Definition og årsager
Totalt nyresvigt betegner en akut livstruende tilstand, hvor nyrefunktionen totalt ophører. Nyrerne er livsvigtige organer og har mange funktioner, bl.a. at rense blodet for affaldsstoffer.
Totalt nyresvigt er relativt sjældent og opstår som regel som i slutstadiet af længere tids kronisk nyresvigt med gradvist aftagende nyrefunktion. Har man fremskreden nyresygdom, f.eks. på grund af svære infektioner (især i urinvejene), visse lægemidler, giftstoffer og andre påvirkninger, kan man fremprovokere totalt nyresvigt.
Symptomer på nyresvigt
Symptomerne er mange, hvilket afspejler nyrernes omfattende funktioner. Det kan blandt andet dreje sig om:
- Træthed pga. blodmangel.
- Højt blodtryk.
- Madlede, kvalme og opkastninger.
- Hudkløe.
- Knoglesmerter pga. knoglenedbrydning.
- Brystsmerter pga. betændelse i hjertesækken.
- Hævelser pga. væskeophobning i huden.
- Åndenød pga. væskeophobning i lungerne.
- Hovedpine, forvirring, bevidsthedssvækkelse og kramper pga. væskeophobning i hjernen.
Se i øvrigt kronisk nyresvigt.
Behandling af nyresvigt
Behandlingen er i høj grad en specialistopgave, der foregår på en specialafdeling i nyresygdomme (nefrologisk afdeling), eller intensiv afdelingen. Hvis der er en udløsende årsag (infektion eller lignende), behandles denne. Derudover gives blodtrykssænkende behandling og behandling af diverse symptomer, som beskrevet under kronisk nyresvigt .
Da nyrerne er permanent skadede, er det imidlertid nødvendigt at erstatte deres funktion for at opretholde livet. Det er derfor nødvendigt at opstarte dialysebehandling , hvor man jævnligt renser blodet i en slags mekanisk nyre.
Er man yngre eller midaldrende kan man, afhængig af øvrigt helbred, komme i betragtning til en nyretransplantation , som kan afhjælpe symptomer og øge overlevelseschancerne.
Forløb og komplikationer på nyresvigt
Før i tiden var nyresvigt forbundet med meget høj dødelighed, men med de moderne behandlinger lever yngre patienter godt i mange år med totalt nyresvigt. Det gælder både dem, som er i kronisk dialysebehandling og dem, der har fået en ny nyre ved transplantation. Det er dog vigtigt, at man har fokus på sin kost, går til hyppig blodtrykskontrol og passer sin dialyse og medicinske behandling.
Levetiden er dog ikke helt som hos nyreraske personer. Det skyldes blandt andet, at man som transplanteret eller som dialysepatient har en større risiko for åreforkalkning og deraf følgende sygdomme (bl.a. blodpropper i hjerte og hjerne).
Ældre og diabetikere (folk, der lider af sukkersyge) har generelt langt dårligere overlevelseschancer og nogle er så syge, at man ikke kan gøre noget for dem.
| 
