JS er her:
Javascript:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Motion på recept - motionsprogrammer (Motionsrecepten)

Forfatter:Praktiserende Læge Leif Skive
Dato:05. januar 2006

   
 Motion på recept, Motionsmanualen - motionsprogrammer (Motionsrecepten)
  Mest læste artikel
 
  


Der er til Motionsmanualen udarbejdet et skema,som sætter lægen og patienten i stand til at fastlægge et generelt program med fysisk aktivitet. Programmet kan bruges både til profylakse og til behandling.

Til raske personer bruges udelukkende dette skema.
Når det drejer sig om en rask person, er det lægens opgave at hjælpe med til at fastlægge det rette niveau for de fysiske udfoldelser. Hvis der er tale om en tidligere inaktiv person, som nu vil i gang, skal man altså tilrettelægge et program, som indebærer en ugentlig ekstra kalorieforbrænding på 1500-2000 kcal. Det svarer til de officielle anbefalinger.

Efterhånden kan der så "skrues op" for ambitionerne og antal forbrændte kcal, når konditionen og styrken er til det. Det kan typisk ske i løbet af 2-3 måneder.

Forbrændte kalorier måler indsatsen


Det er overordentligt vigtigt at forklare personen, at udregningen af den ekstra kalorieforbrænding ikke primært bruges til at planlægge et vægttab. Kalorier i denne sammenhæng har en lidt anden betydning end sædvanligt. Antallet af forbrændte kalorier pr. uge bruges til at måle hvor stor en indsats, man har ydet for at forbedre sundheden. Det er selvfølgelig ikke kalorieforbrændingen i sig selv, der bevirker den øgede sundhed. Motionens virkning formidles gennem påvirkning af stofskiftehormonerne, som i denne sammenhæng primært er insulin og adrenalin.

Mængden af forbrændte kalorier hænger selvfølgelig også sammen med vægtreduktion, men det er kun relevant at beskæftige sig med, hvis der er tale om et vægtproblem.

Borgs skala


Ved tilrettelæggelse af et program er det som nævnt ikke kun antallet af kalorier, der skal tages hensyn til. Der kan være visse restriktioner til træningstype og -intensitet, der skal overholdes.
Træningsintensiteten efter et AMI skal f.eks. stige langsomt. Til at afgøre en belastnings sværhedsgrad benyttes Borgs skala for oplevet anstrengelse. Den går fra 6, som er total hvile til 20, som er maksimal anstrengelse. BORG har også udviklet en skala, der kan anvendes, når man vil angive en lokal smerte eller udmattelsesgrad, f.eks. smerter i benene hos en claudicatiopatient. Den lokale Borg skala går fra 0, som er ingen smerte til 10, som er maksimal smerte. Begge skalaer er beskrevet mere detaljeret i FA.

Hvordan udfyldes Motionsrecepten?


Motionsrecepten findes både i en papirudgave, og i en netudgave, der kan downloades fra hjemmesiden www.plo.dk og udprintes til patienten. 

På netudgaven af Motionsrecepten er der en lang række aktiviteter i hver gruppe. Netudgaven vil selv udregne og sammentælle kalorieforbruget pr. uge, når det planlagte antal minutter er noteret. I kolonnen "Udført" kan personen notere i ugens løb og kontrollere, om det faktiske aktivitetsniveau svarer til det planlagte.

De angivne antal kalorier i skemaet er selvfølgelig et kompromis, som tilgodeser mange forskellige variable. Først og fremmest spiller personens vægt ind. Det er klart, at en 90 kg tung mand forbrænder flere kalorier end en kvinde på 52 kg. Værdierne i skemaet er angivet for en mand på 75 kg. Vægten er ikke taget med som en variabel, fordi de undersøgelser, der ligger til grund for anbefalingerne, ikke har set på vægtfordelingen.

De forhold, hvorunder den pågældende aktivitet udføres, svinger også meget. Tænk på en cykeltur i henholdsvis med- og modvind. Energiforbruget vil være flere gange øget i modvind. "Blandet havearbejde" kan selvfølgelig også udføres på mange niveauer. Disse forhold må man have med i tankerne, når man udfylder skemaet. Der vil altid være en variationsmulighed på 10-20%.

 

 


Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Motion på recept - den motiverende samtale
Motion på recept - eksempel på Motionsrecepten
Motion på recept - eksempel på specialprogram
Motion på recept - hensyn i forbindelse med rådgivningen
Motion på recept - hvem skal rådgive?
Motion på recept - hvordan få mere motion?
Motion på recept - hvorfor motion?
Motion på recept - hvornår ikke motion?
Motion på recept - mere fysisk aktivitet i hverdagen
Motion på recept - monitorering/opfølgning & tests
Motion på recept - Motionsmanualen
Motion på recept - motionsprogrammer (Motionsrecepten)
Motion på recept - motivering
Motion på recept - motivering af overvægtige
Motion på recept - motivering af ældre
Motion på recept - motivering af børn & unge
Motion på recept - motivering af indvandrere
Motion på recept - praktisk rådgivning
Motion på recept - specialprogrammer
Motion på recept - træningsformer
Motion på recept - træningsformer og individuelle hensyn
Motion på recept - typiske spørgsmål/indvendinger






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk