Betændelse i øjenhulens bløde væv

Dato: 14. august 2006, revideret 21. december 2014

Hvad er symptomerne på betændelse i øjenhulens bløde væv. Hvordan behandles øjenbetændelse og betændelse i øjenhulens bløde væv. Find viden om betændelse i øjet. Forebyg komplikationer til betændelse i øjet.

 

Definition og årsager

Øjenhulen dannes af kranieknoglerne og huser selve øjet samt muskler, nerver, blodkar og fedtvæv. Da øjenhulen ligger tæt op ad både bihulerne og selve kraniehulen (hvor hjernen befinder sig), kan betændelse fra de forskellige hulrum let brede sig. En betændelse i øjenhulen opstår derfor som regel fra en Bihulebetændelse , men den kan også komme fra en furunkel - en bums.

I sjældne tilfælde optræder en ikke infektiøs betændelse i øjenhulen på baggrung af en ondartet (malign) sygdom som leukemi eller lokaliseret lymfom.


Symptomer på betændelse i øjenhulens bløde væv

Det betændte område hæver op, og det vil dels vise sig som hævede øjenomgivelser og som udstående øje (exofthalmus), fordi vævet bag øjet presser øjet fremad. Området bliver rødt, varmt og smertefuldt og måske bliver selve øjet også rødt.

 

I svære tilfælde ses:

  • Øjet er udstående (exoftalmus).
     
  • Synet er nedsat.
     
  • Øjet kan ikke bevæge sig, som det plejer.

Hvis et af disse symptomer er til stede, er sygdommen alvorlig, og man bør søge læge med det samme. Under alle omstændigheder bør øjet ses af en læge, idet tilstanden skal behandles. 

Behandling og komplikationer

Betændelsen behandles med antibiotika. Hvis betændelsen kommer fra bihulerne, skal man sikre sig, at der heller ikke er mere betændelse her. Det kræver i nogle tilfælde en operativ udrensning. Hvis betændelsen ikke behandles i tide, kan den sprede sig til kraniehulen og give meningitis .

Denne artikel blev først publiceret den 14/8 - 2006 på Sundhedsguiden.dk forfattet af Læge Signe Modvig. Opdateret og redigeret af Speciallæge i Øjensygdomme Peter Vangsted den 29/10 - 2014 - Cheflæge på City-Eye-Clinic i København.

 


 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...