Dialyse

Forfatter: Læge, Rune Sort
Dato: 14. oktober 2003, revideret 18. august 2008
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Dialyse er en proces, hvor man med tekniske hjælpemidler gør det arbejde, nyrerne normalt gør. Der findes to typer af dialyse: hæmodialyse - dialyse af blodet og Peritonealdialyse -dialyse via bughulen. Læs om de forskellige dialyseformer og komplikationer ved dialysebehandling.

Dialyse er en proces, hvor man med tekniske hjælpemidler gør det arbejde, nyrerne normalt gør. Der findes to typer af dialyse: hæmodialyse - dialyse af blodet og Peritonealdialyse -dialyse via bughulen. Læs om de forskellige dialyseformer og komplikationer ved dialysebehandling.
 

Definition og dialyseformer

Dialyse er en proces, hvor man med tekniske hjælpemidler fjerner affaldsstoffer og regulerer kroppens salt- og væskebalance. Funktioner som normalt varetages af nyrerne.

Dialyse kan blive nødvendigt, når nyrerne af den ene eller anden grund ikke kan udfylde deres funktioner i kortere eller længere tid (se Nyresvigt ).
 
 

Der findes to former for dialyse:

Hæmodialyse

Hæmodialyse betyder dialyse af blodet. Det foregår ved, at et dialyseapparat, der fungerer som en kunstig nyre, tilkobles patientens blodomløb. Blodet pumpes via en slange gennem maskinen, henover en membran med mikroskopiske huller, hvorigennem affaldsstoffer kan passere. På den anden side af membranen er placeret en særlig dialysevæske, som trækker affaldsstofferne ud af blodet. Samtidig kan overskydende væske trækkes ud ad blodbanen.

Denne dialyseform kræver, at man ved et lille kirurgisk indgreb øger blodgennemstrømningen i en overfladisk blodåre (en vene) ved at forbinde den med en pulsåre (en arterie). Denne forbindelse (en såkaldt "fistel") benyttes til indstikssted for kanylen til dialyseslangen, da der kræves et vist tryk på blodet ved dialyse.

Hæmodialyse tager ca. 4 timer og udføres typisk 3 gange om ugen, men det er dog individuelt, hvor ofte og i hvor lang en periode dialyse er nødvendig. Ved fremskreden Kronisk nyresvigt og totalt Nyresvigt  kan behandlingsperoden være resten af livet med mindre, der udføres en vellykket nyretransplantation .

Peritonealdialyse

Peritonealdialyse betyder dialyse via bughulen. Det foregår ved, at man anlægger en tynd adgang til bughulen gennem huden (et kateter) og herigennem indsprøjter et par liter dialysevæske. Væsken er sammensat, så den er i stand til at trække affaldsstoffer ud af de talrige blodkar i bughulen.

Væsken udskiftes efter en times tid, og processen gentages talrige gange over et halvt til to døgn. Det er igen individuelt, hvor ofte og i hvor lang en periode dialysen er nødvendig (se ovenfor). Der findes i dag systemer, som gør det muligt at foretage peritonealdialyse i hjemmet.
 

Komplikationer ved dialyse

Nogle oplever, at de bliver dårlige under hæmodialyse, idet de kan få kvalme, opkastninger, kramper og blodtryksfald. Ellers er hyppigste komplikation, at den anlagte fistel-adgang stopper til og må laves om.

Peritonealdialyse kan kompliceres af tilstopning af kateteret, som så må skiftes. Endvidere kan der opstå Bughindebetændelse (peritonitis), en potentielt alvorlig tilstand, fordi der slipper bakterier ind i bughulen gennem kateteret.

På længere sigt kan der være alvorligere komplikationer ved begge dialyseformer, f.eks. kan der efter mange års behandling dannes nyrecyster eller i værste fald Nyrecancer  i de ikke fungerende, skrumpede nyrer.

Læs også: Du og din dialyse