Exoftalmus (Udstående øjne)

Dato: 14. august 2006

Læs om symptomer på Exoftalmus (Udstående øjne). Hvad er årsagen til Exoftalmus, udstående øjne. Find information om Exoftalmus, Udstående øjne.


Definition og årsager


Exoftalmus vil sige, at et eller begge øjne er udstående. Øjenhulen er afgrænset af kraniets knogler og huser blodkar, nerver, øjenmuskler og fedtvæv. Hvis disse strukturer af en eller anden årsag vokser, vil øjet presses fremad.

Den hyppigste årsag til dette er sygdomme i Skjoldbruskkirtlen , men tilstanden ses også ved f.eks. tumorer og Betændelse i øjenhulens bløde væv . Det er vigtigt at huske, at nogle folk har udstående øjne og har haft det altid, uden at nogen sygdom ligger til grund.


Symptomer på exoftalmus


Man bemærker ofte selv, at øjet eller øjnene er mere udstående. Det hvide i øjet kan ses hele vejen rundt om pupillen, og man oplever måske gener i form af tørre øjne og risiko for Ridser på hornhinden , da øjenlågene ikke længere kan dække hele øjet. Desuden får man dobbeltsyn, hvis øjets bevægelser forhindres på grund af trykket. Ofte kan øjet føles hårdt, hvis man trykker på det. Synet kan være nedsat, hvis øjets blodkar eller nerve bliver beskadiget.

Forholdsregler og behandling


Exoftalmus skal altid undersøges af en læge. Der kan ligge alvorlige tilstande bag, og i mange tilfælde kan tilstanden behandles. Man undersøger øjet og synet grundigt og laver sandsynligvis en Skanning af øjenhulen. Blodprøver kan afsløre stofskiftesygdomme og betændelser.

Behandlingen retter sig mod årsagen til exoftalmus. Hvis man finder en sygdom i Skjoldbruskkirtlen, kan kontrol af stofskiftet, kombineret med binyrebark-hormon, eventuelt forhindre exoftalmus. Ellers vil en operation af øjenmusklerne måske komme på tale. Tørre øjne kan behandles med "kunstige tårer", dvs. øjendråber, der fugter slimhinden.

 

 


 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...