JS er her:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Betændelse i regnbuehinden (Iritis, iridocyclitis, uveitis)

Forfatter:Læge, Signe Modvig
Dato:11. august 2006

   
 Find viden om betændelse i regnbuehinden (Iritis, iridocyclitis, uveitis). Hvad er symptomerne ved betændelse i regnbuehinden (Iritis, iridocyclitis, uveitis). Hvad sker der ved infektion i øjet? Hvordan behandles betændelse i iris og infektion i øjet.
  Mest læste artikel
 
  


Definition og årsager


Regnbuehinden, iris, er betegnelsen for den farvede del af øjet. En betændelse her involverer ofte strålelegemet, der ligger bagved regnbuehinden og sørger for, at pupillen kan trække sig sammen og udvide sig. Der findes to typer af betændelse i regnbuehinden:

  • Infektion. Dette er ofte en spredning fra en anden infektion i nærheden og er meget sjælden.

  • Betændelse uden infektion. Denne type er den hyppigste form, men er stadig forholdsvis sjælden. Den ses næsten altid hos folk med autoimmune sygdomme (hvor immunforsvaret angriber kroppens egne celler), især Bechterews sygdom , men også psoriasis , Reiters sygdom, sarkoidose  og ledegigt hos unge.


Symptomer på betændelse i regnbuehinden

  • Smerter i øjet, evt. med hovedpine.

  • Øjet bliver rødt.

  • Pupillen bliver lille.

  • Sløret syn.

  • Lys virker generende.


Symptomerne varierer fra næsten ingen gener til en akut tilstand med alle symptomer, der skal behandles med det samme.

Forholdsregler


Hvis man har ovennævnte symptomer, bør man søge læge, specielt hvis der er synsnedsættelse. Hvis man allerede har en kendt autoimmun sygdom, skal man søge læge ved selv lette øjensymptomer. Der kan nemlig opstå komplikationer, der giver nedsat syn, f.eks. grøn stær og grå stær .

Hvis man i øvrigt er rask og får konstateret betændelse i regnbuehinden flere gange, bør man blive undersøgt for autoimmun sygdom. Dette kan f.eks. gøres med blodprøver og billedundersøgelser.

Behandling af betændelse i regnbuehinden


Behandlingen er steroiddråber og pupil-udvidende dråber. De pupil-udvidende dråber gives, fordi smerterne i øjet primært skyldes, at det betændte strålelegeme kramper og derfor trækker pupillen sammen. Når strålelegemet afslappes pga. dråberne, svinder smerterne. Steroid-dråberne dæmper selve betændelsesreaktionen.

 

 

 

 

 


Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

åbenvinklet grøn stær (åbenvinklet glaukom)
Betændelse i regnbuehinden (Iritis, iridocyclitis, uveitis)
Blødning under bindehinden (Subkonjunktival blødning)
Bygkorn (Hordeolum)
Grå stær (Katarakt)
Grøn stær (Glaukom)
Hornhindebetændelse (Keratitis) og ridser på hornhinden (Abrasio corneae)
Indadvendt øjenlåg (Entropion palpebrae)
Knuder i øjenlågene (inkl. Haglkorn, Papillomer og Xantelasmata)
Nedsænkede øjenlåg (Ptosis palpebrae, Ptose)
øjenbetændelse (Bindehindebetændelse, Konjunktivitis)
Øjenlågene og forreste del af øjet
Øjenlågsbetændelse (Blepharitis)
Øjentørhed (Keratokonjunctivitis sicca)
Senehindebetændelse (Skleritis, Episkleritis)
Snævervinklet grøn stær (Snævervinklet glaukom)
Tåreflåd
Tørre øjne
Udadvendt øjenlåg (Ektropion palpebrae)






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk