Definition og årsager
Akut nyresvigt betegner en alvorlig tilstand, hvor nyrernes funktion pludseligt nedsættes kraftigt eller ophører. Nyrerne har mange funktioner og er livsvigtige organer. Vigtigst sørger de for hele tiden at filtrere blodet og udskille affaldsstoffer samt at regulere kroppens væske- og saltbalance ved at producere urin. Desuden producerer nyrerne hormoner, der bidrager til at regulere blodtrykket og dannelsen af røde blodceller.
Ved akut nyresvigt forstyrres disse funktioner og affaldsstoffer, salt og væske ophobes i kroppen i livsfarlige mængder.
Årsagerne kan inddeles i tre grupper:
-
Nedsat blodgennemstrømning af nyrerne, som er den hyppigste og ses f.eks. ved dehydrering, kraftigt blodtab eller efter et hjerteanfald med nedsat hjertepumpefunktion.
-
Beskadigelse af nyrevævet, enten ved fysisk skade, giftstoffer (herunder visse typer medicin), betændelsestilstande (f.eks. glomerulonefritis ) og visse infektioner.
-
Daglig brug af visse typer smertestillende medicin i store doser kan skade nyrerne og vise sig som akut nyresvigt i 40-50 års-alderen. Dette forekommer dog sjældent i Danmark, da de farligste stoffer ikke forhandles længere.
Symptomer og komplikationer på akut nyresvigt
Symptombilledet er ofte præget af den tilgrundliggende sygdom. Symptomer på selve nyresvigtet ses ofte i form af stærkt nedsat urinproduktion (under 400 ml i døgnet) samt træthed, madlede, kvalme og opkastninger pga. ophobede affaldsstoffer. Ophobning af væske i lunger og evt. hjerne giver åndenød og evt. uklarhed, forvirring og endda krampeanfald. Dårlig regulering af saltbalancen (især kalium) kan give ændringer i hjerterytmen og i værste fald hjertestop.
Tilstanden kan give komplikationer i form af infektioner og blodtryks- og hjertesymptomer, f.eks. blodprop i hjertet.
Forholdsregler og diagnose
Akut nyreinsufficiens kan være livstruende og kræver øjeblikkelig indlæggelse på en specialafdeling i nyresygdomme (nefrologisk afdeling). Her søger man at finde den udløsende årsag (se ovenfor) og behandle denne. Hvis årsagen ikke er tydelig, kan man blive nødt til at tage en vævsprøve (biopsi) fra nyrerne, som blandt andet undersøges i mikroskop. Dette gøres med en kanyle gennem huden.
Behandling af akut nyresvigt
Behandlingen fokuserer på at helbrede den udløsende årsag. Herved bedres nyrernes funktion ofte hurtigt.
Dehydrering og blodtab korrigeres med væske eller blodtilførsel og blodprop i hjertet behandles for at mindske skaden på pumpefunktionen (se hjerteinfarkt ). Blokeret urinafløb behandles ved at fjerne nyresten, udvidelse af urinvejenes forsnævring ved prostata eller midlertidig anlæggelse af et kateter til urinafløb direkte i nyren. Betændelse i nyrevævet (herunder glomerulonefritis , se dette) behandles ofte mere afventende og med specialiseret medicinsk behandling, hvorefter det som regel går i sig selv efter 1-2 uger.
Er nyrerne svært beskadiget, kan det være nødvendigt at gennemføre dialyse , hvor blodet pumpes gennem en maskine, der renser det for affaldsstoffer, regulerer saltbalancen og trækker overskydende væske ud af systemet. Dette må gentages jævnligt, indtil nyrerne igen fungerer selvstændigt.
Prognose
Prognosen er meget individuel og afhænger helt af den udløsende årsag, og hvor hurtigt den rigtige behandling indsættes. Dialysekrævende nyresvigt har generelt en dårligere prognose. Desuden er der fare for alvorlig sygdom eller død pga. komplikationer (se ovenfor). Den hyppigste årsag, dehydrering, behandles let, og nyrerne bliver næsten altid fuldstændig raske.
| 
