Hvem henvender Motionsmanualen sig til?
I regeringens sundhedsprogram, "Sund hele livet", fra september 2002 er en af grundtankerne, at sundhed er et fælles anliggende, "Ingen kan alene løfte opgaven med en bedre sundhed".
I programmet opregnes de otte "folkesygdomme", der skal udvikles strategier for. Det er:
- Aldersdiabetes
- Forebyggelige kræftsygdomme
- Hjerte-karsygdomme
- Osteoporose
- Muskel- og skeletlidelser
- Astma og allergiske sygdomme
- Psykiske lidelser
- Kronisk obstruktiv lungesygdom
I relation til disse folkesygdomme identificeres en række risikofaktorer, hvor fysisk inaktivitet rangerer som selvstændig faktor. Fysisk aktivitet har en selvstændig sundhedsfremmende virkning. Derudover har motion gunstig effekt i varierende grad på alle de nævnte "folkesygdomme". Det er en oplagt opgave for P.L.O., DSAM's forebyggelsesudvalg og Komiteen for Sundhedsoplysning at tage del i at "...løfte opgaven med en bedre sundhed".
Fysisk inaktivitet er et område med betydning for hele befolkningen og ikke kun den del, der har en sygdom. 20-30% af befolkningen er fysisk inaktive i så høj grad, at deres helbred er truet, og antallet af personer med stillesiddende arbejde er i år 2000 oppe på 37%. Det er en stigning på 4% fra 1987. Disse folk med stillesiddende job kompenserer ikke ved at være mere aktive i fritiden. Disse kriterier betyder, at det potentielle antal kandidater til fysisk aktivitet omfatter flere millioner danskere.
Derfor vil Motionsmanualen ikke kun beskæftige sig med fysisk aktivitet som sygdomsbekæmpende foranstaltning, men også som profylakse. Opbygningen indretter sig efter denne målsætning. Den praktiserende læge har en meget bred berøringsflade til befolkningen og med vores kendskab til familierne, vil vi have let ved at identificere personer, der tilhører en risikogruppe.
|
