AMD (Aldersbetinget maculadegeneration, forkalkninger på nethinden)

Forfatter:	Læge, Signe Modvig
Dato:	29. august 2006

Sygdommen ses hos ældre, og risikoen for AMD stiger kraftigt med alderen. 10% af folk over 60 år har AMD, og tallet stiger kraftigt i årene herefter. Hvert år bliver 1000 danskere blinde på grund af AMD. 

Øjets bageste halvdel udgøres af nethinden, retina. I nethinden sidder synscellerne, der opfanger lyset og sender impulser videre til hjernen. Dette gør, at man kan se. Nethindens bagside er beklædt med en tynd hinde kaldet årehinden eller choroidea. Årehinden er, som navnet siger, fyldt med blodårer og sørger for at forsyne en stor del af nethinden med ilt. I midten af nethinden, hvor lyset fra det punkt, man fokuserer på, rammer, er der særligt mange synsceller. Denne plet kaldes macula lutea eller den gule plet.

 

Der findes to typer af AMD, tør AMD (80% af tilfældene) og våd AMD (20% af tilfældene).

Ved tør AMD sker der en nedsættelse af ilttilførslen til den gule plet, formentlig på grund af ophobning af affaldstoffer og ødelæggelse og indsnævring af blodkarrene fra årehinden. Dette medfører, at synscellerne dør, og man mister synet i den midterste del af synsfeltet.

Ved våd AMD giver iltmangel anledning til dannelse af nye blodkar, som desværre ikke er så holdbare som almindelige kar. De nye kar bliver utætte og væske siver derfor ud i nethinden ved den gule plet og ødelægger synscellerne som ved den tørre AMD.
 

Man kender ikke den præcise årsag til AMD, men man ved, at høj alder, arvelighed og rygning øger risikoen. Enkelte undersøgelser tyder på, at madvarer som æg, spinat og broccoli nedsætter risikoen, idet de indeholder et beskyttende pigment, xantofyl. Frie radikaler (meget reaktive og vævsødelæggende stoffer) har været under mistanke for at forårsage AMD.

 

Det vigtigste symptom er tab af synet i den midterste del af synsfeltet. Dette viser sig som problemer med at læse, genkende ansigter og se fjernsyn. Man kan opleve ændringer af farverne, man kigger på, eller nedsat evne til at se farver. Ved våd AMD opstår symptomerne pludseligt, hvorimod tør AMD kommer mere snigende. Våd AMD medfører som det vigtigste symptom, at man ser lige linier (f.eks. en dørkarm eller en lygtepæl) buede. Desuden kan der komme en grå plet i midten af synsfeltet.

 

Det er vigtigt at blive set af en øjenlæge, hvis man har symptomer på AMD. Over halvdelen af tilfældene af våd AMD kan nu bremses, men sygdommen udvikler sig hurtigt. Jo før man opdager våd AMD, jo større er chancen for at forhindre yderligere udvikling med synstab til følge. Behandlingen skal sættes i gang få uger efter de første symptomer på våd AMD for at have en effekt. Tør AMD kan desværre endnu ikke behandles. Hvis man tidligere har fået konstateret AMD og har fået at vide, at man ikke kan behandles, behøver man ikke søge øjenlæge med det samme.

Nogle undersøgelser har vist, at hvis man har begyndende AMD kan kosttilskud med zink, kobber og antioxidanter nedsætte risikoen for AMD. Vitamin A, E og C er gode antioxidanter. Virkningsmekanismen her er formentlig at forhindre de føromtalte frie radikaler i at ødelægge blodforsyningen til nethinden. 
 

 

Ved at kigge ind på øjenbaggrunden (nethinden) gennem et særligt kamera kan man se forandringer, der er typiske for hhv. våd og tør AMD. Ved en fluorescens-angiografi sprøjter man et fluorescerende stof ind i en blodåre, f.eks. i armen, og herefter tages et billede af øjets nethinde. Her kan man så se, om farvestoffet løber ud gennem de utætte kar (våd AMD) eller ej (tør AMD).

 

Tør AMD kan ikke behandles, men mange kan hjælpes med svagtsyns-optik, der vil få hverdagen til at fungere bedre og give personen nogen af de tabte funktioner tilbage. Hjælpemidler som luppe, lamper med forstørrelsesglas, lydbøger og lignende kan også være til god støtte.

Våd AMD kan nu behandles med en relativt ny metode, der kaldes fotodynamisk terapi. Her sprøjtes et sporstof ind i en blodåre, og det føres herefter med karbanen til øjets ødelagte, utætte kar. Herefter lyser man på øjet med laser, og lyset aktiverer det indgivne sporstof. Det aktive stof lukker de utætte kar og forhindrer dermed, at mere væske trænger ud i nethinden. For mere information om fotodynamisk terapi se her .
 

 

AMD er som nævnt en alvorlig sygdom, og ved tør AMD vil omkring 70% af de angrebne øjne have betydelig synsnedsættelse efter fem år. Sygdommen er desuden psykisk belastende, da en lang række daglige funktioner som madlavning, læsning osv. går tabt. Det er derfor også vigtigt, at pårørende er opmærksomme på sygdommen, og at den ramte får den nødvendige hjælp til at klare sig derhjemme.

Tidligere var våd AMD den form, der hyppigst medførte blindhed. Fotodynamisk terapi kan nu bremse sygdommen hos over 60% og dermed forhindre blindhed og give en langt bedre livskvalitet end tidligere.

 

For mere information om AMD se Ny lovende behandling af aldersrelateret makuladegeneration - AMD .