk.
 

Blev kaldt Fedeberg

Otteårige Nicklas bliver ked af det, når klassekammeraterne kalder ham ’fedeberg’.
Drillerierne rammer ikke kun drengen, men også hans forældre, Kirsten og Henrik Seitzberg fra Ålsgårde i Nordsjælland. De har meldt sig til det første landsdækkende projekt for 400 overvægtige børn og deres familier under ledelse af 23 privatpraktiserende diætister over hele landet. Projektet hedder Børnefamilier i behandling hos diætister.
 

Fjernsyn og hygge

Nicklas er et af de mange børn i Danmark, der vejer for meget. Han lever i en helt almindelig familie med to forældre, der begge arbejder. Når forældrene kommer hjem fra en travl arbejdsdag som henholdsvis falckredder og hjemmeplejer, har de ofte lyst til at dratte om i sofaen og hygge sig med kage eller franskbrød. Nicklas kan lide at se tv og spille computerspil og spise frugt eller slik. Han er ikke den sporty type, siger hans forældre. I weekender er familien også til god mad og stille sysler.
 

Familien hos diætist

Men alt det er ved at blive ændret nu.
For livsstilen sætter sig på sidebenene. Nicklas vejer 45,7 kilo, og det er alt for meget for en dreng på hans alder. Familiens Seitzberg har været til de første samtaler med diætist Marina Fredskilde fra Helsingør. Og Nicklas har forstået budskabet:
”Jeg skal ikke spise for meget slik og franskbrød, og jeg skal cykle,” siger Nicklas fra sin yndlingsplads i sofaen.
 

Skriver mad- og aktivitetsdagbog

Familien har udfyldt en mad- og aktivitetsdagbog, der viser diætisten, hvor den kan ændre vaner, så det slanker. Diætisten har rådet familien til at give Nicklas en mættende morgenmad, en sund skolemadpakke og et mættende måltid af f.eks. havregryn om eftermiddagen. Nicklas skal nedsætte sit frugtforbrug, for når han spiser fem-syv stykker frugt på en eftermiddag, får han for mange kalorier ad den vej. Han må højst få slik én gang om ugen, og om aftenen skal familien spise efter ”tallerkenmodellen”. Det vil sige mindre kød på tallerkenen og flere grøntsager, kartofler, ris eller pasta.

Og mindst lige så vigtigt: Familien skal bevæge sig mere i dagligdagen og i fritiden. Nicklas er begyndt at cykle til skole, og familien går en tur hver weekend. Men forældrene lægger ikke skjul på, at de synes, det er sejt at ændre vaner.
”Det er jo ikke kun Nicklas, der er for stor. Vi er også for tykke. Selv hunden er for tyk,” erkender Kirsten Seitzberg, der ligesom resten af familien er glad for slik og søde sager.
 

Svært at slippe de dårlige vaner

Det er som at have en lille djævel siddende på skulderen, der frister til at sige ’pyt’. Det er nemt at ’falde i’ hos bageren på vej hjem fra arbejde og svært at motivere familien til at gå tur, hvis ægtefællen ikke har lyst.

”Når jeg siger, at vi skal ud at gå, så lyder der vilde protester fra min mand, og så vil Nicklas heller ikke. Men når vi først er kommet af sted, stopper protesterne,” fortæller Kirsten Seitzberg.

Netop motivationen til at gøre noget ved sagen kan være svær at fastholde. Nicklas er efternøler, og forældrene har hidtil haft lidt tendens til at forkæle ham. De vidste godt, at han var lidt rund, men slog det hen med, at han har astma og har været uheldig at brække begge ben. De har hele tiden haft tillid til, at  han nok skulle få rendt de ekstra kilo af sig. Hans fysioterapeut mente dog, at hans motorik var for dårlig, og henviste ham til en børnelæge, der henviste ham til diætistprojeket.

”Nicklas er i den slemme klasse. Han er svært overvægtig. Det blev jeg faktisk ked af at høre, for jeg troede, at man skulle ligne Michelin-manden for at høre til der,” siger Henrik Seitzberg.
Han kan dog glæde sig over, at ændringen af livsstilen har bremset sønnens vægtkurve. Nicklas har tabt sig en lille smule. Men der er stadig lang vej igen.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...