JS er her:
Javascript:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Motion på recept - hvorfor motion?

Forfatter:Praktiserende Læge Leif Skive
Dato:05. januar 2006

   
 Her finder du informationer om motivering til at komme igang med motion. Øversler til ny startende motionister. Læs om hvordan motion kan gøre din hverdag nemmere hvis du har en sygdom. Forebyggelse - kost - motion - sundhed.
  Mest læste artikel
 
  


Motionens gunstige effekter

Vi har nu igennem et århundrede kæmpet for at slippe for de meget monotone og fysisk nedslidende arbejdsprocesser. Aldrig så snart er det ved at lykkes, før anbefalingerne igen går i retning af øget fysisk belastning. Hvorfor er det så vigtigt med regelmæssig fysisk aktivitet?

Vi er efterhånden ved at blive klar over, at mennesket hverken er velegnet til tidligere tiders hårde, nedslidende arbejde eller til den høje grad af passivitet, som vi mere eller mindre ubevidst stiler imod. Eksplosionen i forekomsten af livsstilssygdomme er velkendt, og inaktivitet er en væsentlig risikofaktor i denne sammenhæng.

Den fysiske aktivitet har mange gavnlige effekter, både i profylaktisk og behandlingsmæssig sammenhæng. Regelmæssig fysisk aktivitet med let til moderat intensitet har stor indflydelse på det, man kalder "metabolisk fitness". Man kunne også kalde det "cellens kondital", fordi det er et udtryk for cellens evne til at transportere og omsætte substrat, primært fedt og sukker. Øget metabolisk fitness har gavnlig effekt på blodlipiderne med sænkning af triglycerider og LDL og øgning af HDL. Alt sammen medvirkende til at reducere risikoen for hjerte-karsygdomme og metaboliske sygdomme.

Hvis træningen kun foregår ved let intensitet, opnås en forbedring af den metaboliske fitness, men der vil ikke være påvirkning af konditionen ("konditallet"), altså den aerobe fitness, som er et udtryk for den maksimale iltoptagelse i musklerne.

For også at påvirke konditionen, og derved øge den maksimale iltoptagelse, skal belastningen være så høj, at der stilles krav til hjertet om et forøget minutvolumen. Det sker gennem flere forskellige adaptationer i hjertekredsløbet, som er beskrevet i afsnittet om konditionstræning under "træningsformer".

Ud over disse virkninger på metabolismen og hjertekarfunktionen har fysisk aktivitet en stor indflydelse på individets evne til at bevæge sig sikkert omkring.

En sikker mobilitet åbner mulighed for at bibeholde de sociale kontakter og dermed undgå ensomhed. Disse kontakter er af vital betydning, ikke mindst når der er tale om ældre og måske enlige. Et trygt socialt netværk, f.eks. et gymnastikhold, de handlende i området, bekendte i naboejendommen, er af samme vigtighed som de oven for nævnte fysiske faktorer. Det overordnede princip i træningens betydning for individets evne til at bevare sin mobilitet, også i alderdommen, er:

USE IT or LOOSE IT!

Efterfølgende vil virkningsmekanismen ved fysisk aktivitet mht. de fem sygdomsgrupper blive gennemgået.

 


Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Motion på recept - den motiverende samtale
Motion på recept - eksempel på Motionsrecepten
Motion på recept - eksempel på specialprogram
Motion på recept - hensyn i forbindelse med rådgivningen
Motion på recept - hvem skal rådgive?
Motion på recept - hvordan få mere motion?
Motion på recept - hvorfor motion?
Motion på recept - hvornår ikke motion?
Motion på recept - mere fysisk aktivitet i hverdagen
Motion på recept - monitorering/opfølgning & tests
Motion på recept - Motionsmanualen
Motion på recept - motionsprogrammer (Motionsrecepten)
Motion på recept - motivering
Motion på recept - motivering af overvægtige
Motion på recept - motivering af ældre
Motion på recept - motivering af børn & unge
Motion på recept - motivering af indvandrere
Motion på recept - praktisk rådgivning
Motion på recept - specialprogrammer
Motion på recept - træningsformer
Motion på recept - træningsformer og individuelle hensyn
Motion på recept - typiske spørgsmål/indvendinger






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk