Langsynethed (Hypermetropi)

Dato: Revideret 30. oktober 2014 - første publicering 29. august 2006
Langsynethed (Hypermetropi)

Læs om langsynethed og hypermetropi. Find information langsynethed. Læs om nærsynethed. Læs om brydningsfejl. Læs om laserbehandling., Læs behandling, læs om symptomer på langsynethed.

Definition og årsager

Når lysets stråler rammer øjet, brydes de i øjets hornhinde og linse. Strålerne samles altså i et punkt bag ved hornhinden, og her skal nethinden ligge, for at billedet står skarpt, og man ser ting klart og tydeligt. Ved langsynethed er øjet for kort, således at lysets stråler samles i et punkt bagved nethinden i stedet for på nethinden (for nærmere forklaring, se brydningsfejl ).

Da strålerne endnu ikke er fuldstændigt samlede, når de rammer det korte øjes nethinde, vil ting derfor hvis ikke man kan kompensere det med linsen (som unge mennesker er istand til), fremstå utydelige og slørede. Jo kortere afstand jo vanskelligere er det at se klart.

Ved langsynethed har man i modsætning til Nærsynethed mulighed for at kompensere. Dette kaldes også akkomodation. Både hornhinden og linsen er med til at bryde lysets stråler. Linsen er spændt ud mellem små tråde, der styres af en lille muskel inde i øjet. Når musklen strammes ved akkomodation, afslappes trådene, og linsen bliver dermed mere rund. Herved brydes lyset mere og rammer så nethinden, selvom øjet er for kort.

På grund af denne mekanisme kan yngre langsynede alligevel se og læse ting tæt på uden problemer. Lang tids kompensation giver dog smerter i øjnene, hovedpine og træthed, og når langsynetheden bliver værre, kan man ikke længere kompensere, og synet bliver dårligere.  


Symptomer på langsynethed

Symptomerne ved langsynethed kommer altså senere end ved Nærsynethed på grund af evnen til at kompensere. Man vil opleve, at bogstaverne flyder sammen, når man læser, man får hovedpine, bliver træt i øjnene og mister koncentrationen efter at have læst i længere tid. Hos børn kan langsynethed medføre Skeløjethed.

Forholdsregler og diagnose

Ved ovenstående symptomer bør man ses af en optiker eller en øjenlæge. Her undersøges synet, og forskellen på brydningen i hornhinde og linse måles (brydning måles i enheden dioptrier) samt øjets længde. Denne forskel findes ved at sætte linser foran øjet, som samler lysets stråler i forskellig grad. Disse kaldes samlelinser. Styrken af samlelinsen svarer til, hvor langsynet man er. Dioptrier er altså et udtryk for, hvor kraftig brydning, der skal til, for at man ser normalt. Det måles som plus 1 (dioptri), plus 2 (dioptrier) osv. og er altså styrken på ens brilleglas.


Forløb og komplikationer

Med alderen får alle mennesker gammelmandssyn (presbyopi). Dette skyldes, at linsen bliver mere ufleksibel og derfor ikke evner at kompensere så meget som hos unge. Denne ændring skal "lægges oveni" i den  langsynethed, man har som ung.

Bortset fra en let øget risiko for snævervinklet grøn stær er der ingen komplikationer til langsynethed. 

Behandling af langsynethed

Der er tre former for behandling af langsynethed: Briller, kontaktlinser og laserbehandling/kirurgi. 


Briller og kontaktlinser

Her sættes den før omtalte samlelinse foran øjet og bæres hele tiden. Kontaktlinser har den fordel, at de kan opveje større forskelle i synsstyrke end briller, men de er til gengæld mere besværlige og kan forårsage Infektioner. Mange langsynede har kun brug for korrektion, når de læser, og briller vil derfor være bedst, idet man kan tage dem af og på efter behov i løbet af dagen, men nogen vælger dog at bære en læse kontaktlinse på det ene øje. 

Laserbehandling/kirurgi

I stedet for at sige, at øjet er for kort, kan man sige, at hornhinden bryder "for lidt". Hvis hornhinden samlede lysets stråler mere, ville øjets længde jo passe. Dette udnytter man med en teknik, hvor hornhindens brydning øges med laserstråler. Der findes flere typer behandling. Ved en metode laves en lille flap i hornhinden, og herunder gives laserbehandlingen (kaldet LASIK ). Når flappen så lægges på plads, vil øjet være behandlet. Denne teknik er gennem årene blevet raffineret med nye laser teknikker, femtosekund laser, der forbedrer resultaterne.

Ved den ældre metode (kaldet PRK ) laserbehandler man hornhindens allerøverste lag direkte. De to metoder adskiller sig fra hinanden i forhold til forløb og komplikationer, og man bør konsultere en øjenlæge for information om, hvilken behandling der passer bedst til ens problem. Den nyeste laser teknik SMILE, der har vist sig lovende for Nærsynethed, er endnu ikke færdigudviklet til langsynethed.

Denne artikel blev først publiceret i 2007 på Sundhedsguiden.dk forfattet af Læge Signe Modvig. Opdateret og redigeret af Speciallæge i Øjensygdomme Peter Vangsted den 30/10 - 2014 - Cheflæge på City-Eye-Clinic i København.