Definition og årsager
Når lysets stråler rammer øjet, brydes de i øjets hornhinde og linse. Strålerne samles altså i et punkt bag ved hornhinden, og her skal nethinden ligge, for at billedet står skarpt, og man ser ting klart og tydeligt. Ved nærsynethed er øjet for langt, således at lysets stråler samles i et punkt foran nethinden i stedet for på nethinden (for nærmere forklaring, se brydningsfejl ). Efter at have samlet sig i et punkt, krydser strålerne hinanden og har derfor spredt sig lidt igen, når de så rammer det lange øjes nethinde. Man ser derfor ting utydeligt og sløret.
Lysstråler fra ting, der ligger tæt på øjet, vil derimod sprede sig mere end ting, der ligger langt væk, og dette vil udligne øjets længde, således at genstande indenfor en bestemt rækkevidde kan ses skarpt.
Nærsynethed er en meget almindelig tilstand, der ses hos en ud af seks danskere. Nærsynethed begynder som regel i slutningen af skolealderen og forværres med tiden. Der er en tendens til arvelighed. I sjældnere tilfælde kan diabetes eller grå stær give nærsynethed.
Symptomer på nærsynethed
Hovedsymptomet er naturligvis nedsat syn: Ting, der er længere væk end et vist punkt, vil fremstå utydelige og slørede. Hvis en nærsynethed ikke er korrigeret med briller eller lignende, vil man ofte også få spændingshovedpine, idet man kniber øjnene sammen for at se de vandrette linier skarpere.
Forholdsregler og diagnose
Hvis man oplever tegn på nærsynethed, bør man gå til en optiker. Her bestemmes, hvor skæv brydningen af lyset er i forhold til, hvor nethinden er placeret. Denne forskel kan så udlignes med en linse, der spreder lysets stråler foran øjet, så de igen rammer præcis på nethinden. Dette kaldes en spredelinse. Spredelinsen sørger altså for, at ting på afstand ses ligesom ting, der er tæt på og derfor står skarpt på øjets nethinde. Styrken af spredelinsen beskrives med dioptrier, som er et udtryk for, hvor meget lyset brydes. Da en spredelinse jo spreder lyset i stedet for at samle det, taler man ved nærsynethed om minus 1, minus 2 osv. i styrke.
Forløb og komplikationer
Som sagt forværres nærsynethed op gennem ungdommen, men efter 25-30 års alderen kan man regne med, at tilstanden er stabil. Man bør dog alligevel få kontrolleret sit syn hvert andet år. Ud over en ganske lille øget risiko for nethindeløsning er der ingen komplikationer til nærsynethed. Da de fleste mennesker med alderen bliver mere langsynede ( gammelmandssyn eller presbyopi) tror mange, at det udligner nærsynetheden. Selvom dette ikke er tilfældet, vil man dog i modsætning til andre med gammelmandssyn ikke have brug for læsebriller.
Behandling af nærsynethed
Der er tre former for behandling af nærsynethed: Briller, kontaktlinser og laserbehandling/kirurgi.
Briller og kontaktlinser
Her sættes den før omtalte spredelinse foran øjet og bæres hele tiden. Kontaktlinser har den fordel, at de kan opveje større forskelle i synsstyrke end briller, men de er til gengæld mere besværlige og kan forårsage infektioner .
Laserbehandling/kirurgi
I stedet for at sige, at øjet er for langt, kan man sige, at hornhinden bryder "for meget". Hvis hornhinden ikke samlede lysets stråler helt så meget, ville øjets længde passe. Dette udnytter man med en teknik, hvor hornhindens brydning mindskes med laserstråler.
Der findes to teknikker til laserbehandling. Ved den nyeste laves en lille flap i hornhinden og herunder gives laserbehandlingen (kaldet LASIK ). Når flappen så lægges på plads, vil øjet være behandlet. Denne teknik er gennem årene blevet raffineret med nye skanningsmetoder, der forbedrer resultaterne (kaldet Zyoptix ). Ved den ældre metode (kaldet PRK ) laserbehandler man hornhindens allerøverste lag direkte. De to teknikker adskiller sig fra hinanden i forhold til forløb og komplikationer, og man bør konsultere en øjenlæge for information om hvilken behandling, der passer bedst til ens problem. | 
