Definition og årsager
Når lysets stråler rammer øjet, brydes de i øjets hornhinde og linse. Strålerne samles altså i et punkt bag ved hornhinden, og her skal nethinden ligge, for at billedet står skarpt, og man ser ting klart og tydeligt. Ved langsynethed er øjet for kort, således at lysets stråler samles i et punkt bagved nethinden i stedet for på nethinden (for nærmere forklaring, se brydningsfejl ).
Da strålerne endnu ikke er fuldstændigt samlede, når de rammer det korte øjes nethinde, vil ting derfor fremstå utydelige og slørede. Dette vil dog kun gælde ting, der er tæt på øjet, idet lyset fra disse ting spreder sig mere end ting set langt væk fra.
Ved langsynethed har man i modsætning til nærsynethed mulighed for at kompensere. Dette kaldes også akkomodation. Både hornhinden og linsen er med til at bryde lysets stråler. Linsen er spændt ud mellem små tråde, der styres af en lille muskel inde i øjet. Når musklen spændes ved akkomodation, afslappes trådene, og linsen bliver dermed mere rund. Herved brydes lyset mere og rammer så nethinden, selvom øjet er for kort.
På grund af denne mekanisme kan mange langsynede alligevel se og læse ting tæt på uden problemer. Lang tids kompensation giver dog smerter i øjnene, hovedpine og træthed, og når langsynetheden bliver værre, kan man ikke længere kompensere, og synet bliver dårligere.
Symptomer på langsynethed
Symptomerne ved langsynethed kommer altså senere end ved nærsynethed på grund af evnen til at kompensere. Man vil opleve, at bogstaverne flyder sammen, når man læser, man får hovedpine, bliver træt i øjnene og mister koncentrationen efter at have læst i længere tid. Hos børn kan langsynethed medføre skeløjethed.
Forholdsregler og diagnose
Ved ovenstående symptomer bør man ses af en optiker. Her undersøges synet, og optikeren måler forskellen på brydningen i hornhinde og linse (brydning måles i enheden dioptrier) og øjets længde. Denne forskel findes ved at sætte linser foran øjet, som samler lysets stråler i forskellig grad. Disse kaldes samlelinser. Styrken af samlelinsen svarer til, hvor langsynet man er. Dioptrier er altså et udtryk for, hvor kraftig brydning, der skal til, for at man ser normalt. Det måles som plus 1 (dioptri), plus 2 (dioptrier) osv. og er altså styrken på ens brilleglas.
Forløb og komplikationer
Med alderen bliver de fleste mennesker langsynede ( gammelmandssyn, presbyopi ). Dette skyldes, at linsen bliver mere ufleksibel og derfor ikke evner at kompensere så meget som hos unge. Denne langsynethed skal "lægges oveni" den langsynethed, man har som ung, og man bør derfor få undersøgt synet regelmæssigt hos optikeren hele livet igennem.
Bortset fra en let øget risiko for snævervinklet grøn stær er der ingen komplikationer til langsynethed.
Behandling af langsynethed
Der er tre former for behandling af langsynethed: Briller, kontaktlinser og laserbehandling/kirurgi.
Briller og kontaktlinser
Her sættes den før omtalte samlelinse foran øjet og bæres hele tiden. Kontaktlinser har den fordel, at de kan opveje større forskelle i synsstyrke end briller, men de er til gengæld mere besværlige og kan forårsage infektioner . Mange langsynede har kun brug for korrektion, når de læser, og briller vil derfor være bedst, idet man kan tage dem af og på efter behov i løbet af dagen.
Laserbehandling/kirurgi
I stedet for at sige, at øjet er for kort, kan man sige, at hornhinden bryder "for lidt". Hvis hornhinden samlede lysets stråler mere, ville øjets længde jo passe. Dette udnytter man med en teknik, hvor hornhindens brydning øges med laserstråler. Der findes to typer af laserbehandling. Ved den nyeste metode laves en lille flap i hornhinden, og herunder gives laserbehandlingen (kaldet LASIK ). Når flappen så lægges på plads, vil øjet være behandlet. Denne teknik er gennem årene blevet raffineret med nye skanningsmetoder, der forbedrer resultaterne ( Zyoptix ). Ved den ældre metode (kaldet PRK ) laserbehandler man hornhindens allerøverste lag direkte. De to metoder adskiller sig fra hinanden i forhold til forløb og komplikationer, og man bør konsultere en øjenlæge for information om, hvilken behandling der passer bedst til ens problem.
Forholdsregler
Har man svært ved at se tydeligt eller bliver træt i øjnene, bør man lade en optiker eller en øjenlæge (se Hos optikeren ) kontrollere synet. Viser det sig, at man er langsynet, kan dette korrigeres med briller eller kontaktlinser, som samler lyset (konvekse linser). Dette øger linsens lysbrydende evne, så synsbilledet kan fokuseres på nethinden med mindre anstrengelse.
Strålelegemets muskler kan med tiden svækkes, sædvanligvis efter 40 års alderen, så der kræves stærkere linser for at rette brydningsfejlen. Man kan også korrigere brydningsfeltet med laser (se Nærsynethed ).
|
