JS er her:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Senehindebetændelse (Skleritis, Episkleritis)

Forfatter:Læge, Signe Modvig
Dato:01. september 2006

   
 Læs om øjensygdommen senehindebetændelse. Har du senehindebetændelse i øjet så få gode råd her. Find informationer om øjensygdomme og skleritis eller episkleritis. Læs om behandling af senehindebetændelse.
  Mest læste artikel
 
  


Definition og årsager


Øjets senehinde, sklera, er en tyk, hvid hinde, der dækker hele øjet, undtagen området over pupil og regnbuehinde (den farvede del). Der kan opstå betændelse i senehinden, og dette kaldes i lette tilfælde for episkleritis og i sværere tilfælde for skleritis.

Senehindebetændelse er en autoimmun reaktion. Autoimmun vil sige, at immunforsvaret angriber kroppens egne celler. Folk, der får senehindebetændelse, har ofte i forvejen autoimmune sygdomme som ledegigt , Crohns sygdom og Bechterews sygdom .

Symptomer på senehindebetændelse


Symptomerne ved senehindebetændelse er:

  • Smerter i øjet.

  • Øjet bliver rødt, hvis betændelsen sidder forrest i øjet.

  • Synet kan blive påvirket, hvis betændelsen sidder bagest i øjet.

  • Øjet kan hæve op.

Efter længere tids betændelse eller ved gentagne tilfælde kan senehinden blive slidt og tynd. Dette giver plads til en udbuling af årehinden (choroidea), som normalt er skjult bag den tykke senehinde. Årehinden er mørk, og man kan derfor se en mørk bule i et område af senehinden. Her er der fare for, at der går hul på hinden, og man bør derfor altid ses af en øjenlæge ved mistanke om senehindebetændelse.

Diagnose og behandling


Diagnosen stilles ved undersøgelse af øjet, ultralydsskanning og evt. ved blodprøver for autoimmune sygdomme.

Senehindebetændelse er ligesom betændelse i regnbuehinden  en betændelse som følge af autoimmune tilstande, og betændelsen dæmpes med steroid-præparater (binyrebark-hormon). I lette tilfælde kan man nøjes med øjendråber, men ellers må man tage tabletter, der desværre indbefatter flere bivirkninger. Hvis der går hul på øjets hinder, kræver det en operation.

 

 


 


Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

åbenvinklet grøn stær (åbenvinklet glaukom)
Betændelse i regnbuehinden (Iritis, iridocyclitis, uveitis)
Blødning under bindehinden (Subkonjunktival blødning)
Bygkorn (Hordeolum)
Grå stær (Katarakt)
Grøn stær (Glaukom)
Hornhindebetændelse (Keratitis) og ridser på hornhinden (Abrasio corneae)
Indadvendt øjenlåg (Entropion palpebrae)
Knuder i øjenlågene (inkl. Haglkorn, Papillomer og Xantelasmata)
Nedsænkede øjenlåg (Ptosis palpebrae, Ptose)
øjenbetændelse (Bindehindebetændelse, Konjunktivitis)
Øjenlågene og forreste del af øjet
Øjenlågsbetændelse (Blepharitis)
Øjentørhed (Keratokonjunctivitis sicca)
Senehindebetændelse (Skleritis, Episkleritis)
Snævervinklet grøn stær (Snævervinklet glaukom)
Tåreflåd
Tørre øjne
Udadvendt øjenlåg (Ektropion palpebrae)






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk