På god fod

Dato: 14. oktober 2003

På god fod


Vores fem tæer, der består af ialt 14 tåknogler, fortsætter indefter i de 5 mellemfodsknogler. I fodroden bagerst findes yderligere 7 knogler, nemlig fortil de 3 kileben og terningebenet og bagtil hælbenet og rullebenet. Herimellem ligger bådbenet. Alle disse knogler, sammen med et stort antal muskler, sener og ledbånd, sørger for at foden kan bevæges stabilt indenfor et begrænset område, samtidig med at den er flexibel.

Set nedefra danner foden 2 buer. Den ene løber på langs fra hæl til tæerne, og den anden løber på tværs over tåbalderne. Længdebuen sørger for elasticitet og styrke, når foden belastes bagtil og fremefter, mens den tværgående bue har afgørende betydning for vores evne til at holde balancen,

Midt på indersiden under foden har vi svangen, der buer op og virker som en støddæmper. Det er den, der er for lille eller mangler hos mennesker, der er platfodede, mens det kaldes en hulfod, hvis buen er unormal stor. Sid på en stol med det ene ben strakt frem foran dig. Bevæg så foden i store cirkler rundt, først 10 gange den ene vej, så 10 gange den anden. Lav så ottetaller i luften, 10 gange hver vej.

Slut af med at bevæge foden 10 gange op og ned, så langt som muligt.

Gentag det hele med den anden fod.

Sid pa kanten af en stol med fodsålerne på gulvet. Stræk fødderne så langt frem som muligt. Fodsålerne skal have kontakt med gulvet hele tiden. Træk så fødderne ind under stolen, stadig med hele foden i gulvet, og pres hælene mod gulvet. Stå med hænderne på en stoleryg, og det forreste af fødderne på en telefonbog eller lignende. Hæv dig først langsomt helt op på tå, og sænk dig så ned på hælene. Hæv og sænk 10 gange. Øvelsen kan gøres sværere ved at lave den med ét ben af gangen. Senere kan du se, om du kan lave øvelsen uden at holde på stolen foran dig. I sportsforretninger kan du købe et balancebrædt- et rundt brædt med en halv kugle under. Stående på brædtet kan du fx vippe frem og tilbage eller lave cirkler den ene og den anden vej rundt. Det er lettest, hvis du står på begge ben, holder hænderne på noget og har åbne øjne. Skoens udformning er af enorm betydning for fødderne - det gælder især for børn og ganske specielt for teenagere. Det er dyrt, men skoene skal skiftes ofte, også hvis de nye sko klemmer allerede efter et par måneder.

Sko skal generelt beskytte foden mod kulde, våde, ujævnt underlag, slid og stød. Samtidig skal fødderne kunne ånde rimeligt i dem, da fødderne har mange svedkirtler. Dyrker man sport skal de desuden nedsætte risikoen for skader og overbelastninger. Det er bedst, hvis de også til en vis grad tillader føling med det underlag, man går på.

Skoene bør passe i størrelsen, både i længde og bredde, allerede når man køber dem. Tæernes bygning gør foden asymmetrisk fortil - det skal skoen også være! Husk ekstra 3-5 mm i længden til løbesko, da foden bliver længere, når man har løbet et stykke tid. Husk også at det yderste ankelfremspring er nærmere fodsålen end det inderste.

Stødabsorberende indlæg er ofte en god ide. Det gælder fx hvis du har problemer med fødder, knæ eller hofter, eller hvis du bevæger dig meget på hårdt underlag. Har du problemer med en achillessene, vil det altid aflaste. Hvis benene ikke er lige lange og du er skæv i ryggen, kan det være nødvendigt med indlæg i den ene sko. Nogle gange kan dét hjælpe meget på problemer i ben eller ryg. Det er individuelt hvilken hælhøjde, der passer den enkelte bedst, men undgå alt for høje hæle.

Strømperne må ikke stramme, og de skal være af en god kvalitet, der holder faconen.

Et varmt fodbad er både behageligt, og sundt for fødderne. Det samme gælder massage af fodsålerne fx ved at rulle fødderne over en coca-cola flaske eller en fodrulle. Ved nogle akutte skader, fx en forstuvning, kan du selv behandle efter `RICE? princippet. RICE er et huskeord, hvor bogstaverne står for Rest, Is, Compression og Elevation. Fod/ankel skal holdes i ro, dog kan du normalt begynde at bevæge den op og ned allerede fra starten. Læg is (pakket ind) på det hævede område 15 minutter 2-3 gange om dagen. En elastisk støtte-forbinding kan nogle gange hjælpe, og det er altid en god ide, at holde foden højt, når du sidder. Denne behandling kan du med fordel bruge de første par dage. På grund af de store belastninger fødderne udsættes for, og de mange led og muskler, der har betydning for fodens funktion, er risikoen for at få for spændte eller for korte muskler eller led, der ikke bevæger sig som de bør, stor. Nogle gange har man symptomer i fødderne, der stammer fra problemer højere oppe, fx i ryggen, andre gange er det lige omvendt - symptomer andre steder kan stamme fra fødderne. I begge tilfælde koncentrerer kiropraktoren sig selvfølgelig om at behandle årsagen og ikke symptomet.

Men husk, du kan selv gøre meget!

 

Denne artikel er opdateret 16.02.06


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...