Sygdomsgruppe 4. Psykiske sygdomme, Søvnbesvær og Stress

|
Kilde: Motionsmanualen, skrevet af praktiserende læge Leif Skive for Komiteen for Sundhedsoplysning, P.L.O (Praktiserende Lægers Organisation) og DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin) samt "Fra overgang til OVERSKUD - om motion, kost og hormoner", Leif Skive for Komiteen for Sundhedsoplysning, 2006
Dato: 6. marts 2007
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Sygdomsgruppe 4. Psykiske sygdomme, Søvnbesvær og Stress

Depression, angst, skizofreni


Motion øger det fysiske velvære såvel hos psykisk raske som hos psykiatriske patienter. Fysisk aktivitet mindsker anspændthed og halverer risikoen for at udvikle depression. Virkningsmekanismerne er meget dårligt afklaret og dækker formentlig over mange forskellige aspekter.

Psykisk sygdom i sig selv medfører ofte træthed og inaktivitet og dermed tiltagende dårlig kondition. Dermed er der startet en ond cirkel, hvor blot det at komme i gang med en aktivitet ofte overstiger patientens formåen. Sygdomsbilledet kan også være præget af tvangsforestillinger eller hypokondre tanker, som sammen med fysisk aktivitet er angstfremkaldende.

Fysisk aktivitet under kyndig vejledning kan bl.a. give patienten oplevelsen af at motionere i trygge omgivelser, uden at det giver de forventede negative virkninger.

Det er ikke farligt at svede, få hjertebanken og høj puls, at bevæge sig væk fra de vanlige trygge omgivelser og lignende belastende forestillinger, som optager en stor del af den psykisk syges tankeverden.

Det sociale samvær på et træningshold har også stor betydning for at få patienten ud af den isolation, som psykiatriske patienter ofte befinder sig i. 

Biokemisk har man kunnet påvise, at fysisk aktivitet ændrer koncentrationen af forskellige signalstoffer i hjernen, de såkaldte neurotransmittere, f.eks. noradrenalin, dopamin, serotonin og endorfiner. Det er dog usikkert, hvorledes sammenhængen mellem disse forandringer og det psykiske velvære er.
 

Søvnbesvær og stress

Motion i løbet af dagen er et eminent middel til at opnå en naturlig træthed. Du skal dog ikke motionere alt for tæt på sengetid, fordi du ofte bliver "frisk som en havørn"efter sådan en gang badminton klokken 9 om aftenen.

Motion har også en anden meget betydningsfuld effekt, som har med søvnbesvær at gøre. Hvis du er i en meget stresset periode, kan en god løbetur ofte "få trykket til at lette"
 
Stress er en meget vigtig funktion, som har gjort mennesket i stand til at overleve i årtusinder. Hvis du forestiller dig pludselig at være konfronteret med et farligt dyr, vil din krop reagere med en maksimal stressreaktion. Du vil lynhurtigt mobilisere alle dine ressourcer mhp. enten at kæmpe eller at flygte. Begge løsninger kræver maksimal blodgennemstrømning og iltforsyning til dine muskler. For at opfylde det krav stiger dit adrenalinniveau i blodet kraftigt, og det giver højt blodtryk og hurtig puls og dermed optimal blodforsyning til musklerne.
 
Efterhånden stiger også koncentrationen af binyrebarkhormoner og dermed mobiliseres sukker og fedt mhp. energiforsyning til de arbejdende muskler. Alt sammen meget hensigtsmæssigt mhp. den forestående kamp eller flugt.

Men hvad sker der, hvis du i en meget travl hverdag konstant er under pres -ikke af et farligt dyr, men af hverdagens og arbejdets problemer.
 
Mennesket er det eneste væsen, som kan tænke sig til stress.
 
Der sker de samme reaktioner i din krop. Problemet er blot, at du ikke har noget at bruge det høje blodtryk og den høje puls til. Du har heller ikke noget at bruge det høje blodsukkerniveau eller fedtet til, fordi musklerne jo ikke arbejder.
 
Resultatet bliver, at du risikerer permanent forhøjet blodtryk, hjertebanken og ubehag pga. den hurtige puls. Hvis det forhøjede blodsukker og det forhøjede fedt i blodet (= forhøjet kolesterol) ender med at blive permanent, risikerer du at få åreforkalkning og måske senere type 2 diabetes.

Hvis du går i seng med et højt adrenalinindhold i blodet, vil du mærke din puls tydeligt - enten som hjertebanken, susen i ørene eller evt. ligefrem som tydelige hjerteslag mod madrassen, hvis du lægger dig på venstre side. Hvis du har fået for højt blodtryk kan nattesøvnen blive forstyrret af hovedpine.

Virkningen af motion efter en stressende dag på jobbet er indlysende:
En god løbetur, hvor du får sved på panden, udnytter simpelthen alle de i virkeligheden hensigtsmæssige processer, som kroppen har startet - det høje blodtryk og den høje puls pumper blod ud til de arbejdende muskler, og adrenalinet bliver brugt efter hensigten. Sukkeret og fedtet bliver forbrændt, og det forhøjede blodsukker falder på plads.
 

Hvad betyder det så for søvnen?

Motion virker også beroligende og vil kunne fjerne den anspændthed, du typisk vil føle efter en stresset arbejdsdag.
 
Alt sammen medvirker det til at give en hurtigere indsovning og en længere, uforstyrret nattesøvn.