5 mellemmåltider på maks. 150 kalorier

http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/overvaegt_vaegttab/overvaegt_vaegttab_mellemmaaltider_150kalorier.jpg

Det kan være voldsomt irriterende, at skulle huske sine mellemmåltider gennem hele dagen. Men faktisk har de sin berettigelse. Dine tre mellemmåltider er med til at danne en helhed på dagen. Det vil sige, at de skal binde hovedmåltiderne sammen.

Det kan være voldsomt irriterende, at skulle huske sine mellemmåltider gennem hele dagen. Men faktisk har de sin berettigelse. Dine tre mellemmåltider er med til at danne en helhed på dagen. Det vil sige, at de skal binde hovedmåltiderne sammen.
 
Mellemmåltiderne bør ligge formiddag, eftermiddag og ud på aftenen, hvis du ikke går tidligt i seng. Mellem hvert måltid anbefales det, at der går ca. 2½ time.

Læs også: Læg en plan for dit vægttab
 

Mellemmåltider har fire store fordele:

  • De sikrer, at din hjerne hele tiden har noget at arbejde med
  • Dit blodsukker bliver mere stabilt. Det betyder, at du har det bedre i løbet af dagen og er dermed lettere at være sammen med
  • Du kaster dig ikke over kage og slik, bare fordi du kan se, at det er der
  • De sørger for, at du spiser mindre til de tre hovedmåltider
  •  
 

Melemmåltider skal ikke indeholde mange kalorier

Samtidig er det vigtigt at mellemmåltiderne er af en lødig kvaliltet og ikke er noget, der indeholder alt for mange kalorier. Det skal ikke være på de små måltider, at du får spist flest kalorier. Dem skal der være plads til, når du spiser dine hovedmåltider.

Et mellemmåltid kan, hvis du ønsker vægttab, ligge på omkring 150 kalorier og kan ligge lidt højere hvis du kan tillade dig forholdsvis mange kalorier.
Samtidig så skal et mellemmåltid mætte godt og gerne et par timer, så er der ikke en risiko for at du straks farer på noget andet. Det betyder, at en kombination af højt indhold af fibre og protein vil være godt.
Knækbrød er fantastisk til at danne base for et godt mellemmåltid. Det skyldes, at det for få kalorier kan mætte godt. En skive fiberrigt knækbrød indeholder ca. 50 kalorier.

Du får her fem gode idéer til mættende mellemmåltider med maks. 150 kalorier:

  • 1 skive fiberrigt knækbrød, 2 spsk. hytteost og 1 gulerod
  • 1 skive fiberrigt knækbrød, tyndt lag smøreost naturel, to skiver røget filet og skiver af peberfrugt
  • 1,5 dl Cheasy yoghurt og to spsk. fiberdrys
  • En portion grøntsagssuppe med 50 g skinke i tern eller 50 g kødboller
  • ½ skive rugbrød med mager ost og 1 banan