Mundbetændelse

Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Mundbetændelse


Som praktiserende tandlæge oplever man ofte at en patient siger, jeg har haft noget mundbetændelse, som de i øvrigt selv har behandlet med et eller andet tilfældigt de havde i skabet; saltvand, brintoverilte, snaps, forskellige mundskyllevæsker, myrratinktur og sågar smertestillende piller opløst i vand. Hvad det oprindeligt har været står i mange tilfælde hen i det uvisse, men at der har været en form for ubehag eller smerte er oplagt.

Når man undersøger slimhinderne på disse patienter kan en del af ubehaget dog umiddelbart forklares. Det kan dreje sig om tandbørste traumer (hudafskrabninger) lavet med en ny eller for hård tandbørste, kombineret med en forkert børsteteknik. Et sådant traume heler hurtigt og kræver ingen behandling, men tandbørsteteknikken skal selvfølgelig korrigeres.

En tilsvarende situation gælder hvis det er et tryksår fra en protese eller en skarp fyldningskant der har slidt et hul i slimhinden. En simpel korrektion og polering vil som oftest føre til hurtig opheling, men i grelle tilfælde kan omlavning af det pågældende tandlægearbejde være nødvendigt.

Alle, lidt større, sår i munden er i øvrigt hvid- eller gullige. Det er ikke et udtryk for infektion eller betændelse, men fibrin udfældelse der er den første del af helingen.

Blister, eller afther, som de officielt hedder, er runde eller afrundede, klart afgrænsede sårdannelser med en smal rød randzone og hvide i midten. De op træder oftest på læbernes insider, i kinderne, på tungekanterne eller i mundbunden. Der kan være tale om en enkelt eller mange (10)!, ligesom størrelse og form varierer. Ligeledes kan der være tale om enkeltstående tilfælde, en enkelt, en sjælden gang imellem, eller voldsomt mange hvor den ene afløser den anden i årevis. Kvinder rammes oftere end mænd og tilstanden er mere almindelig i nogle familier end andre.

Ubehandlet heler aftherne på 1-3 uger og efterlader ikke ar.

Da aftherne er meget smertefulde er der selvfølgelig gjort et meget stort forskningsarbejde for at finde ud af årsagen, men hidtil uden den store succes. Små upåagtede traumer i slimhinden som en udløsende faktor, kombineret med nedsat modstandskraft, af en eller anden grund dækker nogen lunde hvor man står i dag.

Behandlingen er som følge af, at man ikke kender årsagen til bunds, ofte bare et forsøg på at lindre smerterne og hjælpe ophelingen på vej ved at forebygge infektion. Hertil kan bruges en mundsalve der ligger en hinde over læsionen evt. kombineret med en Klorhexidin holdig mundskyllevæske for at forebygge infektion.

Det betyder dog ikke at der ikke er noget at gøre. Det kan nemlig i de fleste tilfælde lade sig gøre at mindske antallet af nye udbrud. Det er vist at tandpastaen Zendium i mange tilfælde kan reducere antallet af nye udbrud med op til 2/3. Virkningsmekanismen er ukendt, men interessen har samlet sig om specielt en af de forskelle der mellem Zendium og mange andre tandpastaer, nemlig manglen på naytriumlaurylsulfat, et meget almindelig brugt antiskumme middel.

Et andet middel der beviseligt har effekt på antallet af nye afther er kosttilskuddet LongoVital.

Her er tale om et præparat der angiveligt skulle øge den generelle modstandskraft. Det består af en meget stor mængde forskellige stoffer og hvilke af stofferne der er virksomme er ikke klarlagt.

Da der kan være mange forskellige udløsende faktorer kan patienterne ind imellem selv være med til at finde ud af hvad der netop i deres tilfælde udløser nye udbrud. Af ting man skal være opmærksom på er f.eks. Stress, uregelmæssig eller dårlig kost, hormonsvingninger under menstruationscyklus og graviditet, samt alle de almindeligt kendte fødemidler der kan være allergifremkaldende.

Når ovenstående hyppigt forekommende tilfælde er udelukket og man ser bort fra sjældnere, mere specielle sygdomme, er der en stor gruppe patienter til-bage hvis problem er, at de lider af mundtørhed i større eller mindre grad.

Årsagen hertil kan være mange:
  • Angst, depressioner og stress.

  • Mangel på væske.

  • Medicin, herunder stofmisbrug.

  • Alder.

  • Sygdom.

  • Strålebehandling.
Spyttet har en kolossal betydning for vores velvære og kan ikke erstattes ved bare at drikke vand ofte.

Et sundt almindeligt menneske danner 0,7- til 1,0 liter spyt i døgnet, med en meget stor variation døgnet igennem, næsten intet under søvn og masser under tygning af mad.

Spyttet dannes i spytkirtlerne hvorfra det aktivt udskilles til munden ved sti-mulation.

