Årehindebetændelse (Chorioiditis, Chorioretinitis, Uveitis posterior)

Dato: 1. September 2006, revideret 21. december 2014

Læ som årehindebetændelse i øjnene. Få viden om chorioiditis. Hvad er chorioretinitis. Symptomer på øjensygdommen uveitis posterior. sådan behandles årehindebetændelse.

 

Definition og årsager


Årehinden er en tynd hinde, der ligger mellem nethinden (på øjets inderside) og senehinden (på øjets yderside). Den er, som navnet siger, meget rig på blodårer. Desuden er den fyldt med pigment. Betændelse i årehinden vil ofte gribe over på nethinden, og det er som regel først når dette sker, at symptomer opstår.

 

Betændelse i årehinden kan være akut (pludseligt indsættende) eller kronisk (langvarig). Begge former ses ofte ved andre sygdomme som Ledegigt , SLE, sarkoidose, tuberkulose, eller lymfekræft. Den kroniske form kan dog også skyldes smitte med HIV eller toxoplasmose.

 


Symptomer på årehindebetændelse


Ved den akutte form ses:

 

  • Nedsat eller sløret syn.
     
  • Øjet kan blive rødt og iblandt med smerter.
     
  • "Fluer", som er små mørke pletter eller streger, der følger med, når man flytter blikket.

Ved den kroniske form ses:

  • Nedsat syn, som forværres over længere tid.
     
  • Ingen smerter, "fluer" eller andre symptomer.

 

Diagnose


Hvis man har symptomer på årehindebetændelse, bør man ses akut af en øjenlæge. Der kan ses særlige forandringer på nethinden, når denne betragtes gennem speciel optik (eventuelt et oftalmoskop). Desuden kan man ved en undersøgelse se årehindens blodkar (fluorescensangiografi) og herved afsløre visse karsygdomme. Blodprøver kan give et fingerpeg om både infektioner med HIV, toxoplasmose og om de førnævnte tilgrundliggende sygdomme. Hvis man har mistanke om, at årehindebetændelsen er første symptom på anden sygdom, udredes der for dette.

 

 


Behandling af årehindebetændelse

Hvis årehindebetændelsen skyldes en anden sygdom, en såkaldt autoimmun sygdom (hvor immunforsvaret angriber kroppens egne celler), f.eks. sarkoidose, ledegigt eller lignende, vil behandlingen være betændelseshæmmende midler (binyrebarkhormon). Ved HIV infektion skyldes betændelsen oftest en virus (cytomegalo virus) og behandlingen er antiviral medicin. Ved toxoplasmose gives antibiotika og kortisone (binyrebark hormon).

Denne artikel blev først publiceret den 1/9 - 2006 på Sundhedsguiden.dk forfattet af Læge Signe Modvig. Opdateret og redigeret af Speciallæge i Øjensygdomme Peter Vangsted den 29/10 - 2014 - Cheflæge på City-Eye-Clinic i København.

 

 

 

 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...