Naturlægemidler

Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Naturlægemidler Naturlægemidler (også kaldet naturmedicin) er lægemidler, hvis aktive indholdsstoffer kun findes naturligt i planter. Indholdsstofferne i naturlægemidlerne må ikke forekomme i koncentrationer, der er væsentligt større end i naturen.

Naturlægemidler (også kaldet naturmedicin) er lægemidler, hvis aktive indholdsstoffer kun findes naturligt i planter.

Lægemidlet består af pulveriserede planter eller planteudtræk.

Indholdsstofferne i naturlægemidlerne må ikke forekomme i koncentrationer, der er væsentligt større end i naturen.

Ud over de aktive indholdsstoffer kan naturlægemidler være tilsat fyldstoffer for at få dannet tabletten. Det er ikke et krav, at disse fyldstoffer skal bestå af naturligt forekommende stoffer - de kan altså være syntetiske.

De virksomme naturlige stoffer må ikke kemisk ændres eller være syntetiske fremstillet. Der er ikke altid tale om rene oprensede stoffer, men om flere forskellige mere eller mindre aktive stoffer.

Naturlægemidler kan kun markedsføres til indtagelse gennem munden eller til udvortes brug på hud og slimhinder.

Naturlægemidler har været igennem en registrering hos Lægemiddelstyrelsen, hvor der stilles krav om dokumentation for den farmaceutisk-kemiske kvalitet af produktet og sikkerheden i brugen af naturlægemidlet. Desuden skal anvendelsesområdet være dokumenteret i den videnskabelige litteratur.