Hovedparten af spyttet kommer fra 3 parrede store spytkirtler, en foran øret, en under underkæben og en under tungen. De er ansvarlige for 90% af spyttet. De sidste 10% stammer fra de hundredvis af små kirtler der sidder i læberne, kinderne, ganen og tungen.

Spyttet fra de forskellige kirtler er ikke ens i sammensætning. Under spisning udskildes store mængder af helt tyndt spyt fra ørespytkirtlerne, mens det er de små spytkirtler i slimhinderne der sikrer at vi ikke tørre helt ud mens vi sover. Dette spyt har et højt indhold af proteinet »Mucin«, der gør det tyktflydende og velegnet som smøremiddel. De to andre store kirtler danner spyt af en mere blandet karakter.

Spyttet indeholder mange andre stoffer end Mucin, bl.a. calsium- og bikarbonationer der bevirker at surhedsgraden ikke svinger så meget og hurtigt neutraliseres efter indtagelse af sure fødeemner, hvilket igen beskytter tænderne.

Nogle vigtige funktioner:
  • Smører munden under tygning så der ikke opstår skader i slimhinderne.

  • Smører under tale

  • Sikrer mod udtørring

  • Beskytter tænderne

  • Opfanger bakterier og virus således at disse synkes og ikke sætter sig i mundhulen.

  • Samler maden så den bliver til at synke.

  • Opløser smagsstofferne så de bliver tilgængelige for smagsløgene.

  • Tilfører stoffer der deltager i fordøjelsen specielt af stivelse.
Mundtørhed er derfor et kæmpe problem og dem der lider af det i større eller mindre grad er ofte meget påvirket af det.

For de mere permanente tilfælde af mundtørhed, sygdom, medicin og følgerne af strålebehandling på hoved og hals er udredning det første skridt.

Sjoegrens Syndrom er en sygdom der fører til tørhed af alle slimhinder ikke kun i munden. Diagnosen stilles ved at udtage en lille vævsprøve fra en af de små spytkirtler på læbens indside, og undersøge den i mikroskop.

Tilstanden er selvfølgelig meget alvorlig og kan ikke helbredes. Behandlingen retter sig mod symptomerne og er i 1. omgang hyppig kontrol af tænder og mundhygiejne, samt rådgivning vedrørende pastiller og tyggegummi til stimulation af spytsekretionen. Enkelte kan have gavn af »kunstigt spyt« der sælges på apoteket, men de fleste vælger vand eller saft, der i så fald skal være sukkerfrit, for tændernes skyld.

Mange mennesker behandles i dag med vanddrivende medicin og det sammen med mange former for nervemedicin er de klassiske syndere når det gælder mundtørhed. Men der er mange slags medicin der giver ændringer i spytmængden eller sammensætningen. Sammen med det faktum, at det overvejende er de ældre, der får medicinen, har de tyndere sarte slimhinder og måske tillige er protesebærere, gør at bivirkningen, mundtørhed, bestemt er værd at tage med i betragtning når en medicinsk behandling planlægges.

Følgerne af strålebehandling af hoved og hals er altid mundtørhed. Strålebehandling er nødvendig behandling af meget alvorlig livstruende sygdom, og man gør hvad man kan for at mindske skaderne. Før behandlingen startes saneres patientens tandsæt så kun absolut gode sunde tænder bevares, men alligevel ses ofte skader som følge af spyttets manglende beskyttelse.

Den rent aldersbetingede nedsættelse af spytmængden har i de fleste tilfælde ingen nævneværdig betydning. I de fleste tilfælde opdager patienterne det slet ikke .

Som tandlæge kan man ind imellem spørge til en, tilsyneladende, relativt tør mund og får ofte det svar, at det er som det altid har været. Det behøver ikke at være rigtigt, men er snarere et tegn på hvor effektivt, et smøremiddel, spyttet er, så man uden videre kan klare sig med meget mindre.

Hvis det er tilfældet må rådet være drik nok, spis sundt, hvis det kniber med appetitten så gør noget ud af måltidet og suppler evt. med et kosttilskud. Den daglige kost er formentlig den vigtigste enkeltfaktor for at bevare kroppens funktioner intakte så længe som muligt.

Hvis spytmængden er nedsat så det generer kan man stimulere spytsekretionen med tyggegummi eller en pastil. Det er i så tilfælde ekstra vigtigt at det er sukkerfrit idet en del af spyttets beskyttende effekt mangler. De fleste tandlæger vil nikke genkendende til situationen hvor en patient pludselig har fået hang til at spise bolcher til fjernsynet hver aften, hvorefter der opstår, uhyggeligt, mange nye huller på meget kort tid, karakteristisk i rodoverflader, ved tandkødsranden og langs fyldnings- og kronekanter. En situation der kunne have været undgået ved at vælge en sukkerfri pastil i stedet.

Det er stadigt rigtigt, at helt rene tænder får ikke huller af sukker, men helt rene er tænderne heller ikke i praksis og så er vi der igen.