AMD (Aldersbetinget maculadegeneration, forkalkninger på nethinden)

Dato: 29. august 2006, revideret 21. december 2014
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/ojet_synet/ojet_synet_AMD.jpg

Aldersbetinget macula degeneration eller AMD kaldes på dansk "forkalkninger på nethinden". Denne betegnelse er ikke helt korrekt, da der ikke er tale om egentlig forkalkning, men derimod om en gradvis ødelæggelse af nethindens centrale del. AMD er meget almindelig i Danmark. Over 40.000 danskere lider af sygdommen

AMD diagnostiseres af øjenslægenAldersbetinget macula degeneration eller AMD kaldes på dansk "forkalkninger på nethinden". Denne betegnelse er ikke helt korrekt, da der ikke er tale om egentlig forkalkning, men derimod om en gradvis ødelæggelse af nethindens centrale del. AMD er meget almindelig i Danmark. Over 40.000 danskere lider af sygdommen
 

Definition af AMD

Sygdommen ses hos ældre, og risikoen for AMD stiger kraftigt med alderen. 10% af folk over 60 år har AMD, og tallet stiger kraftigt i årene herefter. Hvert år rammes  ca. 3.000 danskere af så sværre forandringer i synet på grund af våd AMD, at de har under 30% tilbage af synet. 

Øjets bageste halvdel udgøres af nethinden, retina. I nethinden sidder synscellerne, der opfanger lyset og sender impulser videre til hjernen. Dette gør, at man kan se. Nethindens bagside er beklædt med en tynd hinde kaldet årehinden eller choroidea. Årehinden er, som navnet siger, fyldt med blodårer og sørger for at forsyne en stor del af nethinden med ilt. I midten af nethinden, hvor lyset fra det punkt, man fokuserer på, rammer, er der særligt mange synsceller. Denne plet kaldes macula lutea eller den gule plet.
 
 

Inddeling af AMD og årsager til AMD

Der findes to typer af AMD, tør AMD (95% af tilfældene) og våd AMD (5% af tilfældene).

Tør AMD

Ved tør AMD sker der en nedsættelse af ilttilførslen til den gule plet, formentlig på grund af ophobning af affaldstoffer og ødelæggelse og indsnævring af blodkarrene fra årehinden. Dette medfører, at synscellerne henfalder, og affaldstofferne kan forvrænge billedet (drusen) og synet aftager i den centrale del af synsfeltet.

Våd AMD

Ved våd AMD giver iltmangel anledning til dannelse af nye blodkar, som desværre ikke har de egenskaber som de oprindelige. De nye kar er utætte og væske siver derfor ud i nethinden (ødem) ved den gule plet og ødelægger hurtigt synscellerne som ved den tørre AMD.

Årsag til AMD er ukendt

Man kender ikke den præcise årsag til AMD, men man ved, at høj alder, arvelighed og rygning øger risikoen. Enkelte undersøgelser tyder på, at madvarer som æg, spinat og broccoli nedsætter risikoen, idet de indeholder et beskyttende pigment, xantofyl. Frie radikaler (meget reaktive og vævsødelæggende stoffer) har været under mistanke for at forårsage AMD.
 

Symptomer på AMD

Det vigtigste symptom er tab af synet i den centrale del af synsfeltet. Dette viser sig som problemer med at læse, genkende ansigter og se fjernsyn. Man kan opleve ændringer af farverne, man kigger på, eller nedsat evne til at se farver. Nogle ser en mørk skygge centalt i synsfeltet, typisk om morgenen.
 
Ved våd AMD opstår symptomerne pludseligt, hvorimod tør AMD kommer mere snigende. Våd AMD medfører som det vigtigste symptom, at man ser lige linier (f.eks. en dørkarm eller en lygtepæl) buede. Desuden kan der komme en grå plet i midten af synsfeltet.

Læs også: Test dit syn med Amsler kortet her
 

Forholdsregler

Det er vigtigt at blive set af en øjenlæge, hvis man har symptomer på AMD. Over halvdelen af tilfældene af våd AMD kan nu bremses, men sygdommen udvikler sig hurtigt. Jo før man opdager våd AMD, jo større er chancen for at forhindre yderligere udvikling med synstab til følge. Behandlingen skal sættes i gang få uger efter de første symptomer på våd AMD for at have en effekt. Tør AMD kan desværre endnu ikke behandles, men specifikke vitamintilskud kan forbedre den ernæring som synscellerne har brug for, og dermed bremse processen.

Undersøgelser har vist, at hvis man har begyndende AMD kan kosttilskud med zink, kobber og antioxidanter nedsætte risikoen for AMD. Vitamin A, E og C er gode antioxidanter. Virkningsmekanismen her er formentlig at forhindre de føromtalte frie radikaler i at ødelægge blodforsyningen til nethinden.

Læs også: Disse vitaminer og mineraler kan hjælpe mod tør AMD
 

Diagnose af tør og våd AMD

Ved at kigge ind på øjenbaggrunden (nethinden) gennem et særligt kamera kan man se forandringer, der er typiske for hhv. våd og tør AMD. Ved en fluorescens-angiografi sprøjter man et fluorescerende stof ind i en blodåre, f.eks. i armen, og herefter tages billeder af øjets nethinde. Her kan man så se, om farvestoffet løber ud gennem de utætte kar (våd AMD) eller ej (tør AMD).
 

Behandling af AMD

Tør AMD kan ikke behandles, men mange kan hjælpes med svagtsyns-optik, der vil få hverdagen til at fungere bedre og give personen nogen af de tabte funktioner tilbage. Hjælpemidler som luppe, lamper med forstørrelsesglas, lydbøger og lignende kan også være til god støtte. Alle kommuner har via Borgerservice tilbud om hjælp via den kommunale hjælpemiddelcentral.

Våd AMD kan behandles på følgende måder
  • Medicinsk behandling: Man sprøjter et lægemidlet ind i glaslegmet af øjet, og den geleagtige substans udfylder det indre af øjet. Lægemidlet slukker et signal fra den syge nethinde og hæmmer dannelsen af nye blodårer under nethindens gule plet. På den måde forsinker man den proces, som gør at man bliver blind. Denne behandling er den mest benyttede og har været anvendt siden 2006. De to præparater, der benyttes er: Lucentis og det nyeste præparat EYLEA. Man skal prøjtes hver eller hver anden måned afhængig af effekten. Nye præparater er hele tiden under udvikling.
  • Laser:Argonlaserbehandling bruges kun i meget sjældne tilfælde
  • Fotodynamisk behandling: Blev tidligere brugt meget, men benyttes heller ikke længere, da indsprøjtningerne har vist sig denne behandling overlegen.
 

Forløb og komplikationer

AMD er som nævnt en alvorlig sygdom. Tør AMD er en meget bred diagnose og har dermed også meget forskelligt forløb og prognose. Enkelte får kun få forandringer der er uændret i årevis, mens andre kan være angrebet betydeligt alvoligere og blandt disse kan omkring 70% af de angrebne øjne have betydelig synsnedsættelse efter fem år. Sygdommen er desuden psykisk belastende, da en lang række daglige funktioner som madlavning, læsning osv. går tabt. Det er derfor også vigtigt, at pårørende er opmærksomme på sygdommen, og at den ramte får den nødvendige hjælp til at klare sig i hjemmet.

Denne artikel blev først publiceret i september 2007 på Sundhedsguiden.dk forfattet af Læge Signe Modvig. Opdateret og redigeret af Speciallæge i Øjensygdomme Peter Vangsted den 21/12 - 2014 - Cheflæge på City-Eye-Clinic i København.